Copenhagen School of Design and Technology

da
Prior volumes

Designteknolog (EAK inden for tekstil, beklædning, design og business)

Studieordningens rammer

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven).

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dog ikke for optometristuddannelsen).

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (kun optometristuddannelsen)

  • Ikrafttrædelse og overgangsregler

    Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2023 og har virkning for alle studerende indskrevet på uddannelsen.

    Overgangsordning

    Studerende som har påbegyndt deres uddannelsen før 1. august 2023, overgår til denne studieordning.

  • Uddannelsens formål, længde og niveau

    Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for tekstil, beklædning, design og business i forbindelse med design, produktion, business, marketing og retail.
    Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, der er normeret til 120 ECTS-point, og den er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.

    De 120 ECTS-point omfatter:

    1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning.

    2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger en. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point.

    3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

    4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Fagområder

Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1.

1) Design:
Fagområdet indeholder designproces og metode fra idé til færdigt produkt med det formål at oparbejde en designbevidsthed. Der lægges vægt på idéudvikling, trend, designkultur, og bevidsthed om bæredygtige løsninger, som skal danne grundlag for udvikling af designprodukter til en defineret målgruppe og et marked.

2) Business:
Fagområdet indeholder forretningsmodeller og økonomi, innovative problemløsninger samt virksomhedens værdikæde og eksistensgrundlag. Der er fokus på forretningsforståelse, hvor samarbejde, relationsskabelse og kommunikation indgår.

3) Teknologi:
Fagområdet indeholder brancherelevant teknologi, der bidrager til proces- og produktudvikling, med fokus på materialeteknologi og bæredygtighed. Fagområdet indeholder ligeledes prototyping, digitale værktøjer og dataanalyse.

Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point:

1) Studieretningen i Design tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1.

a. Design: Fagområdet indeholder designprocessen fra idé til færdigt produkt. Dette omfatter design research, designmetoder, æstetik, bæredygtighed samt branche- og brugerbehov. Der lægges vægt på sociologiske undersøgelsesmetoder og trendanalyse.

b. Teknologi: Fagområdet indeholder fremstilling af designprodukter, valg og håndtering af værktøjer, materialer og virkemidler til visualisering, prototyping og produktion, herunder digitaliseringens indvirkning på fremstillingsprocessen.

c. Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling, argumentation og præsentation af designløsninger. Der er fokus på anvendelse af kommunikative virkemidler og udarbejdelse af visuel kommunikation.

2) Studieretningen i Produktion tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1.

a. Produktudvikling: Fagområdet indeholder produktudvikling, formgivningsteknikker og industrielle konstruktions- og forarbejdningsmetoder. Der er fokus på silhuet, proportioner og pasform i konstruktionsløsningerne samt graduering af størrelser.

b. Teknologi: Fagområdet indeholder produktionsmetoder til produktfremstilling, herunder anvendelse af relevant teknologi til industrielle processer. Der er fokus på materialers egenskaber og valg af bæredygtige konstruktionsløsninger.

c. Kvalitetssikring: Fagområdet indeholder produktionsklargøring og kvalitetssikring af produkter med fokus på pasform, materialer og størrelser. Produktionsspecifikation og kommunikation med producenter og leverandører skal sikre bæredygtige løsninger.

3) Studieretningen i Business tilrettelægges inden for følgende fagområder, der indbyrdes vægtes i forholdet 1:1:1.

a. Handel: Fagområdet indeholder økonomi- og forretningsforståelse, indkøbsteori og -værktøjer, leverandørudvælgelse og -styring, forhandling og forhandlingsparametre samt juridiske forhold. Der er fokus på nationale og internationale handelsforhold, herunder kommunikation, CSR og virksomhedens værdi- og forsyningskæde.

b. Supply Chain Management: Fagområdet indeholder logistik, leverandørstyring og partnerskaber samt håndtering af virksomhedens materiale- og varestrømme. Yderligere fokuseres der på teknologier, der påvirker hele værdikæden, og samarbejde på tværs af forsyningskæden med det formål at sikre og fremme nationale og internationale samarbejder.

c. Produktkendskab: Fagområdet indeholder produktkarakteristika, produkt- og materialekendskab og teknologi. Der lægges vægt på kvalitetsstyring og bæredygtighed med det formål at forstå og indgå i produktions- og produktudviklingsprocesser.

