Københavns Erhvervsakademi

en
Tidligere årgange

Byggekoordinator (EAK inden for byggeri og business)

Studieordningens rammer

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven).

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dog ikke for optometristuddannelsen).

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (kun optometristuddannelsen)

  • Ikrafttrædelse og overgangsregler

    Studieordningen træder i kraft 1. august 2019. Samtidig ophæves den tidligere gældende studieordning.

    Studerende optaget før august 2019 overgår til denne studieordning fra ikrafttrædelsestidspunktet.

  • Uddannelsens formål, længde og niveau

    Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde i bygge- og anlægsbranchen med koordination og praktisk ledelse inden for udførelse og optimering af bygge- og anlægsopgaver i offentlige og private virksomheder.

    Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point  og er indplaceret i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser på niveau 5.

    De 120 ECTS-point omfatter:

    1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

    2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

    3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

     

Fagområder

Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:2:1:1.

1) Byggeri: Fagområdet indeholder proces- og ressourceoptimering af arbejdsopgaver i byggebranchen herunder byggepladsindretning, sikkerhedsplanlægning og tværfagligt samarbejde om digitale værktøjer inden for planlægning og styring af byggeri.

2) Entrepriseledelse: Fagområdet indeholder planlægning og styring af fagentrepriser på større byggesager herunder løsningsorienteret tværfagligt samarbejde og anvendelse af ledelsesmetoder.

3) Virksomhedsforståelse: Fagområdet indeholder virksomhedsforståelse herunder økonomi, kvalitets- og ressourcestyring samt management med henblik på varetagelse af rådgivnings- og koordinationsfunktionen.

4) Kommunikation: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling indenfor bygge- og anlægsbranchen. Der fokuseres på ansvar for situationsbestemt kommunikation i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere.

  • Uddannelsens læringsmål

     

    Viden

    Den uddannede har:

    • viden om og forståelse for erhvervets anvendte praksis, centrale teorier og metoder inden for ledelse, jura, planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver samt drift og vedligehold,
    • viden om central anvendt teori og metode til udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed,
    • viden om relevante kommunikationsformer og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder,
    • viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og – organisation,
    • viden om samfundsmæssige, juridiske og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder praksisnære løsninger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv,
    • viden om styringsmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i løsning af og i samarbejde om byggeopgaver,
    • udviklingsbaseret viden om innovation, logistik og procesoptimering i forbindelse med entrepriseformerne, og forståelse for hvordan kommunikationen foregår i virksomheden, hvilken praksis der anvendes ved formaliserede kontakter og skriftlig, kommunikation mellem implicerede parter i en byggesag,
    • viden om og forståelse for entrepriseformer, centrale produktionsmetoder, hjælpemidler, entrepriseledelse og byggepladstilsyn, tilbudsberegninger og produktionsplanlægning samt regler vedrørende tilbudsindhentning og
    • viden om og forståelse for praksis og centrale anvendte teorier og metoder i forhold til kvalitetssikring, kvalitetsstyring og kvalitetsomkostninger af byggepladser samt viden om byggepladsydelser.

     

    Færdigheder

    Den uddannede kan:

