Copenhagen School of Design and Technology

da
Prior volumes

PBA i Energimanagement

Studieordningens rammer

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven).

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dog ikke for optometristuddannelsen).

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (kun optometristuddannelsen)

  • Ikrafttrædelse og overgangsregler

    Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2023 og har virkning for alle studerende indskrevet på uddannelsen.

    Overgangsordning

    Studerende som har påbegyndt deres uddannelsen før 1. august 2023, overgår til denne studieordning.

  • Uddannelsens formål, længde og niveau

    Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og på ledelsesniveau at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en helhedsforståelse af energioptimering, -drift og monitorering. Herunder faglig vurdering af samfundsmæssige miljø- og økonomikonsekvenser og potentiale for implementering af nye energitiltag.

    Uddannelsen er en selvstændig overbygningsuddannelse på professionsbachelorniveau, dvs. niveau 6 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Uddannelsen er normeret til 90 ECTS point svarende til 1½ år.

    Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter:

    1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder.

    2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points.

    3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

     

     

Fagområder

Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:

1) Bæredygtig energioptimering: Fagområdet indeholder relevante vurderingsmetoder og certificeringsordninger til bæredygtig implementering af traditionelle og vedvarende energikilder. Desuden indeholder fagområdet nationale såvel som internationale energi- og miljøpolitiske tiltag i forhold til energisystemer. Endeligt indeholder fagområdet energimål og -optimeringstiltag i nye og eksisterende energisystemer.

2) Bæredygtig energianalyse: Fagområdet indeholder teori og centrale tendenser inden for energianalyse, generel måleteknik i forhold til komplekse energisystemer, teknologisk og energipolitisk udvikling, samt nationale samfundsmæssige miljø- og rentabilitetskonsekvenser.

3) Energi- og miljøledelse: Fagområdet indeholder ledelsesteorier og modeller vedrørende forandringsprocesser og brugerdreven innovation, herudover bæredygtige energi- og miljøpolitiske forhold i henhold til gældende standarder, regler og love.

  • Uddannelsens læringsmål

    Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i overbygningsuddannelsen i energimanagement skal opnå i uddannelsen.

    Viden
    Den uddannede har viden om:

    1. organisationsstrukturer, ledelsesteorier og -modeller samt forandringsprocesser og brugerdreven innovation,
    2. energi- og miljøpolitiske forhold samt gældende regler og love inden for energimanagement,
    3. og kan forstå og reflektere over teorier og praksis inden for energimanagement og energisystemer, herunder principper over teorier og metoder til registrering af energistyrende indsatser,
    4. energistrategiers betydning for institutionen/virksomheden, herunder energiforbrug, branding, konkurrenceevne mv,
    5. og kan forstå og reflektere over teorier og praksis inden for energianalyse i bygninger, installationer og industrielle anlæg, herunder videnskabsteori og måleteknik,
    6. relevante vurderingsmetoder og certificeringsordninger, herunder bæredygtighedscertificering, energimærkning, LCA, cost-benefit-analyse mv.,
    7. muligheder og fremgangsmåder for energioptimering og implementering af vedvarende energikilder,
    8. principper og betingelser for energisystemers samspil på tværs af bygningsforsyning, installationer, processer og produktion, herunder fleksible energisystemer og intelligente installationer,
    9. kompleks tværfaglig energiteknik inden for termodynamik, strømningsteori, elektriske installationer mv. i bygninger og industrielle anlæg og
    10. energirigtig projektering, herunder projekttyper, udbudsformer, tilskudsordning, rentabilitet mv.

    Færdigheder
    Den uddannede kan:

    1. søge og vurdere information om nationale/internationale energi- og miljøpolitiske tiltag,
    2. anvende relevante ISO-standarder, regler og love inden for energimanagementprofessionen,
    3. dokumentere og formidle resultater og løsningsmodeller i forbindelse med energimanagement, -analyse og -optimering til myndigheder, samarbejdspartnere og brugere,
    4. mestre systematisk og måleteknisk korrekt analyse af energisystemet ved brug af hensigtsmæssige redskaber og modeller,
    5. identificere, vurdere, begrunde og implementere energimål og -optimeringstiltag i nye og eksisterende bygninger, installationer og industrielle anlæg samt tilknyttede energisystemer,
    6. monitorere, vurdere og regulere energiforbruget i forbindelse med den daglige drift og vedligehold af bygninger, installationer og industrielle anlæg,
    7. anvende metoder til energirigtig projektering af installationer og industrielle anlæg,
    8. holde sig opdateret vedrørende projektformer og støtte- og tilskudsordninger i forbindelse med energimanagementprofessionen,
    9. beregne, begrunde og formidle rentabilitet og tilbagebetalingstid for energioptimeringstiltag og
    10. vurdere finansielle muligheder og konsekvenser ud fra økonomiske beregninger i forbindelse med energioptimering.

