Studieordningen træder i kraft 1. august 2024.

Studerende som er begyndt på uddannelsen inden 1. august 2024, men som ikke har bestået førsteårsprøven inden 1. august 2024, skal bestå førsteårsprøven på den studieordning, som de er indskrevet på før august 2024. De følger for den øvrige del af deres uddannelse studieordningen af 2024.

Alle øvrige studerende overgår til den nye studieordning pr. 1. august 2024.

 Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Byggetekniker AK (Academy Profession Degree Programme in Construction Technology).

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til i samarbejde med andre at varetage opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggekomponenter.

Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point og er indplaceret i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser på niveau 5.

De 120 ECTS-point omfatter:

1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Viden

Den uddannede har:

1. viden om og forståelse for de af professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for projektering, planlægning, udførelse, samt drift og vedligeholdelse af bygge- og anlægsopgaver
2. viden om professionsrelevante begreber og metoder, samt metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder professionens anvendelse af digitale medier og værktøjer
3. viden om professionens principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og -organisation
4. viden om samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv
5. viden om sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver

Færdigheder

Den uddannede kan:

1. anvende de for professionen relevante metoder til projektering, planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale værktøjer, standarder og systemer
2. vurdere teknologiske, organisatoriske og samfundsmæssige forhold i forbindelse med projektering af byggeri, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed
3. vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger
4. formidle praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere
5. vurdere sociale, kulturelle og etiske sammenhænge i udformning af mindre komplekse byggeprojekter

Kompetencer

Den uddannede kan

1. deltage i planlægningen, projekteringen, udførelsen og styring af bygge- og/eller anlægsopgaver i samarbejde med andre professionelle, herunder parter med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund
2. deltage i kommunikationen mellem byggeriets parter om projektering, udbud og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, og kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang
3. tilegne sig teoretisk og erfaringsbaseret byggefaglig viden til løsning af praksisnære problemstillinger
4. håndtere bæredygtige, sociale, kulturelle og etiske forhold i udformning og bearbejdning af bygge- og/eller anlægsopgaver

i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen

Optagelse på uddannelsen sker i henhold til reglerne i adgangsbekendtgørelsen.

Der henvises til Kea.dk for nærmere bestemmelser om optagelse på Top Up uddannelser.

De lokale fagelementer består af 4 valgfag, som udbydes på 3. semester. Hver valgfag har et omfang på 5 ECT, som svarer til en varighed på 3 uger, hvorefter valgfaget afsluttes med en prøve. 

Den studerende kan vælge mellem 5 valgfag, der hver har et omfang på 5 ECTS point. 

Valgfagene der kan vælges mellem er:

Arkitektprojektering 

Konstruktionsprojektering

Udførelse

Management

Anlæg

Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som byggetekniker og tilrettelægges med udgangspunkt i erhvervsforhold og kompetencebehov. Derved bidrager den i kombination med de øvrige uddannelseselementer til, at den studerende udvikler professionel kompetence.

Praktikken har en varighed på 10 uger, svarende til 15 ECTS-point.

Formål med praktikken

Praktikken er en integreret del af uddannelserne. Formålet er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og arbejdsmæssige funktioner i en virksomhed, således at den studerende kan sætte disse i relation til uddannelsen og det efterfølgende arbejde inden for professionen.

For den studerende er målet med praktikken, at:

• Få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til byggeteknikerens viden, færdigheder og holdninger til arbejdet.
• Opleve en byggeteknikers dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode.
• Få lov til at arbejde med erhvervets opgaver i praksis.
• Få afprøvet den viden og de færdigheder, der er opnået på uddannelsen, i praksis.
• Få erfaring med andre synsvinkler, arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete opgaver.

Herudover evt. at:
 

• Få ideer til emne for speciale og ideer til hvor der kan søges viden om emnet
• Få ideer til et afgangsprojekt.
• Få knyttet kontakt til erhvervslivet

Individuelle læringsmål udarbejdes af den studerende i samarbejde med praktikvirksomheden og godkendes af praktikvejleder.

De individuelle læringsmål skal ligge inden for rammen af følgende overordnede læringsmål:

Viden

Den studerende skal have:

1. viden om og kunne reflektere over det praktiske arbejde, som professionen indebærer i den konkrete virksomhed
2. viden om og kunne reflektere over den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, administrative samfunds- og arbejdsmæssige forhold

Færdigheder

Den studerende skal kunne:

1. anvende uddannelsens kerneområder i arbejdet med teoretiske og praktiske opgaver, i den konkrete virksomhed
2. anvende fagområdets centrale metoder og redskaber i forhold til relevant profession
3. vurdere praksisnære problemstillinger i praktikken samt opstille og vælge løsningsmodeller
4. formidle praksisnære problemstillinger og løsninger i forhold til praktiksted og interessenter

Kompetencer

Den studerende skal have kompetence til at:

1. håndtere problemstillinger i arbejdssammenhænge til praksisnære løsninger i den konkrete virksomhed
2. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
3. tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng

 Antal prøver

Praktikken afsluttes med en prøve.

Reglerne i dette afsnit gælder ikke for professionsbacheloruddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet i studieordningen for optometristuddannelsen om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken. Nedenstående regler skal overholdes, hvis KEA skal vurdere, at praktikken er gennemført, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 5, stk. 2.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har det fastsatte antal ECTS point.

Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Ved arbejdspladspraktik, skal den studerende have været fysisk til stede i virksomheden. Har praktikvirksomheden en politik om, at ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil praktikanten også kunne gøre det – dog maksimalt to dage om ugen.

