Københavns Erhvervsakademi

en
Tidligere årgange

PBA i cybersikkerhed

Studieordningens rammer

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven).

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dog ikke for optometristuddannelsen).

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (kun optometristuddannelsen)

  • Uddannelsens formål, længde og niveau

    Formålet med professionsbachelor i cybersikkerhed er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som cybersikkerhedsspecialist med fokus på at arbejde med fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med udvikling, drift og sikkerhedsledelse af it-systemer i såvel private som offentlige virksomheder og organisationer.

    Uddannelsen er på professionsbachelorniveau, dvs. niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

    Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter:

    1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

    2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.

    3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.

Fagområder

Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1.

  1. Cybersikkerhedsledelse, -governance og -processer: Fagområdet indeholder viden om governance, ledelsesværktøj og processer til at forhindre, overvåge, detektere og reagere over for trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af systemer og applikationer. Fagområdet omhandler selvstændig organisering og ledelse af sikkerhedsarbejdet i organisationer og virksomheder samt principper, standarder og best practices i cybersikkerhed, herunder etiske, juridiske, politiske og ledelsesmæssige aspekter af cybersikkerhedsarbejde.
  2. Netværkssikkerhed, detektering og arkitektur: Fagområdet indeholder netværksarkitekturer, medier og protokoller samt redskaber til at forhindre, overvåge, detektere og reagere over for trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af netværkskommunikation. Fagområdet indeholder de tekniske komponenter, som udgør de forskellige IT-systemer.
  3. Software-, datasikkerhed og automation: Fagområdet indeholder sikkerhedsperspektivet i software, blandt andet programkvalitet og betydning af fejl- og datahåndtering for en software-arkitekturs sårbarheder. Fagområdet indeholder sikkerhedsdesignprincipper. Desuden indeholder fagområdet tiltag til kryptering og lagring samt automatisering, basal scripting og programmering.
  • Uddannelsens læringsmål

    Viden
     Den uddannede har:

    • udviklingsbaseret viden om erhvervets praksis og anvendt teori og metode inden for forebyggelse, identificering af og reaktion på cybersikkerhedstrusler i en kompleks organisatorisk sammenhæng
    • udviklingsbaseret viden om erhvervets praksis og anvendt teori og metode inden for analyse af organisationskulturers påvirkning af cybersikkerhed samt designprincipper for strukturer, der fremmer cybersikkerhed
    • forståelse for praksis og anvendt teori og metode inden for nationale og internationale sikkerhedsstandarder og kan reflektere over cybersikkerhedsprincipper

    Færdigheder 
    Den uddannede kan:

    • anvende metoder og redskaber inden for forebyggelse, identificering af og reaktion på cybersikkerhedstrusler og mestre analyse af mulige angreb 
    • anvende metoder og redskaber inden for nationale og internationale standarder til design og udvikling af cybersikkerhedssystemer, herunder mestre implementering af kryptografiske tiltag
    • anvende metoder og redskaber inden for udvikling, drift og governance af IT-systemer og strukturer, der fremmer cybersikkerhed i en kompleks organisatorisk sammenhæng, herunder mestre automatisering af cybersikkerhedsopgaver 
    • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger inden for cybersikkerhed samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller for cybersikkerhedstiltag i en kompleks organisatorisk sammenhæng
    • formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger inden for cybersikkerhed til samarbejdspartnere og brugere 

     Kompetencer
     Den uddannede kan:

    • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling, drift og governance af IT-systemer, der fremmer cybersikkerhed i en organisation, samt udvikling og implementering af foranstaltninger til at sikre data
    • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge i forhold til udvikling og implementering af compliance og sikkerhedskultur i en kompleks organisatorisk sammenhæng
    • selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik i forhold til at rådgive om samt udvikle og drifte cybersikkerhedsforanstaltninger  
    • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til cybersikkerhed, herunder nationale og internationale trusselsbilleder og sikkerhedsstandarder
  • Optagelse på uddannelsen

    Optagelse på uddannelsen sker i henhold til reglerne i adgangsbekendtgørelsen.

    Der henvises til Kea.dk for nærmere bestemmelser om optagelse på Top Up uddannelser.

Oversigt over uddannelsen

  • Valgfag

    Valgfag på uddannelsen udbydes på 3. og 5. semester.

    Fagbeskrivelserne vil være at finde her senere.