    Kompetencer
    Den uddannede kan:

    1. udføre energianalyse, energioptimering og energimanagement i forhold til komplekse energisystemer i bygninger, installationer og industrielle anlæg,
    2. udforme et helhedsorienteret og bæredygtigt energiledelsessystem og en energistrategi for den samlede institution/virksomhed,
    3. rådgive om udbytte og konsekvenser ved implementering af energiledelse,
    4. selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og have helhedsforståelse af energioptimeringsmuligheder, herunder sammenhænge og konsekvenser, samt potentiale for vedvarende energi,
    5. organisere og lede opgaver inden for energianalyse, -optimering og -management,
    6. analysere, overvåge og administrere energiforbruget samt dokumentere og formidle relevante resultater og tiltag,
    7. sikre energirigtig projektering og integrerede helhedsløsninger for bygninger, installationer og industrielle anlæg,
    8. indgå i samarbejde vedrørende bæredygtighedscertificering samt udarbejdelse af bygningers energimærker og
    9. følge den teknologiske og energipolitiske udvikling og løbende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for energioptimering, vedvarende energi, bæredygtighed mv.
  • Optagelse på uddannelsen

    Optagelse på uddannelsen sker i henhold til reglerne i adgangsbekendtgørelsen.

    Der henvises til Kea.dk for nærmere bestemmelser om optagelse på Top Up uddannelser.

Oversigt over uddannelsens fagelementer

  • Læringsmålene for praktikken og praktikkens længde

    Viden

    Den uddannede har:

    • Viden om og kan reflektere over professionens arbejdsopgaver, metoder og værktøjer.

    Færdigheder

    Den uddannede kan:

    • selvstændigt vurdere og gennemføre løsninger indenfor relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i praktikaftalen med praktikvirksomheden.
    • formidle forslag til analyse og implementering af tiltag med hensyn til energiforbrug og bæredygtighed.

    Kompetencer

    Den studerende kan:

    • samarbejde, samt arbejde selvstændigt, i relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor professionen.

    ECTS-omfang

    Praktikken har et omfang på 15 ECTS-point.

    Antal prøver

    Praktikken afsluttes med én prøve.

    Krav og forventninger til praktikkens gennemførelse

    I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger inden for uddannelsens fagområder og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til én eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og kan danne grundlag for de studerendes bachelorprojekt.
    Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken definerer den studerende og KEA-underviser i fællesskab, hvordan han/hun konkret vil opnå læringsmålene for praktikken. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde og den elektroniske logbog i praktikperioden samt for den skriftlige opgave.

    Praktikperioden er af 10 ugers varighed og er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede dimittend må forventes at møde i sit første job.

    Formkrav til logbog og den skriftlige opgave

    • Den skriftlige opgave skal indeholde uddrag af den elektroniske logbog og besvare den forud formulerede problemstilling.
    • Logbogen skal opdateres mindst én gang ugentligt.
    • Logbogen skal være et refleksionsværktøj til systematisk beskrivelse af konkrete arbejdsopgaver og håndteringen heraf med inddragelse af det, der er undervist i.
    • Den skriftlige opgave skal skrives med udgangspunkt i en problemstilling, som er udarbejdet på baggrund af mulige arbejdsopgaver i praktikken, elektronisk logbog samt studieordningens læringsmål, jf. ovenfor.
    • Den skriftlige opgave skal indeholde en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og konkrete problemstillinger.

    Den skriftlige opgave skal have et omfang på minimum 5 normalsider og maksimalt 10 normalsider omhandlende en faglig problemstilling fra praktikvirksomheden.
    En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, samt litteraturliste tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse.
    Ved manglende opfyldelse af form- og indholdskravene til logbog og den skriftlige opgave anvendes et prøveforsøg.