4) Studieretningen i Marketing tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1.

a. Konceptudvikling: Fagområdet indeholder udvikling og design af koncepter og løsninger for målgruppen. Der er fokus på virksomheders værdigrundlag, kommunikation, brugere og brugeroplevelser i en innovativ kontekst.

b. Kommunikation: Fagområdet indeholder virksomhedskommunikation, herunder kommunikationsværktøjer og -virkemidler til udarbejdelse af interne og eksterne kommunikationsprodukter. Der er fokus på sammenhæng til virksomhedens strategi, værdigrundlag, bruger og brugeroplevelse samt teknologiske løsninger.

c. Management: Fagområdet indeholder projektstyring- og koordinering af salg- og marketingaktiviteter. Der er fokus på metoder til indsamling og bearbejdning af relevant markedsdata samt planlægning og implementering af markedsføringsplaner i praksis.

5) Studieretningen i Retail tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1.

a. Retail Design: Fagområdet indeholder innovation og trends samt analysemetoder til forståelse af detailhandlen. Der er fokus på indretning, interiør og varesortiment både fysisk og digitalt. Formålet er at udvikle værdiskabende koncepter, der formidler brugeroplevelser.

b. Retail Marketing: Fagområdet indeholder retail marketing teori og værktøjer, herunder metoder til indsamling og bearbejdning af markedsdata. Der er fokus på undersøgelse og analyse af brugeradfærd på tværs af kanaler med henblik på at udvikle bæredygtige koncepter.

c. Retail Management: Fagområdet indeholder ledelses- og styringsværktøjer til retailledets drift. Der er fokus på HR, lovgivning samt udvikling af retailkoncepter.

  • Uddannelsens læringsmål

    Uddannelsen i Designteknolog kvalificerer den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejdet med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for tekstil, beklædning, design og business i forbindelse med design, produktion, business, marketing og retail.

    Viden

    Den uddannede designteknolog:

    • Har en udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdernes praksis og central anvendt teori og metode i forhold til branchens struktur og placering i samfundet.
    • Har forståelse for praksis og central anvendt teori og metode samt kan forstå erhvervets anvendelse heraf.

     

    Færdigheder

    Den uddannede designteknolog:

    • Kan anvende fagområdets centrale metoder og redskaber og de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen.
    • Kan vurdere og formidle praksisnære problemstillinger løsningsmuligheder til virksomheden og brugere.
    • Kan vurdere et koncepts forretningspotentiale ud fra bl.a. trends, principper for bæredygtighed, markedsanalyser og forretningsmodeller samt sammenhængen mellem pris, kvalitet, produkt og målgruppe.

     

    Kompetencer

    Den uddannede designteknolog:

    • Kan håndtere udviklingsbaserede situationer på et analytisk og metodisk grundlag inden for design og designcentreret konceptudvikling, herunder vurdere konceptets kommercielle potentiale.
    • Kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
    • Kan i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen.

     

Optagelse på uddannelsen

Optagelse på uddannelsen sker i henhold til reglerne i adgangsbekendtgørelsen.

Der henvises til Kea.dk for nærmere bestemmelser om optagelse på Top Up uddannelser.

Oversigt over uddannelsen

Uddannelsesforløb for studieretningen inden for Sustainable Fashion Tech (Design)


Uddannelsesforløb for studeretningen inden for Fashion Management (Business)


Uddannelsesforløb for studeretningen inden for Marketing & Communication Design (Marketing)


  • Uddannelsens retninger

    Uddannelsen har 5 studieretninger: Design, Produktion, Business, Marketing og Retail.

    KEA, Københavns Erhvervsakademi udbyder følgende specialer under tre af ovenstående studieretninger:

    • under studieretningen Design udbydes specialet: Sustainable Fashion Tech
    • under studieretningen Business udbydes specialet: Fashion Management
    • under studieretningen Marketing udbydes specialet: Marketing and Communication Design

    De øvrige studieretninger, Produktion og Retail, udbydes ikke på KEA.

