Copenhagen School of Design and Technology

da
Prior volumes

PBA i optometri

Studieordningens rammer

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven).

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dog ikke for optometristuddannelsen).

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (kun optometristuddannelsen)

  • Ikrafttrædelse og overgangsregler

    Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2022 og har virkning for studerende, som er påbegyndt uddannelsen efter august 2021.

    Studerende, der er optaget før august 2021, færdiggør uddannelsen efter den studieordning, der er optaget på.

  • Uddannelsens formål, længde og niveau

    Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i optometri er at kvalificere den studerende til at kunne planlægge, udføre og dokumentere optometriske opgaver inden for synskorrektion og anden behandling, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, habilitering, rehabilitering og faglig udvikling, så den studerende herved opnår handlekompetence inden for det optometriske professionsområde.

    Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme (bachelorniveau). Uddannelsen er tilrettelagt som en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point.

    Uddannelsen består af:

    1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 105 ECTS-point.

    2) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point.

    3) Praktik med et samlet omfang på 90 ECTS-point.

    4) Bachelorprojekt på 10 ECTS-point.

Fagområder

Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

1) Grundlæggende videnskab, svarende til 10 ECTS-point.

2) Humanvidenskab, svarende til 10 ECTS-point.

3) Optik, svarende til 5 ECTS-point.

4) Visuel videnskab, svarende til 15 ECTS-point.

5) Okulær patologi og farmakologi, svarende til 10 ECTS-point.

6) Optometri, svarende til 95 ECTS-point.

7) Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik, svarende til 25 ECTS-point.

8) Lovgivning og handel, svarende til 25 ECTS-point.

  • Uddannelsens læringsmål

    Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i optometri skal opnå i uddannelsen.

    Viden

    Den uddannede har

    1) viden om optometri og praksis inden for vedligeholdelse, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, habilitering og rehabilitering i privat og offentlig virksomhed,

    2) viden om lovgivning og praksis vedrørende det optometriske fagområde, herunder viden om etisk og social adfærd samt god brancheskik og

    3) forståelse for praksis, anvendt teori og metode samt kan reflektere over professionens praksis i en samfundsmæssig sammenhæng.

    Færdigheder

    Den uddannede kan

    1) anvende optometriens metoder og redskaber til at forebygge, udvikle, styrke, opretholde samt genskabe optimal synsevne og synsfunktion hos brugere med det formål at fremme sundhed og livskvalitet,

    2) vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger i intervention med den enkelte bruger i samspil med samarbejdspartnere samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller og

    3) formidle praksisnære og faglige problemstillinger til brugere og samarbejdspartnere.

    Kompetencer

    Den uddannede kan

    1) selvstændigt håndtere planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation inden for optometriske opgaver,

    2) håndtere at igangsætte og indgå i arbejdsmæssig sammenhæng, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde,

    3) selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund inden for rammerne af en professionel etik og

    4) identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen.

  • Optagelse på uddannelsen

    Optagelse på uddannelsen sker i henhold til reglerne i adgangsbekendtgørelsen.

    Der henvises til Kea.dk for nærmere bestemmelser om optagelse på Top Up uddannelser.

Oversigt over uddannelsen

  • Lokale fagelementer

    De lokale fagelementer udbydes i form af et valgfri uddannelseselement på 7.semester. Det valgfri uddannelseselement har et samlet omfang på 5 ECTS-point.

  • Valgfag

    De valgfrie uddannelseselementer (valgfag) giver den studerende mulighed for fordybelse eller toning i uddannelsen ved at supplere eller uddybe temaer, der i forvejen indgår i uddannelsen. Valgfag kan indeholde teoretiske, kliniske, tværfaglige og tværprofessionelle forløb.

    Valgfag kan gennemføres enten på den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er indskrevet eller på en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Den uddannelsesinstitution, der udbyder et valgfag er ansvarlig for aftaler, niveau, bedømmelse m.v. af faget. Den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er indskrevet, skal godkende valgfaget.

    Valgfaget kan også gennemføres som et individuelt tilrettelagt forløb i eller uden for Danmark efter godkendelse af den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er indskrevet i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens gældende retningslinjer.  Se meritregler på uddannelsesinstitutionens hjemmeside.