  • Læringsmålene for praktikken og praktikkens længde

    I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger inden for uddannelsens kerneområder og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og kan danne grundlag for den studerendes afsluttede professionsbachelorprojekt.

    Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, jf. fælles del af studieordningen, fastlægger den studerende og vejlederen/kontaktperson i fællesskab konkrete mål for den studerendes praktikperiode.

    Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden.

    Praktikperioden er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede i it-sikkerhed må forventes at møde i sit første job.

    Praktikken har en længde på 20 uger.

    Praktikken har et omfang på 30 ECTS-point.

    Læringsmål for praktikken på uddannelsen

    Viden

    Den studerende har:

    • viden om og forståelse for den daglige drift i praktikvirksomheden samt i opgavefunktionen inden for cybersikkerhed
    • viden om og forståelse for praktikvirksomhedens praksis og anvendelse af teori og metode

    Færdigheder

    Den studerende kan:

    • anvende alsidige tekniske og analytiske arbejdsmetoder samt mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen i praktikvirksomheden
    • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til praktikopholdet
    • formidle praksisnære problemstillinger til praktikvirksomhedens samarbejdspartnere, interessenter og brugere

    Kompetencer

    Den studerende kan:

    • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i relation til praktikopholdet
    • selvstændigt og professionelt anvende viden, færdigheder og kompetencer opnået i løbet af uddannelsen til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig ansvar for relevante arbejdsopgavers udførelse
    • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen under praktikopholdet
  • Regler for praktikkens gennemførsel

    Reglerne i dette afsnit gælder ikke for professionsbacheloruddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet i studieordningen for optometristuddannelsen om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

    Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken. Nedenstående regler skal overholdes, hvis KEA skal vurdere, at praktikken er gennemført, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 5, stk. 2.

    Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

    Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

    Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har det fastsatte antal ECTS point.

    Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik.

    På KEA er følgende praktikformer mulige:

    • Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
    • Iværksætterpraktik i egen virksomhed

    Ved arbejdspladspraktik, skal den studerende have været fysisk til stede i virksomheden. Har praktikvirksomheden en politik om, at ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil praktikanten også kunne gøre det – dog maksimalt to dage om ugen.

    Den studerende skal have deltaget i studierelevante arbejdsopgaver og indgået i et relevant fagligt miljø.

    Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

    Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

    Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

    Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

    Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

    Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

    • Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
    • KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
    • KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
    • Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
    • Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

    Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

  • Undervisnings- og arbejdsformer

    Undervisningen på cybersikkerhedsuddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra forskellige typer af offentlige og private organisationer. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen.

    For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender uddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter.

    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, gæsteforelæsninger virksomhedsbesøg, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde – oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. De forskellige indlæringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre.

    Fælles for alle disse aktiviteter er, at KEA altid forsøger at opstille klare mål for læringsaktiviteterne.
     

    Læsning af tekster på fremmedsprog

    Et eller flere fag, toninger eller dele heraf kan blive undervist på engelsk. Der kan endvidere forekomme tekster, opgaver og oplæg på engelsk. Niveauet svarer til engelsk på B-niveau svarende til adgangskravet på uddannelsen

Internationalisering

Den studerende kan efter uddannelsens godkendelse af en ansøgt forhåndsmerit gennemføre hvert enkelt uddannelseselement i udlandet.

Studieophold i udlandet kan fortrinsvis finde sted på 3., 5. og 6. semester.

Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen.

  • Obligatorisk eksamenstilmelding

    Påbegyndelse af et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Det er ikke muligt at afmelde sig prøver på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen, § 6, stk. 3.

Prøver på uddannelsen

1 Semester

Programmering - EKSTERN

Computerarkitektur
10 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen
2 Semester
3 Semester

Cybersikkerhedsdrift

Cybersikkerhedsdrift
10 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen

Valgfagsprøve

Valgfag
10 ECTS

Valgfagsprøve - INTERN

Valgfag
10 ECTS
4 Semester

Cybersikkerhedsgovernance - EKSTERN

Cybersikkerhedsgovernance
10 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen

Anvendt kryptografi - INTER

Anvendt kryptografi
10 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen
5 Semester

Softwaresikkerhed - INTERN

Softwaresikkerhed
10 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen

Systemsikkerhed - INTERN

Systemsikkerhed
10 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen

Valgfagsprøve - INTERN

Valgfag
10 ECTS
6 Semester

Praktikprøve

Praktik
30 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen
7 Semester

Valgfagsprøve - INTERN

Valgfag
10 ECTS

Bachelorprojekt

Bachelorprojekt
20 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen
210 ECTS
fordelt på prøverne

  • Eksamensforudsætninger

    Eksamensforudsætninger - afleveringer, deltagelsespligt m.v.