    • anvende relevante metoder til planlægning og styring af bygge- og anlægsopgaver, herunder digitale programmer og systemer,
    • vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmodeller og
    • vurdere kendte sammenhænge i udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, byggejura, arbejdsmiljø, drift og vedligehold og bæredygtighed samt vælge mellem kendte løsninger og vurdere praksisnære problemstillinger i forbindelse med at koordinere en byggeproces samt opstille og vælge innovative løsningsmuligheder ved hjælp af centrale metoder og værktøjer,
    • formidle praksisnære, byggefaglige problemstillinger og løsningsmuligheder såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere ved hjælp af relevante medier på tværs af faggrupper samt faglige, kulturelle og sproglige barrierer, og
    • vurdere byggesagsforløbet og problemstillinger i et aktuelt byggeri samt opstille og vælge løsningsmuligheder for at skabe rum for koordinering og fordeling af ressourcer, herunder mandskab, materiel og materialer. Skal desuden kunne vurdere risici og konsekvenser ved de forventede byggeprocesser herunder også afdække juridiske risici og konsekvenser.
    • anvende centrale metoder og redskaber til tilbudskalkulation og økonomistyring
    • anvende centrale metoder og redskaber til planlægning af tid, ressourcer samt opfølgning af tidsplaner, vurdere kritisk vej i tidsplaner, anvende forskellige planlægningsværktøjer og formidle praksisnære problemstillinger i forhold til entreprise
    • formidle og blandt samarbejdsparterne i en byggesag kunne promovere forbedringer af et eller flere områder ved hjælp af innovative tiltag.
    •  

    Kompetencer

    Den uddannede kan

    • deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for erhvervet,
    • håndtere løsning af praksisnære problemstillinger, herunder energi, arbejdsmiljø, drift og vedligehold og bæredygtighed i en byggefaglig kontekst,
    • håndtere administrative opgaver og projektstyring af mindre komplekse byggeopgaver,
    • håndtere administrative opgaver inden for virksomhedsdrift,
    • håndtere et udbudsmateriale, herunder foretage tværfaglig granskning, afgive tilbud på grundlag af en entreprenørkalkulation og deltage i processen med at indhente tilbud fra underentreprenører og leverandører/producenter,
    • håndtere udarbejdelse af relevante kontrakter i en byggesag, herunder kunne håndtere det gældende Bygningsreglement,
    • håndtere byggeriprocessen og byggekoordinatorens rolle i de forskellige entreprise- og samarbejdsformer,
    • håndtere tilbudsgivning, tilbud fra underleverandører og leverandører/producenter,
    • håndtere styring af produktion samt håndtere uforudsete hændelser under udførelse,
    • håndtere aflevering af byggeri samt situationer ved for sen eller mangelfuld aflevering,
    • håndtere kommunikationen i byggeriet ved hjælp af projektmaterialet kunne deltage i en byggesag i forhold til at planlægge en tids- og ressourcestyring, hvor der tages højde for relevante påvirkninger og
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.

Optagelse på uddannelsen

Optagelse på uddannelsen sker i henhold til reglerne i adgangsbekendtgørelsen.

Der henvises til Kea.dk for nærmere bestemmelser om optagelse på Top Up uddannelser.

Oversigt over uddannelsen

  • Valgfag

    Se nærmere oversigt over, hvilke valgfag, der udbydes på uddannelsen i KEAs fagkatalog på katalog.kea.dk

  • Læringsmålene for praktikken og praktikkens længde

    Praktikken har en varighed på 10 uger, svarende til 15 ECTS-point.
     

    Formål med praktikken

    I praktikken skal den studerende arbejde med fagligt relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsmæssige funktioner, der varetages af en byggekoordinator.

    Den studerende skal afprøve sin viden om arbejdsopgaver, arbejdsmetoder, redskaber og værktøjer. Den studerende skal desuden selvstændigt vurdere og gennemføre relevante opgaver, som er aftalt med virksomheden. Endelig skal den studerende håndtere relevante situationer og problemstillinger på en måde, der er professionel i forhold til bygge- og anlægsområdet.

    Læringsmål i praktikken

    Viden

    Den studerende har:

    • viden og forståelse for central teori og metode inden for byggeri og business i forhold til praktikopholdet
    • forståelse for praktikvirksomhedens organisationsmæssige, økonomiske, samfunds- og arbejdsmæssige forhold
    • viden om det praktiske arbejde i praktikopholdets funktion
    • forståelse for strukturen i praktikvirksomheden i forhold til uddannelsens fagelementer.