    Den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at udbyde to eller flere valgfag. Valgfagene beskrives mht. indhold, ECTS-omfang, læringsmål og prøve i studieordningens institutionsdel (EA Dania) eller institutionens valgfagskatalog (KEA). Bredden i udbuddet af valgfag søger uddannelsesinstitutionerne at øge via et samarbejde om gensidig forhåndsmeritering af valgfag.

    Valgfagene udbydes på begge uddannelsesinstitutioner på 7. semester umiddelbart efter afsluttet praktik. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet på at præsentere hinandens tilbud for de studerende.

    Ansøgningstidspunktet, 15. juni, er fastsat på tværs af institutionerne.


  • Læringsmålene for praktikken og praktikkens længde

    En stor del af uddannelsens læringselementer er placeret i praktikken. Praktikken indeholder læringsmål, som er knyttet til den praktiske udøvelse af professionen, en høj grad af tværfaglighed og samspillet mellem teori og praksis. Praktikkens tætte kontakt til den enkelte kunde eller patient flytter den generelle teori til et konkret plan.

    Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken er lønnet. Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik, for at KEA kan godkende praktikperioden.

    En praktikplads er en uddannelsesstilling og består af både aktiviteter på praktikstedet og aktiviteter på uddannelsesinstitutionen. En stor del af læringsmålene for praktikken opøves ved deltagelse i det daglige arbejde, især hvis det tilrettelægges så den studerende også deltager i mere sjældent forekommende opgaver. Ud over at den studerende tager del i virksomhedens sædvanlige opgaver, modtager undervisning og vejledning af klinisk vejleder og andre på praktikstedet, stiller institutionen den studerende et antal opgaver, der skal besvares under praktikken. Praktikken omfatter en afsluttende eksamen, der afholdes af uddannelsesinstitutionen. Både opgaver og eksamen er en del af det samlede praktikforløb og dermed lønnet.

    Praktikken har samlet en arbejdsbelastning svarende til 90 ECTS-point. Praktikken er delt i to perioder: Første praktikperiode (30 ECTS-point) og anden praktikperiode (60 ECTS-point).

    Første praktikperiode er placeret på 3. semester og begynder 1. august og slutter 30. januar året efter.
    Praktikken omfatter uddannelseselementerne: Brilleglas, Teknologi og værkstedsoptik 2, Klinisk refraktion og Lovgivning og handel 1.

    Anden praktikpraktikperiode er placeret på 5. – 7. semester og begynder 1. december og slutter 30. november året efter. Praktikken omfatter uddannelseselementerne: Brilleglas, Teknologi og værkstedsoptik 3, Klinisk optometri: Konktaktlinser, Klinisk optometri: Refraktion og binokulært syn samt Lovgivning og handel 2. 

    Den studerende skal bestå alle forudgående eksaminer forud for første praktikperiode.

    Den studerende kan påbegynde sin anden praktikperiode til trods for evt. reeksamen medmindre andet fremgår af ansættelseskontrakten mellem den studerende og praktikstedet. Andet eksamensforsøg afholdes relativt kort tid efter første forsøg. Tredje forsøg afholdes, efter individuel vejledning, senest ved afholdelsen af næste ordinære eksamen.

    Begge praktikperioder afsluttes med en selvstændig prøve.

    Initiativet til at søge om praktik tages af den studerende. Uddannelsesinstitutionen vejleder den studerende i processen (se også de generelle regler om praktik på uddannelsesinstitutionernes hjemmeside). Den studerende ansættes af praktikstedet i praktikperioderne under de gældende løn- og arbejdsvilkår.

    Praktikken tilrettelægges af den studerende, praktikstedet og institutionen i fællesskab. Initiativet tages af institutionen. Praktikken tilrettelægges så forløbet udvikles fra det observerende til selvstændig udøvelse af professionen. Der skal være træning af grundlæggende færdigheder og praktikken skal udvikle den studerendes evner til at vurdere og træffe fagligt begrundede valg samt udvise ansvarlighed. Institutionen udarbejder en forløbsplan for praktikperioden.

    Praktikstedet godkendes af uddannelsesinstitutionen samtidig med, der indgås en aftale om praktik. Praktikaftalen skal underskrives af den kliniske vejleder, som dermed bekræfter at ville undervise og vejlede den studerende samt samarbejde med uddannelsesinstitutionen, herunder praktikvejlederen. Praktikaftalen skal også underskrives af den ansvarlige på praktikstedet, som dermed bekræfter, at praktikstedet stiller de nødvendige ressourcer til rådighed.