Den studerende skal have deltaget i studierelevante arbejdsopgaver og indgået i et relevant fagligt miljø.

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Der undervises ud fra den forståelse, at læring bedst sker ved, at de studerende får mulighed for at arbejde med realistiske opgaver hentet fra eller med inspiration fra virksomheder inden for relevante brancher.

Den studerende får mulighed for at bearbejde det givne projekt i flere af dets faser fra den indledende analyse til den konkrete realisering af projektet. I tilknytning til arbejdet med projektet stilles den studerende overfor realistiske problemstillinger, som skal løses med udgangspunkt i den givne teori, og organisere arbejdet, så tidsfristerne holdes. Undervejs trænes den studerende i også at kunne arbejde selvstændigt, således at den studerende er forberedt til at kunne gennemføre afgangsprojekt som en selvstændig opgave.

Igennem denne arbejdsmetode tilegner den studerende sig en forståelse for, hvorledes problemer afdækkes og analyseres, løsningsmodeller opstilles og den rigtige løsning vælges.

Påbegyndelse af et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Det er ikke muligt at afmelde sig prøver på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen, § 6, stk. 3.

Eksamensforudsætninger - afleveringer, deltagelsespligt m.v.

For at kunne deltage i en eksamen kan der være visse forudsætninger, der skal være opfyldt.
En forudsætning kan være flere forskellige ting fx aflevering af en opgave, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.

Manglende opfyldelse af en eksamensforudsætning betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamenen og at der er brugt et eksamensforsøg.

Det skal fremgå af fagkataloget for hvert fag eller studieordningen, hvilke forudsætninger der er for det pågældende fag eller eksamen.

Indgår ikke i uddannelsen
 

Prøven på 2. semester skal være bestået inden udgangen af 2. studieår før den studerende kan færdiggøre uddannelsen.

Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.

Afgangsprojektet skal sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået

Afgangsprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at forstå erhvervets praksis og anvendelse af erhvervets metoder i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

For at kunne gennemføre det afsluttende eksamensprojekt på tilfredsstillende vis, skal det leve op til følgende krav.

• Det afsluttende eksamensprojekt skal afspejle uddannelsens slutmål.
• Det afsluttende eksamensprojekt kan udarbejdes individuelt eller i grupper op til tre personer.
• Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en konkret problemstilling
• Det afsluttende eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, der er cen-ral for uddannelsen og professionen. Den studerende skal selv formulere problemstillingen, evt. i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed/organisation og få den godkendt af institutionen.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Dette vil fremgå af KEAs eksamenssystem.

Hvis en studerende på grund af akut sygdom ikke kan deltage i en prøve eller aflevere sin opgave, skal den studerende straks og inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen, melde sig syg ved at udfylde en sygemeldingsblanket i KEAs blanketsystem. KEA skal derudover modtage en lægeerklæring som dokumentation for akut sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

En studerende der bliver akut syg under en prøves afvikling, skal også dokumentere, at vedkommende har været syg den pågældende dag. KEA skal have modtaget lægeerklæring seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

Ved længerevarende sygdom skal den studerende også have meddelt dette til KEA inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen. Dette gøres ligeledes i KEAs blanketsystem. Længerevarende sygdom skal også dokumenteres ved en lægeerklæring. KEA skal have modtaget lægeerklæring for længerevarende sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

Har den studerende ikke meldt sig syg inden for fristen, godtages meddelelsen ikke, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende også brugt et eksamensforsøg.

Den studerende afholder selv udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter vejleder eksaminator eller underviser om, hvorvidt den studerende bør gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der bør udarbejdes et nyt projekt eller et tillæg til projektet. Vejledningen sker ud fra en vurdering af, om det skriftlige projekt virker fagligt stærkt nok til at den studerende vil kunne forsvare det mundtligt til en bestået karakter. Vejledningen har ingen indflydelse for karaktergivningen ved omprøven, og er ikke nogen garanti for, at den studerende består omprøven.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes normalt i Wiseflow.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra KEA i en kortere eller længere periode og/eller tildeles en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn, (plagiat – se www.stopplagiat.nu),

2) forfalsker,

3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt. Der er ikke mødepligt til uddannelsens enkelte elementer.

 

Merit gør det muligt at bygge videre på allerede erhvervede kvalifikationer og derved undgå dobbeltuddannelser og det ressourcespild, der for den studerende og samfundet er forbundet hermed. Den studerende har ret til merit, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

Merit er resultatet af KEA`s vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af bygningskonstruktøruddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for det praktikforløb, der indgår i uddannelsen. Merit gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen – afhængig af mulighederne. Merit for centrale dele af en uddannelse kræver en høj grad af identitet mellem tidligere gennemført uddannelses- og praktikforløb og bygningskonstruktøruddannelsen. Meritvurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil almindeligvis være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende.

Merit gives alene på grundlag af formel dokumentation.

Der foretages løbede studieaktivitetskontrol af den studerende. Har den studerende ikke deltaget i undervisningsaktiviteter i 2 sammenhængende uger eller når der i øvrigt er en begrundet formodning om, at den studerende ikke længere er studieaktiv, modtager den studerende en mail om hvorvidt den studerende fortsat forsat er studieaktiv.

Har den studerende ikke inden for den i mailen fastsatte frist bekræftet sin studieaktivitet, modtager den studerende endnu en forespørgsel om fortsat studieaktivitet. Har den studerende ikke inden for den angivne tid bekræftet sin studieaktivitet, udskrives den studerende fra studiet.

Udskrivning ved manglende studieaktivitet
Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

 

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 11, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal indgive en klage til KEA på klage@kea.dk.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.