     

    Færdigheder

    Den studerende kan

    • vurdere praksisnære problemstillinger i praktikopholdets funktion og opstille løsningsmuligheder og vælge løsningsmodeller
    • anvende tillærte metoder og redskaber i relation til praktikopholdet og kan anvende de færdigheder som knytter sig til beskæftigelse inden for praktikopholdets funktion
    • formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder af aktuelle tids- eller ressourcemæssige udfordringer til samarbejdspartnere og brugere
    • vurdere et sagsforløbs forud planlagte aktiviteter.

     

    Kompetencer

    Den studerende kan:

    • deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde til gavn for både praktikstedet og den studerende
    • håndtere situationer, hvor der kræves inddragelse og instruktion af flere faggrupper
    • deltage i et tværfagligt projektforløb med planlægning af tids- og ressourcestyring
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet og praktikvirksomheden.

    Med udgangspunkt i ovennævnte læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden.

    Antal prøver i praktikken

    Praktikken afsluttes med én prøve.

  • Regler for praktikkens gennemførsel

    Reglerne i dette afsnit gælder ikke for professionsbacheloruddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet i studieordningen for optometristuddannelsen om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

    Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken. Nedenstående regler skal overholdes, hvis KEA skal vurdere, at praktikken er gennemført, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 5, stk. 2.

    Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

    Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

    Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har det fastsatte antal ECTS point.

    Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik.

    På KEA er følgende praktikformer mulige:

    • Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
    • Iværksætterpraktik i egen virksomhed

    Ved arbejdspladspraktik, skal den studerende have været fysisk til stede i virksomheden. Har praktikvirksomheden en politik om, at ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil praktikanten også kunne gøre det – dog maksimalt to dage om ugen.

    Den studerende skal have deltaget i studierelevante arbejdsopgaver og indgået i et relevant fagligt miljø.

    Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

    Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

    Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

    Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

    Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

    Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

    • Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
    • KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
    • KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
    • Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
    • Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

    Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

  • Undervisnings- og arbejdsformer

    Der undervises ud fra den forståelse, at læring bedst sker ved, at de studerende får mulighed for at arbejde med realistiske opgaver hentet fra eller med inspiration fra virksomheder inden for relevante brancher.

    Den studerende får mulighed for at bearbejde det givne projekt i flere af dets faser fra den indledende analyse til den konkrete realisering af projektet. I tilknytning til arbejdet med projektet stilles den studerende overfor realistiske problemstillinger, som skal løses med udgangspunkt i den givne teori, og organisere arbejdet, så tidsfristerne holdes. Undervejs trænes den studerende i også at kunne arbejde selvstændigt, således at den studerende er forberedt til at kunne gennemføre afgangsprojekt som en selvstændig opgave.

    Igennem denne arbejdsmetode tilegner den studerende sig en forståelse for, hvorledes problemer afdækkes og analyseres, løsningsmodeller opstilles og den rigtige løsning vælges. Undervisning-og arbejdsformer dækker i uddannelsen over traditionel klasseundervisning, gruppearbejde, cases, ekskursioner, tværfaglig projektorganiseret undervisning, problembaseret læring og videndeling blandt de studerende.

Internationalisering

Uddannelsen er tilrettelagt, så udgående udveksling kan finde sted i 3. semester.

I begyndelsen af hvert semester afholdes der informationsmøde, hvor de udenlandske uddannelsesinstitutioner, som KEA har udvekslingsaftaler med præsenteres og der orienteres om ansøgningsproceduren, ERASMUS+ programmet samt legatmuligheder. Information om samarbejdspartnerne ligger på Fronter, og der er løbende mulighed for, at den studerende kan drøfte udvekslingsønsker med den internationale koordinator.

For at komme i betragtning i forbindelse med udveksling skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Den studerende skal have deltaget i et informationsmøde.
  • Ansøgningsfristen, der annonceres på Fronter, skal være overholdt.
  • Den studerende må ikke mangle uddannelseselementer fra igangværende eller tidligere semester (f.eks. ikke beståede reeksamener.)
  • Den studerende skal have et realistisk syn på de muligheder og udfordringer der er ved et studieophold i udlandet, herunder mulige sprogbarrierer og fremmede uddannelses- og eksamenskultur.
  • Den studerende skal have registreret sig på KEA`s online mobilitetsplatform.
     