    En aftale om praktik indgås for én praktikperiode ad gangen. Et praktiksted kan være godkendt til én eller begge perioder eller dele af en praktikperiode. Godkendelse af praktiksted og praktikaftale skal indeholde en redegørelse for organisation og ledelsesforhold, optometriske og uddannelsesmæssige ressourcer på praktikstedet.

    Forpligtigelsen til at samarbejde med uddannelsesinstitutionen omfatter bl.a.,

    • at rapportere, hvad den studerende har arbejdet med,
    • at der stilles tid til rådighed, så den studerende kan arbejde med de opgaver, der er fastsat af uddannelsesinstitutionen,
    • at samarbejde om krav til forudsætninger for, at den studerende kan gå til eksamen og
    • at indgå i dialog med uddannelsesinstitutionen om praktikken og uddannelsen mere generelt.

    Læringsmålene for hver enkelt praktikområde kan findes på KEA's fagkatalog.

    Krav til klinisk vejleder

    På praktikstedet skal der være en klinisk vejleder, tidligere benævnt praktikansvarlig eller praktikvejleder, som kan varetage vejledning og undervisning af den studerende, samt være klinisk ansvarlig for den studerendes arbejde med patienter. Den kliniske vejleder er institutionens kontaktperson på praktikstedet.
    Praktikstedet skal stille en klinisk vejleder til rådighed for den studerende og institutionen. Den kliniske vejleder skal fysisk have arbejdsplads på praktikstedet.
    Praktikstedet skal tilbyde mulighed for vejledning og supervision i et omfang, så den studerende ikke står uden tilstedeværelsen af en optiker/kontaktlinseoptiker/optometrist i længere perioder, idet praktikken er en uddannelsesstilling.
    Den kliniske vejleder skal, for at være vejleder i første praktikperiode, som minimum været uddannet optiker. Dokumenteres ved autorisationsnummer.
    Den kliniske vejleder skal, for at være vejleder i anden praktikperiode, som minimum være kontaktlinseoptiker eller optometrist. Dokumenteres ved autorisationsnummer.

    Krav til praktikstedet – første praktikperiode

    For at et praktiksted kan godkendes som praktiksted for hele perioden, skal der være et bredt udsnit af patient-/kundetyper, tilbydes et bredt udvalg af behandlinger, løses opgaver inden for ergooptometri samt varetages salg af briller. Der skal være adgang til instrumenter og udstyr, som findes i sædvanlige optikerforretninger.
    Kravene til aktiviteter og ressourcer på praktikstedet skal understøtte, at den studerende har mulighed for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer som angivet i læringsmålene for første praktikperiode.
    Praktikperioden kan deles over flere praktiksteder.

    Krav til praktikstedet – anden praktikperiode

    For at en arbejdsplads kan godkendes som praktiksted for hele perioden, skal der være et bredt udsnit af patienter-/kundetyper, tilbydes et bredt udvalg af behandlinger - også inden for binokulært syn. Behandlingerne skal omfatte briller og kontaktlinser* samt i mindre grad synstræning** og behandling af svagsyn***. Derskal være adgang til klinik, i mindre omfang butik og værksted. Derudover skal der være adgang til instrumenter og udstyr, som findes i sædvandlige optikerforretninger med kontaktlinser.
    Praktikperioden kan deles over flere praktiksteder.

    *: Der er ikke krav om, at praktikstedet tilbyder formfaste kontaktlinser.
    **: Der er ikke krav om, at praktikstedet tilbyder synstræning eller krav om udstyr til synstræning. Der skal dog være mulighed for, at den studerende kan afprøve enkle former for øvelser.
    ***: Der er ikke krav om, at praktikstedet tilbyder egentlig svagsynsoptometri. Der skal dog være mulighed for, at den studerende kan arbejde med fx høje additioner.

  • Regler for praktikkens gennemførsel

    Reglerne i dette afsnit gælder ikke for professionsbacheloruddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet i studieordningen for optometristuddannelsen om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

    Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken. Nedenstående regler skal overholdes, hvis KEA skal vurdere, at praktikken er gennemført, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 5, stk. 2.

    Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

    Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

    Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har det fastsatte antal ECTS point.

    Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik.

    På KEA er følgende praktikformer mulige:

    • Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
    • Iværksætterpraktik i egen virksomhed

    Ved arbejdspladspraktik, skal den studerende have været fysisk til stede i virksomheden. Har praktikvirksomheden en politik om, at ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil praktikanten også kunne gøre det – dog maksimalt to dage om ugen.

    Den studerende skal have deltaget i studierelevante arbejdsopgaver og indgået i et relevant fagligt miljø.

    Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

    Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

    Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

    Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

    Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

    Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

    • Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
    • KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
    • KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
    • Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
    • Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

    Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

  • Undervisnings- og arbejdsformer

    Undervisnings- og arbejdsformer tilpasses de enkelte uddannelseselementer for at fremme muligheder for at udvikle de studerendes professionelle kompetencer for at fungere selvstændigt som optometrist og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.

    Undervisnings- og arbejdsformer skal fremme selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

    Undervisnings- og arbejdsformer skal skabe rammer for samarbejde mellem studerende, mellem studerende og undervisere samt mellem studerende og praktikvejledere.

    Undervisnings- og arbejdsformer er evidensbaserede og studerende inddrages mest muligt i undervisernes forsknings- og udviklingsarbejde.

    Undervisnings- og arbejdsformer lægger vægt på et professionsnærvær i uddannelsen ved at der veksles mellem skole og praktik. I skoleperioderne veksles der mellem teori og praktiske øvelser.

    Undervisningens omfang tager udgangspunkt i, at det er et fuldtidsstudie.

    Undervisningssproget på uddannelsen er dansk. Den anvendte litteratur på uddannelsen er primært på engelsk.

Internationalisering

Det er muligt at tage en del af uddannelsen i udlandet. Se regler for udveksling på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Det er ligeledes muligt at tage praktikophold i udlandet.

 

  • Obligatorisk eksamenstilmelding

    Påbegyndelse af et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Det er ikke muligt at afmelde sig prøver på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen, § 6, stk. 3.

Prøver på uddannelsen

1 Semester

Prøve i optik - intern

Optik (DA)
5 ECTS Skriftlig eksamen
2 Semester
3 Semester
4 Semester
5 Semester

Kontaktlinser 2 - intern

Kontaktlinser 2 (DA)
5 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen
7 Semester

Prøve i valgfag

Valgfag
5 ECTS

Bachelorprojekt - ekstern

Bachelorprojekt (DA)
10 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen
210 ECTS
fordelt på prøverne

Hvis den studerende ikke er studieaktiv eller udviser faldende studieaktivitet som defineret i eksamensforudsætningerne indkaldes den studerende til samtale. Samtalen skal resultere i en aftale imellem den studerende og institutionen om, hvordan den studerende vil indhente det forsømte og indgå aktivt i det resterende semester. Møder den studerende ikke op til samtalen, kan uddannelsens ledelse vælge at meddele til SU-styrelsen, at den studerende ikke længere er studieaktiv og derfor ikke skal modtage SU.   

Eksamensforudsætninger

Målene for den teoretiske og kliniske undervisning kan kun nås ved, at den studerende er til stede og deltager i aktiviteter med andre studerende og undervisere, samt løser og afleverer de stillede opgaver.

Der gælder derfor et forudsætningskrav om, at den studerende på alle semestre i alle uddannelseselementer, herunder praktik, skal deltage i minimum 80 procent af undervisningen for at kunne blive indstillet til ordinær prøve. Fravær omfatter alle typer af fravær inklusive sygdom. Fraværet, i den teoretiske del af uddannelsen, opgøres efter sidste ordinære undervisningsdag.

Det er desuden et forudsætningskrav for flere af uddannelsens prøver, at den studerende afleverer teori- og klinikopgaver, jf. oversigt over uddannelsens prøver, for at gå til eksamen.