    For at kunne deltage i en eksamen kan der være visse forudsætninger, der skal være opfyldt.
    En forudsætning kan være flere forskellige ting fx aflevering af en opgave, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.

    Manglende opfyldelse af en eksamensforudsætning betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamenen og at der er brugt et eksamensforsøg.

    Det skal fremgå af fagkataloget for hvert fag eller studieordningen, hvilke forudsætninger der er for det pågældende fag eller eksamen.

  • Studiestartprøven

    KEA afholder en studiestartsprøve på uddannelsen. Studerende på cybersikkerhed skal deltage i og bestå studiestartprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen.
    Studiestartprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen.

    Prøven er en lettere faglig prøve i de grundlæggende elementer fra de første ca 7-8 ugers undervisningsforløb. Studiestartprøven afholdes senest to måneder efter uddannelsens start, og resultatet meddeles den studerende senest to uger efter prøvens afholdelse.

    Studiestartprøven har intern bedømmelse og bedømmes med "Bestået" eller "Ikke bestået". Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve. Den studerende har i alt to forsøg til at bestå studiestartprøven, og studerende, der ikke består studiestartprøven på et af de 2 forsøg, vil blive udskrevet fra Uddannelsen.

  • Førsteårsprøven

    Førsteårsprøven består af flg. prøver på 1. og 2. semester: Forretningsforståelse og computerarkitektur, Programmering, Kommunikation, rapportering og netværksarkitektur samt Automatisering, scripting og datasikkerhed.

    Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 2. studieår for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.

  • Afsluttende projekt

    Bachelorprojektet dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. 

    Bachelorprojektet skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal godkende problemstillingen. 
     

  • Særlige prøvevilkår

    KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

    Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

  • Syge- og omprøver

    Sygeprøve

    En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Dette vil fremgå af KEAs eksamenssystem.

    Hvis en studerende på grund af akut sygdom ikke kan deltage i en prøve eller aflevere sin opgave, skal den studerende straks og inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen, melde sig syg ved at udfylde en sygemeldingsblanket i KEAs blanketsystem. KEA skal derudover modtage en lægeerklæring som dokumentation for akut sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    En studerende der bliver akut syg under en prøves afvikling, skal også dokumentere, at vedkommende har været syg den pågældende dag. KEA skal have modtaget lægeerklæring seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Ved længerevarende sygdom skal den studerende også have meddelt dette til KEA inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen. Dette gøres ligeledes i KEAs blanketsystem. Længerevarende sygdom skal også dokumenteres ved en lægeerklæring. KEA skal have modtaget lægeerklæring for længerevarende sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Har den studerende ikke meldt sig syg inden for fristen, godtages meddelelsen ikke, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

    Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende også brugt et eksamensforsøg.

    Den studerende afholder selv udgiften til lægeerklæring.

    Omprøver

    Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

    Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter vejleder eksaminator eller underviser om, hvorvidt den studerende bør gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der bør udarbejdes et nyt projekt eller et tillæg til projektet. Vejledningen sker ud fra en vurdering af, om det skriftlige projekt virker fagligt stærkt nok til at den studerende vil kunne forsvare det mundtligt til en bestået karakter. Vejledningen har ingen indflydelse for karaktergivningen ved omprøven, og er ikke nogen garanti for, at den studerende består omprøven.

    Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes normalt i Wiseflow.

    Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

  • Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd

    Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

    Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

    Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra KEA i en kortere eller længere periode og/eller tildeles en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

    Snyd er eksempelvis:

    1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn, (plagiat – se www.stopplagiat.nu),

    2) forfalsker,

    3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

    4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

    5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

    6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

    7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

    8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

    9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

    Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

     

    Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Andre regler for uddannelsen

  • Regler om mødepligt

    Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt. Der er ikke mødepligt til uddannelsens enkelte elementer.

  • Merit

    Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. 

    Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. 

    Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. 

    Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. 

    Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. 

    Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. 

    Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. 

  • Udskrivning ved manglende studieaktivitet

    Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
    om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

    Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

  • Dispensation

    KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

  • Klage over eksamen

    Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 11, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

    Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

    Hvordan skal du klage? Du skal indgive en klage til KEA på klage@kea.dk.

    Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

    Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

    Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.