    Regler for praktikkens gennemførelse

    Praktikaftaler håndteres af KEA’s praktikkoordinator, EM-uddannelsens praktikansvarlige og vejleder/underviser. Det er vejleder/underviser, der besøger praktikstedet, og i den forbindelse drøfter relevante afgangsopgaver med praktiksted og den afgangssøgende.
    KEA vurderer, om den studerendes konkrete plan for praktikken er relevant i forhold til uddannelsen og dermed kan godkendes.

    Initiativet til at søge om praktik tages af den studerende. KEA vejleder den studerende i processen.
    Den studerende ansættes af praktikstedet i praktikperioden under de gældende regler. Under praktikken er den studerende tilknyttet en virksomhedsvejleder og en praktikvejleder fra uddannelsen.

  • Regler for praktikkens gennemførsel

    Reglerne i dette afsnit gælder ikke for professionsbacheloruddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet i studieordningen for optometristuddannelsen om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

    Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken. Nedenstående regler skal overholdes, hvis KEA skal vurdere, at praktikken er gennemført, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 5, stk. 2.

    Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

    Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

    Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har det fastsatte antal ECTS point.

    Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik.

    På KEA er følgende praktikformer mulige:

    • Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
    • Iværksætterpraktik i egen virksomhed

    Ved arbejdspladspraktik, skal den studerende have været fysisk til stede i virksomheden. Har praktikvirksomheden en politik om, at ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil praktikanten også kunne gøre det – dog maksimalt to dage om ugen.

    Den studerende skal have deltaget i studierelevante arbejdsopgaver og indgået i et relevant fagligt miljø.

    Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

    Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

    Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

    Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

    Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

    Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

    • Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
    • KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
    • KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
    • Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
    • Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

    Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

  • Undervisnings- og arbejdsformer

    KEA’s uddannelser baserer sig på Refleksiv Praksislæring (RPL), der bidrager til, at studerende opbygger kompetencer til at agere professionelt i en foranderlig verden. Gennem studiet udvikles faglige, sociale og personlige kompetencer, så den studerende formår at koble teoretisk refleksion med handlinger i praksis samt reflektere og inddrage relevant teori og viden.

    På uddannelserne lægger RPL op til, at der arbejdes med praksisnære læringsaktiviteter, som kobler praksisviden, teoretisk viden og forskningsbaseret viden. De forskellige læringsaktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i seks grundprincipper, der skaber gode betingelser for refleksion:

    • Grundprincip 1: Den studerendes egne oplevelser og erfaringer inddrages i undervisningen
    • Grundprincip 2: Undervisningen planlægges med passende forstyrrelser
    • Grundprincip 3: Undervisningen tilrettelægges som udforskning
    • Grundprincip 4: Undervisningens indhold tager udgangspunkt i det gode eksempel
    • Grundprincip 5: Undervisere og studerende samarbejder om læreprocesser
    • Grundprincip 6: Undervisere og studerende skaber rum for dialog

    De seks grundprincipper kan komme til udtryk på forskellig vis på forskellige uddannelser, semestre og fag. Fælles for dem er, at de kræver aktiv deltagelse og involvering af studerende i forhold til egen og medstuderendes læring.

    På uddannelsen anvendes der altså en bred vifte af undervisningsformer, som til sammen skal understøtte ovenstående og fremme opnåelsen af de læringsmål, som er beskrevet i denne studieordning, og igennem uddannelsen er der en tydelig progression i læringsformerne, så læringsformerne bevæger sig fra vidensorienteret og lærerstyret undervisning til problemorienteret og deltagerstyret undervisning.

    For undervisningen gælder det ligeledes, at denne tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori - Praksislæring. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden for uddannelsens fagområder.

    Undervisningen kan tilrettelægges, så fremmedsprog indgår i form af undervisningsmateriale og i undervisningen. Derudover understøtter undervisningen udviklingen af den studerendes IKT-kompetencer.

Internationalisering

Den studerende kan efter uddannelsens godkendelse af en ansøgt forhåndsmerit gennemføre hvert enkelt Fagelement i udlandet.

Ved forhåndsgodkendelse af studieophold udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte Fagelementer (bestået prøve). Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse af forhåndsmerit anses Fagelementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen.