Ved prøver, hvor der foretages en bedømmelse af den studerendes skriftlige arbejde, er det desuden et forudsætningskrav, at det skriftlige arbejde er afleveret til tiden og opfylder de stillede formkrav. Opfylder det skriftlige materiale ikke forudsætningskravene, kan opgaven blive afvist, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Alle forudsætningskrav fremgår af fagbeskrivelsen/forløbsplanen for det enkelte uddannelseselement ved semesterstart.
Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, kan den studerende ikke deltage i prøven, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Studerende, som har deltaget i undervisningen mere end 65 % men mindre end 80 %, skal som forudsætning for at gå til reeksamen opfylde et alternativt forudsætningskrav. Det eller de alternative forudsætningskrav for at gå til reeksamen vil fremgå af fagbeskrivelsen, som udleveres ved semesterstart.

For KEA er det gældende, at hvis den studerende deltager i mindre end 65 procent af undervisningen, kan den studerende ikke indstilles til eksamen og udmeldes fra studiet. Der er dermed ikke en afhjælpningsmulighed for studerende, som har haft et fravær over 35%, jf. bekendtgørelse nr. 2027 af 07/11/2021 om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 9, stk. 3.

  • Eksamensforudsætninger

    Eksamensforudsætninger - afleveringer, deltagelsespligt m.v.

    For at kunne deltage i en eksamen kan der være visse forudsætninger, der skal være opfyldt.
    En forudsætning kan være flere forskellige ting fx aflevering af en opgave, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.

    Manglende opfyldelse af en eksamensforudsætning betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamenen og at der er brugt et eksamensforsøg.

    Det skal fremgå af fagkataloget for hvert fag eller studieordningen, hvilke forudsætninger der er for det pågældende fag eller eksamen.

  • Studiestartprøven

    Studiestartprøven ligger i de 2 første måneder af 1. semester.

    Den studerende skal bestå studiestartprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Prøven er en lettere faglig prøve, som har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen og er studieaktiv.

    Evalueringen er bestået/ikke bestået. Ved bedømmelsen ikke bestået har den studerende mulighed for at deltage i omprøve inden 14 dage. Hvis omprøven ikke bestås kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen og udskrives automatisk.

    Mål og læringsmål for studiestartprøven:

    Viden og forståelse

    Den studerende har:

    • Viden om enkle beregninger i optik.
    • Viden om grundlæggende biokemi og grundlæggende cellelære.
    • Viden om ametropier.
    • Viden om øjets makroanatomi.
    • Viden om grundlæggende forhold for professionen og i branchen.
    • Viden om overordnede forhold for uddannelsen til optometrist.

    Færdigheder

    Den studerende kan:

    • Udføre enkle beregninger i optik.
    • Navngive og skelne mellem forskellige biokemiske elementer.
    • Navngive og placere anatomiske elementer.
    • Gengive grundlæggende forhold for professionen og branchen.
    • Gengive overordnede forhold for uddannelsen til optometrist.

    Kompetencer

    Den studerende kan:

    • Fortsætte på uddannelsen.
    • Identificere egne læringsbehov, og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det optometriske virkefelt.
       
  • Førsteårsprøven

    De prøver der indgår på uddannelsens 1. og 2. semester betragtes under ét som en førsteårsprøve. Det er en forudsætning, at alle disse prøver er bestået for at kunne fortsætte på uddannelsens 3. semester. 

  • Afsluttende projekt

    Bachelorprojektet vægter 10 ECTS-point og skal gennemføres som det afsluttende projekt på uddannelsen.

    Bachelorprojektet udarbejdes i grupper af 2-4 studerende. Der er mulighed for gruppedannelse og skrivning af synopsis på 5. semester. Dette giver mulighed for, at der i anden praktikperiode kan indsamles data til bachelorprojektet.

    Bachelorprojektet tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling. Problemstillingen skal være inden for det optometriske område, og problemstillingen skal godkendes af underviserteamet.

    Om muligt skal projektet udføres i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fra professionen.

    Bachelorprojektet skal vise, at den studerende, i samarbejde med andre, kan beskrive en optometrisk problemstilling, udarbejde et større projekt og gennemføre dette ved at indsamle og bearbejde data, afrapportere projektet og præsentere det. Projektet skal beskrives og udføres med baggrund i en videnskabelig metode.

    Bachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at deltage i optometrisk udviklingsarbejde og videregående uddannelse.

    Eksamen i bachelorprojekt skal være den afsluttende prøve på uddannelsen. Alle andre eksaminer skal være afsluttet før den studerende kan gå til eksamen i bachelorprojektet.