    Læringsudbytte for studieretningen Design (Sustainable Fashion Tech):

    Studieretningen Design  har tillige læringsmålene:

    Viden

    Den uddannede:

    • skal have viden om professionen og designområdets praksis.
    • skal kunne forstå praksis og central anvendt designteori og metode.

    Færdigheder

    Den uddannede:

    • skal kunne anvende designmetoder og redskaber samt færdigheder inden for erhvervet.
    • skal kunne vurdere praktiske problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder.
    • skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til interessenter.

    Kompetencer

    Den uddannede:

    • skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af designløsninger.
    • skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

     

    Læringsudbytte for studieretningen Business (Fashion Management):

    Studieretningen Business har tillige læringsmålene:

    Viden

    Den uddannede:

    • skal have viden om professionen og forretningsområdets praksis,
    • skal kunne forstå praksis og central anvendt designteori og metode.

    Færdigheder

    Den uddannede:

    • skal kunne anvende forretningsmetoder og redskaber samt færdigheder inden for erhvervet.
    • skal kunne vurdere praktiske problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder.
    • skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til interessenter

    Kompetencer

    Den uddannede:

    • skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af forretningsløsninger.
    • skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

     

    Læringsudbytte for studieretningen Marketing (Marketing and Communication Design):

    Studieretningen Marketing har tillige læringsmålene:

    Viden

    Den uddannede:

    • skal have viden om professionen samt om branding- og marketingområdets praksis,
    • skal kunne forstå praksis og central anvendt branding- og marketingteori og metode.

    Færdigheder

    Den uddannede:

    • skal kunne anvende branding- og marketingmetoder og redskaber samt færdigheder inden for erhvervet.
    • skal kunne vurdere praktiske problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder.
    • skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til interessenter

    Kompetencer

    Den uddannede:

    • skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af løsninger inden for branding og marketing.
    • skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

     

    Læringsudbytte for studieretningen Produktion (udbydes ikke på KEA):

    Studieretningen Produktion har tillige læringsmålene:

    Viden

    Den uddannede:

    • skal have viden om professionen og produktionsområdets praksis,
    • skal kunne forstå praksis og central anvendt designteori og metode.

    Færdigheder

    Den uddannede

    • skal kunne anvende produktionsmetoder og redskaber samt færdigheder inden for erhvervet.
    • skal kunne vurdere praktiske problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder.
    • skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og produktionsløsningsmuligheder til interessenter

    Kompetencer

    Den uddannede:

    • skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af produktionsløsninger.
    • skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

     

    Læringsudbytte for studieretningen Retail (udbydes ikke på KEA):

    Studieretningen Retail har tillige læringsmålene:

    Viden

    Den uddannede:

    • skal have viden om professionen og retail områdets praksis,
    • skal kunne forstå praksis og central anvendt retail teori og metode.

    Færdigheder

    Den uddannede:

    • skal kunne anvende retail metoder og redskaber samt færdigheder inden for erhvervet.
    • skal kunne vurdere praktiske problemstillinger samt opstille og vælge retail løsningsmuligheder.
    • skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til interessenter.

    Kompetencer

    Den uddannede:

    • skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af retail løsninger.
    • skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
  • Lokale fagelementer

    Lokale fagelementer på uddannelsen udbydes som 15 ECTS point obligatoriske lokale fagelementer samt 15 ECTS point valgfag - begge på studieretningen.

  • Valgfag

    Omfang 15 ECTS.

    På KEA Design udbydes et varierende antal valgfag. Valgfagene giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der relaterer sig til mode- og livsstilsbranchen.

    Valgfagsmodulerne udbydes til danske og internationale studerende. Udbud på engelsk er således for danske som engelske studerende. Danske studerende kan vælge at lave deres valgfagsprøve på dansk, såfremt eksaminator kan forstå og læse dansk. Studerende på den internationale uddannelse skal tage valgfagsprøven på engelsk og kan ikke tage danske valgfagsmoduler.