KEA har et bredt netværk af samarbejdspartnere i udlandet og KEA’s internationale afdeling, Global, kan være behjælpelig med, når den studerende ønsker at tage en del af sin uddannelse i udlandet. Det skal dog bemærkes, at det kræver et større arbejde for den enkelte studerende, såfremt udlandsstudium ønskes. Det er den enkelte studerende, der undersøger, hvilke hele fagelementer, der kan studeres i udlandet på det aktuelle universitet. Global er behjælpelig med gode råd mv. men går ikke ind i detailplanlægningen. Det skal den studerende selv sørge for.

 Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb

På nuværende tidspunkt findes der ingen aftaler om samarbejder og parallelforløb med udenlandske uddannelsesinstitutioner

  • Obligatorisk eksamenstilmelding

    Påbegyndelse af et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Det er ikke muligt at afmelde sig prøver på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen, § 6, stk. 3.

Prøver på uddannelsen

  • Eksamensforudsætninger

    Eksamensforudsætninger - afleveringer, deltagelsespligt m.v.

    For at kunne deltage i en eksamen kan der være visse forudsætninger, der skal være opfyldt.
    En forudsætning kan være flere forskellige ting fx aflevering af en opgave, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.

    Manglende opfyldelse af en eksamensforudsætning betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamenen og at der er brugt et eksamensforsøg.

    Det skal fremgå af fagkataloget for hvert fag eller studieordningen, hvilke forudsætninger der er for det pågældende fag eller eksamen.

  • Afsluttende projekt

    Prøvens tilrettelæggelse

    Bachelorprojektet dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.
    Bachelorprojektet skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område.

    Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed.

    Prøven kan først finde sted efter prøven i praktik og uddannelsens øvrige prøver er bestået.

    KEA skal godkende problemstillingen.

    Prøven er en ekstern mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig projektrapport. Det afsluttende professionsbachelorprojekts skriftlige del kan udarbejdes individuelt eller i grupper på to og maksimalt tre studerende.

    Prøven består af et gruppeprojekt og et mundtligt forsvar, som bedømmes individuelt ved en gruppeprøve med ekstern censur. Den studerende kan dog vælge individuel udprøvning. Såfremt en studerende vælger individuel udprøvning, skal dette meddeles uddannelsens koordinator senest 1 måned før prøven. Uddannelsen kan dispensere fra tidsgrænsekravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

    Ikke rettidig aflevering eller ufuldstændig opfyldelse af formkrav af det skriftlige projekt, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg.

    Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

    Bedømmelseskriterier
    Bedømmelseskriterierne er læringsmålet det afsluttende professionsbachelorprojekt, jf. den nationale del af studieordningen. Den skriftlige besvarelse vægter 30% i bedømmelsen.

    Eksamenspræstationen bedømmes ved hjælp af 7-trinsskalaen beskrevet i eksamensbekendtgørelsen. Der afgives individuel karakter.

    Tidsmæssig placering
    Prøven er placeret ved udgangen af uddannelsens 7. semester. Nærmere oplysning om tid og sted findes på WISEflow.

    Prøvens sprog
    Prøvens sprog er dansk.

    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler tilladt. Dog ikke under en mundtlig del af prøven.

  • Særlige prøvevilkår

    KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

    Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

  • Syge- og omprøver

    Sygeprøve

    En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Dette vil fremgå af KEAs eksamenssystem.

    Hvis en studerende på grund af akut sygdom ikke kan deltage i en prøve eller aflevere sin opgave, skal den studerende straks og inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen, melde sig syg ved at udfylde en sygemeldingsblanket i KEAs blanketsystem. KEA skal derudover modtage en lægeerklæring som dokumentation for akut sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    En studerende der bliver akut syg under en prøves afvikling, skal også dokumentere, at vedkommende har været syg den pågældende dag. KEA skal have modtaget lægeerklæring seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Ved længerevarende sygdom skal den studerende også have meddelt dette til KEA inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen. Dette gøres ligeledes i KEAs blanketsystem. Længerevarende sygdom skal også dokumenteres ved en lægeerklæring. KEA skal have modtaget lægeerklæring for længerevarende sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Har den studerende ikke meldt sig syg inden for fristen, godtages meddelelsen ikke, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

    Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende også brugt et eksamensforsøg.

    Den studerende afholder selv udgiften til lægeerklæring.