    Der gives en individuel samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige eksamination.

    Bachelorprojektet skrives på dansk og eksamen foregår på dansk (Se pkt. 5.4). Manglende sproglig kvalitet eller logik i rapporten indgår i bedømmelsen af projektet, hvis disse mangler har betydning for forståeligheden. Stavefejl alene skal ikke påvirke bedømmelsen af et arbejde, men et skriftligt materiale skal være forståeligt. Er et skriftligt arbejde uforståeligt, uanset årsagen, skal det påvirke bedømmelsen.

    Formkrav mm. til projektet vil fremgå af uddannelsesinstitutionens ”Retningslinjer for bachelorprojekt”.

    Omfanget af rapporten er for en gruppe med 2-4 deltagere højst 57.600 tegn svarende til 24 normal sider. Antal tegn og antal sider angives i rapporten.

    Alt efter forside og inden bilag inkluderes i opgørelse af antal sider.

  • Særlige prøvevilkår

    KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

    Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

  • Syge- og omprøver

    Sygeprøve

    En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Dette vil fremgå af KEAs eksamenssystem.

    Hvis en studerende på grund af akut sygdom ikke kan deltage i en prøve eller aflevere sin opgave, skal den studerende straks og inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen, melde sig syg ved at udfylde en sygemeldingsblanket i KEAs blanketsystem. KEA skal derudover modtage en lægeerklæring som dokumentation for akut sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    En studerende der bliver akut syg under en prøves afvikling, skal også dokumentere, at vedkommende har været syg den pågældende dag. KEA skal have modtaget lægeerklæring seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Ved længerevarende sygdom skal den studerende også have meddelt dette til KEA inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen. Dette gøres ligeledes i KEAs blanketsystem. Længerevarende sygdom skal også dokumenteres ved en lægeerklæring. KEA skal have modtaget lægeerklæring for længerevarende sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Har den studerende ikke meldt sig syg inden for fristen, godtages meddelelsen ikke, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

    Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende også brugt et eksamensforsøg.

    Den studerende afholder selv udgiften til lægeerklæring.

    Omprøver

    Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

    Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter vejleder eksaminator eller underviser om, hvorvidt den studerende bør gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der bør udarbejdes et nyt projekt eller et tillæg til projektet. Vejledningen sker ud fra en vurdering af, om det skriftlige projekt virker fagligt stærkt nok til at den studerende vil kunne forsvare det mundtligt til en bestået karakter. Vejledningen har ingen indflydelse for karaktergivningen ved omprøven, og er ikke nogen garanti for, at den studerende består omprøven.

    Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes normalt i Wiseflow.

    Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

  • Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd

    Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

    Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

    Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra KEA i en kortere eller længere periode og/eller tildeles en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

    Snyd er eksempelvis:

    1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn, (plagiat – se www.stopplagiat.nu),

    2) forfalsker,

    3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

    4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

    5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

    6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

    7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

    8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

    9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

    Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

     

    Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Andre regler for uddannelsen

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen.

  • Regler om mødepligt

    Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i undervisningen. Se endvidere krav til studieaktivitet under prøveoversigten.

  • Merit

    For professionsbacheloruddannelsen i optometri i Danmark er der fuld merit for de beståede uddannelseselementer fra den anden institution.

    På nuværende tidspunkt er der ingen aftaler om merit til andre uddannelser.

    Hvis en studerende vil følge et fag og tage de dertilhørende prøver på en anden uddannelse og ønsker at få merit, skal den studerende forinden ansøge om forhåndsmerit på egen institution. I ansøgningen skal den studerende vedlægge den studieordning, hvor undervisningen og de tilhørende prøver er beskrevet samt fagbeskrivelse/forløbsplan og ETCS-point samt anden relevant dokumentation.

    Den endelig merit fås først, når den studerende fremsender dokumentation for den beståede prøve, hvorefter prøven kan registreres.

    Ønsker den studerende at skifte til uddannelse på samme eller anden uddannelsesinstitution sker det efter reglerne for den pågældende uddannelse eller institution.

  • Udskrivning ved manglende studieaktivitet

    Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
    om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

    Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

  • Dispensation

    KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

  • Klage over eksamen

    Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 11, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

    Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

    Hvordan skal du klage? Du skal indgive en klage til KEA på klage@kea.dk.

    Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

    Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

    Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.