    Udbuddet i valgfag dækker både danske og internationale studerende, hvilket betyder, at nogle udbud kun gennemføres på engelsk.  Valgfagsvalget er bindende.

  • Læringsmålene for praktikken og praktikkens længde

    Læringsmål for praktikken på uddannelsen

    Formålet med praktikforløbet er at forene studiets teori og metode med den praksis, som udøves i en virksomhed. Praktikforløbet skal kvalificere den studerende til at forstå og formidle praksisnære problemstillinger.

    Viden

    Den studerende:

    • Skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode
    • Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt egen rolle og faglige identitet i relation til praktikvirksomheden.

    Færdigheder

    Den studerende:

    • Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne tilegne sig færdigheder, der knytter sig til erhvervet.
    • Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder.
    • Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til virksomheden og brugere.

    Kompetencer

    Den studerende:

    • Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forbindelse med daglige arbejdsopgaver i virksomheden.
    • Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
    • Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til virksomheden.
       

    ECTS-omfang
    Praktikken har et omfang på 15 ECTS-point.

    Antal prøver
    Praktikken afsluttes med en prøve.

  • Regler for praktikkens gennemførsel

    Reglerne i dette afsnit gælder ikke for professionsbacheloruddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet i studieordningen for optometristuddannelsen om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

    Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken. Nedenstående regler skal overholdes, hvis KEA skal vurdere, at praktikken er gennemført, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 5, stk. 2.

    Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

    Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

    Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har det fastsatte antal ECTS point.

    Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik.

    På KEA er følgende praktikformer mulige:

    • Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
    • Iværksætterpraktik i egen virksomhed

    Ved arbejdspladspraktik, skal den studerende have været fysisk til stede i virksomheden. Har praktikvirksomheden en politik om, at ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil praktikanten også kunne gøre det – dog maksimalt to dage om ugen.

    Den studerende skal have deltaget i studierelevante arbejdsopgaver og indgået i et relevant fagligt miljø.

    Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

    Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

    Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

    Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

    Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

    Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

    • Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
    • KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
    • KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
    • Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
    • Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

    Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

  • Undervisnings- og arbejdsformer

    Undervisningsformen på Designteknologuddannelsen er fag- og projektorienteret, og der arbejdes såvel specialerettet som tværfagligt i og mellem uddannelsens forskellige studieretninger. Undervisningen er tilrettelagt i semesterforløb. Semestrene er opdelt i moduler og tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori, metode og værktøjer.

    I uddannelsen indgår undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevner og evnen til at skabe fornyelse inden for Design, Teknologi og Business med særligt fokus på 3600 bæredygtighed, miljø problemstillinger, samspillet mellem kulturformer samt entreprenørskab. Derudover indgår også forståelse for hele værdikæden, og den studerendes eget faglige ståsted i forhold til dette.

    Undervisningen gennemføres som en kombination af holdundervisning, forelæsninger, workshops, team- og individuelt arbejde med øvelser, opgaver og større projektarbejder, hvor arbejde i labs er integreret.

    Vejledning og feedback gives såvel af erhvervet, underviserne og de medstuderende (peer to peer).På uddannelsen arbejdes der med den enkelte studerendes læring og faglige udvikling tillige med det at kunne indgå i fagfællesskaber (gruppe/team) og tværfaglige fællesskaber (gruppe/team).

     

    Praksisorienteret læring

    Under studiet er den studerende i tæt kontakt med branchen. Det sker dels gennem virksomhedssamarbejder, virksomhedsbesøg, studieture, messedeltagelse og under praktikophold i virksomheder. Kombinationen af teoretiske og praktiske arbejdsformer med Design, Teknologi og Business som omdrejningspunkt skaber sammenhæng i uddannelsen. Dette sikrer tillige en stærk og professionel professionsidentitet, der gør den studerende parat til at træde ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

     

    Differentieret undervisning

    Uddannelsen tilrettelægges med varierende undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læring og motivation.
    På 1. semester, der er fælles for alle studerende, inddeles de studerende fra studiestart i teams. Hvert team får en mentor tilknyttet, mentoren tilbyder vejledning og feedback i forhold til progression på 1. semester. Der gives endvidere adgang til ekstra-curriculært pensum, til de studerende, der har et ønske og/eller behov. På øvrige specialemoduler tilbydes også faglig vejledning og feedback, hvor der tages afsæt i det faglige indhold og de studerende forskellige forudsætninger og behov på specialet. 