    Omprøver

    Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

    Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter vejleder eksaminator eller underviser om, hvorvidt den studerende bør gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der bør udarbejdes et nyt projekt eller et tillæg til projektet. Vejledningen sker ud fra en vurdering af, om det skriftlige projekt virker fagligt stærkt nok til at den studerende vil kunne forsvare det mundtligt til en bestået karakter. Vejledningen har ingen indflydelse for karaktergivningen ved omprøven, og er ikke nogen garanti for, at den studerende består omprøven.

    Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes normalt i Wiseflow.

    Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

  • Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd

    Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

    Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

    Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra KEA i en kortere eller længere periode og/eller tildeles en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

    Snyd er eksempelvis:

    1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn, (plagiat – se www.stopplagiat.nu),

    2) forfalsker,

    3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

    4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

    5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

    6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

    7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

    8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

    9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

    Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

     

    Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Andre regler for uddannelsen

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen.

  • Regler om mødepligt

    På uddannelsen er der forventning til tilstedeværelse og studieaktivitet. Læring kræver aktiv deltagelse i studieaktiviteterne. For at uddannelsens læringsmål/-udbytte kan opnås, og dertil hørende undervisningsformer kan fungere, er det også vigtigt at præcisere, at den studerende har deltagelsespligt i form af aflevering/fremlæggelse af opgaver/semesterprøver/projekter mv. Afleveringen kan være udtrykt som et forudsætningskrav for deltagelse i en prøve.

    Ikke opfyldelse af deltagelsespligten/forudsætningskravet eksempelvis afvisning af en skriftlig opgave, eller ikke overholdelse af formelle krav til opgaven betyder, at der er brugt et forsøg ved den aktuelle prøve. Den studerende har herefter kun to prøveforsøg til at bestå prøven.

    Uddannelsen griber ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en studerende ikke er studieaktiv.

  • Merit

    Beståede fagelementer fra samme uddannelse ved anden institution
    Beståede fagelementer ækvivalerer tilsvarende fagelementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som 
    udbyder denne uddannelse.

    Meritvurdering (obligatorisk merit) i forbindelse med ansøgning om optagelse/indskrivning på 
    uddannelsen.

    Når den studerende har opfyldt sin pligt til at oplyse om gennemførte fagelementer fra en anden 
    dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give 
    merit, godkender uddannelsen i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte 
    uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. 
    Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

    Forhåndsgodkendelse af merit og endelig merit
    Forinden en studerende rejser til en anden institution i Danmark eller i udlandet med ønske om at 
    indhente merit for et fagelement fra denne studieordning, skal den studerende fremsende en 
    ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit.

    Forhåndsgodkendelse af meritten foretages af KEA.

    Når den studerende med succes har gennemført det ønskede fagelement, og ansøgningen om endelig 
    merit er modtaget med tilhørende dokumentationer, gives endelig merit.

    Såfremt den studerende ikke har bestået det ønskede fagelement, skal den studerende gå til prøve 
    efter studieordningens regler for fagelementet.

    For yderligere udmøntning af reglerne, se gældende Eksamensregler for KEA’s Grunduddannelser.
     

  • Kriterier for vurdering af studieaktivitet

    På uddannelsen er der forventning til tilstedeværelse og studieaktivitet. Læring kræver aktiv deltagelse i studieaktiviteterne. For at uddannelsens læringsmål/-udbytte kan opnås, og dertil hørende undervisningsformer kan fungere, er det også vigtigt at præcisere, at den studerende har deltagelsespligt i form af aflevering/fremlæggelse af opgaver/semesterprøver/projekter mv. Afleveringen kan være udtrykt som et forudsætningskrav for deltagelse i en prøve.

    Ikke opfyldelse af deltagelsespligten/forudsætningskravet eksempelvis afvisning af en skriftlig opgave, eller ikke overholdelse af formelle krav til opgaven betyder, at der er brugt et forsøg ved den aktuelle prøve. Den studerende har herefter kun to prøveforsøg til at bestå prøven.

    Uddannelsen griber ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en studerende ikke er studieaktiv.

    Udskrivning ved manglende studieaktivitet

    Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

    Dispensationsregler

    KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

  • Udskrivning ved manglende studieaktivitet

    Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
    om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

    Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

  • Dispensation

    KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

  • Klage over eksamen

    Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 11, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

    Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

    Hvordan skal du klage? Du skal indgive en klage til KEA på klage@kea.dk.

    Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

    Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

    Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.