Internationalisering

KEA støtter den studerende i at finde uddannelsestilbud hos udenlandske udbydere, der ækvivalerer læringsmålene for Designteknologuddannelsen. Det er også muligt, at de 10 ugers praktik foregår hos en virksomhed i udlandet

Uddannelse i udlandet

Der er mulighed for studieophold på 10 ECTS specialemodulet og 5 valfagsmodulet, såfremt KEA vurderer, at der er overensstemmelse mellem læringsmålene og ECTS. Hvis det pågældende modul er bedømt efter 7-trinsskalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt modul i denne studieordning, overføres karakteren. KEA kan godkende, at beståede moduler fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for moduler, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses modulet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som ”bestået”.

 Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb

KEA tilbyder en række internationaliseringsmuligheder, herunder praktikopholdet på 3 eller 4. semester. Oplysninger om partnerinstitutioner, internationale praktikophold, meritoverførsel og procedurer offentliggøres løbende på KEAs læringsplatform.

Obligatorisk eksamenstilmelding

Påbegyndelse af et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Det er ikke muligt at afmelde sig prøver på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen, § 6, stk. 3.

Prøver på uddannelsen

Eksamensforudsætninger

Eksamensforudsætninger - afleveringer, deltagelsespligt m.v.

For at kunne deltage i en eksamen kan der være visse forudsætninger, der skal være opfyldt.
En forudsætning kan være flere forskellige ting fx aflevering af en opgave, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.

Manglende opfyldelse af en eksamensforudsætning betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamenen og at der er brugt et eksamensforsøg.

Det skal fremgå af fagkataloget for hvert fag eller studieordningen, hvilke forudsætninger der er for det pågældende fag eller eksamen.

  • Studiestartprøven

    KEA afholder for Designteknologuddannelsen en skriftlig studiestartprøve. Studerende på Designteknologuddannelsen skal deltage i og bestå studiestartprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen.

    Studiestartprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen. Prøven er en lettere faglig prøve i de grundlæggende elementer fra de første ca. 3-5 ugers undervisningsforløb. Studiestartprøven afholdes senest to måneder efter uddannelsens start, og resultatet meddeles den studerende senest to uger efter prøvens afholdelse.

    Studiestartprøven har intern bedømmelse og bedømmes med "Bestået" eller "Ikke bestået". Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en (og kun en) omprøve, der afholdes senest tre måneder efter uddannelsens start. 

    Studerende, der ikke består studiestartprøven på et af de 2 forsøg, vil blive udskrevet fra uddannelsen.

  • Førsteårsprøven

    Førsteårsprøven består af 1. semesterprøven og 2. semesterprøven. Begge prøver skal være bestået inden udgangen af første studieår efter uddannelsesstart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsens 2. studieår. Prøverne optræder individuelt på eksamensbeviset med hver sin karakter.

Beståelse af førsteårsprøven

Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.

  • Afsluttende projekt

    Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen som Designteknolog og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

    Omfang: 15 ECTS

    Læringsmål
    Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte og de specialerettede slutmål er opnået.

    Prøven i det afsluttende projekt
    Projektet afslutter uddannelsen på sidste semester, når alle forudgående prøver er bestået.

    Prøveform
    Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Prøven er med ekstern censur, og der gives en samlet individuel karakter efter 7-trin skalaen for projektet og den mundtlige del.

  • Særlige prøvevilkår

    KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

    Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

  • Syge- og omprøver

    Sygeprøve

    En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Dette vil fremgå af KEAs eksamenssystem.

    Hvis en studerende på grund af akut sygdom ikke kan deltage i en prøve eller aflevere sin opgave, skal den studerende straks og inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen, melde sig syg ved at udfylde en sygemeldingsblanket i KEAs blanketsystem. KEA skal derudover modtage en lægeerklæring som dokumentation for akut sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    En studerende der bliver akut syg under en prøves afvikling, skal også dokumentere, at vedkommende har været syg den pågældende dag. KEA skal have modtaget lægeerklæring seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Ved længerevarende sygdom skal den studerende også have meddelt dette til KEA inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen. Dette gøres ligeledes i KEAs blanketsystem. Længerevarende sygdom skal også dokumenteres ved en lægeerklæring. KEA skal have modtaget lægeerklæring for længerevarende sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Har den studerende ikke meldt sig syg inden for fristen, godtages meddelelsen ikke, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

    Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende også brugt et eksamensforsøg.

    Den studerende afholder selv udgiften til lægeerklæring.

    Omprøver

    Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

    Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter vejleder eksaminator eller underviser om, hvorvidt den studerende bør gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der bør udarbejdes et nyt projekt eller et tillæg til projektet. Vejledningen sker ud fra en vurdering af, om det skriftlige projekt virker fagligt stærkt nok til at den studerende vil kunne forsvare det mundtligt til en bestået karakter. Vejledningen har ingen indflydelse for karaktergivningen ved omprøven, og er ikke nogen garanti for, at den studerende består omprøven.

    Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes normalt i Wiseflow.

    Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

  • Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd

    Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

    Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

    Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra KEA i en kortere eller længere periode og/eller tildeles en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

    Snyd er eksempelvis:

    1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn, (plagiat – se www.stopplagiat.nu),

    2) forfalsker,

    3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

    4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

    5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

    6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

    7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

    8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

    9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

    Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

     

    Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Andre regler for uddannelsen

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen.

  • Regler om mødepligt

    Der er ikke fastsat regler om mødepligt, men regler og kriterier for studieaktivitet. 

  • Merit

    Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

    Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

    Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele.

    Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

    Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

    Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

    Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

  • Kriterier for vurdering af studieaktivitet

    Den studerende har pligt til at deltage aktiv studieaktiviteter, projekter og opgaver, prøver og eksamener i henhold til de betingelser, der er beskrevet i denne studieordning og i gældende love og bekendtgørelser.

     

    KEA, Københavns Erhvervsakademi forventer aktiv deltagelse i undervisning, projekter og øvrige studieaktiviteter. Der stilles krav til, at den studerende tager ansvar for egen faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i undervisningsforløb og i samarbejde med andre studerende. Høj studieaktivitet er en forudsætning for, at den enkelte studerende kan udvikle professionskompetencer. Studiet er normeret til en studieaktivitet på ca. 43 timer om ugen.
     

    Under praktikperioden er der mødepligt. Som udgangspunkt er den ugentlige arbejdstid i virksomheden fastsat til 37 timer. Ved spidsbelastning må der dog forventes at skulle arbejde yderligere, hvis dette også forventes af praktikstedets øvrige medarbejdere.

     

    Bemærk at manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU)
     

    KEA, Københavns Erhvervsakademi, vil løbende evaluere den studerendes aktivitet.

    For at blive betragtet som aktiv, skal den studerende deltage i

    • Undervisningsforløbene
    • Projektopstartsmøder
    • Obligatoriske møder med vejleder/underviser
    • Opgave- og projektarbejde individuelt og i gruppe/teams, herunder afleveringer på KEAs læringsplatformen og i WISEflow
    • Projektpræsentationer og -evalueringer
    • Prøver og eksamener som beskrevet i denne studieordning
    • En række obligatoriske opgaver hvert semester herunder 2. semesters bundne forudsætninger.

     

    Studerende, som ikke kan deltage i studieaktiviteter på grund af dokumenteret sygdom eller andre

    acceptable årsager, skal omgående kontakte studieadministrationen: studieGBG@kea.dk.

    Studieadministrationen vil informere den studerende om de nødvendige procedurer, herunder tilvejebringelse af lægeattest.

    Udskrivning ved manglende studieaktivitet

    Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

  • Udskrivning ved manglende studieaktivitet

    Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
    om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

    Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

  • Dispensation

    KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

  • Klage over eksamen

    Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 11, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

    Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

    Hvordan skal du klage? Du skal indgive en klage til KEA på klage@kea.dk.

    Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

    Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

    Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.