For at kunne opnå merit for et helt semester i udlandet, skal den studerende have opnået 30 ECTS på partnerinstitutionen i udlandet. Normalt bliver samtlige fag forhåndsgodkendt af den internationale koordinator inden afrejse. Merit gives når udlandssemestret er bestået og transcript of records er modtaget og godkendt af den internationale koordinator.

For at sikre, at udvekslingsstuderende, der udsendes, behersker det engelske sprog i tilstrækkelig omfang til at kunne få et udbytte af udvekslingsopholdet, anbefales det til studerende på dansk linje at tage et engelskkursus, hvis de ikke har et bevis på opnået engelsk på C-niveau. Den studerende skal selv betale for kursus og evt. prøve.

Visse partneruniversiteter (ikke-EU) kan kræver en sprogtest. Testens resultat skal foreligge institutionen i udlandet før der kan udstedes et optagelsesbrev. Den internationale koordinator vil kunne oplyse om de institutioner som afkræver denne slags sprogtest.

KEA vælger mellem ansøgerne, hvis ikke alle på grund af manglede pladser kan tilbydes en plads på den foretrukne destination.

Ud over semesterudveksling tilbydes der korte mobilitetsophold. Der bliver regelmæssigt tilrettelagt summer schools, winter schools, 2-ugers ophold, Charrette osv. på partneruniversiteterne. Tilbuddene bliver løbende annonceret på Fronter. På de korte mobilitetsophold afholder den studerende selv udgifterne til rejse, ophold, kost og logi, og i nogle tilfælde også studiegebyrer. Ofte vil partneruniversiteterne kunne tilbyde legater.

Obligatorisk eksamenstilmelding

Påbegyndelse af et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Det er ikke muligt at afmelde sig prøver på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen, § 6, stk. 3.

Prøver på uddannelsen

1 Semester
2 Semester
3 Semester

Prøve i Entreprise - Intern

Entreprise
25 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen

Prøve i valgfag - intern

Valgfag
5 ECTS
4 Semester

Prøve i praktik - Intern

Praktik
15 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen

Afsluttende projekt - Ekstern

Afsluttende projekt
15 ECTS Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen, projekteksamen
120 ECTS
fordelt på prøverne

Eksamensforudsætninger

Eksamensforudsætninger - afleveringer, deltagelsespligt m.v.

For at kunne deltage i en eksamen kan der være visse forudsætninger, der skal være opfyldt.
En forudsætning kan være flere forskellige ting fx aflevering af en opgave, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.

Manglende opfyldelse af en eksamensforudsætning betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamenen og at der er brugt et eksamensforsøg.

Det skal fremgå af fagkataloget for hvert fag eller studieordningen, hvilke forudsætninger der er for det pågældende fag eller eksamen.

  • Studiestartprøven

    KEA afholder for byggekoordinatoruddannelsen en studiestartsprøve. Studerende på uddannelsen skal deltage i og bestå studiestartprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen.

    Studiestartprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen. Prøven er en lettere faglig prøve i de grundlæggende elementer fra de første ca 6-7 ugers undervisningsforløb. Studiestartprøven afholdes senest to måneder efter uddannelsens start, og resultatet meddeles den studerende senest to uger efter prøvens afholdelse.

    Studiestartprøven har intern bedømmelse og bedømmes med "Bestået" eller "Ikke bestået". Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en (og kun en) omprøve, der afholdes senest tre måneder efter uddannelsens start. Den studerende har derfor i alt to forsøg til at bestå studiestartprøven. Studiestartprøven er ikke omfattet af reglerne i eksamensbekendtgørelsen vedr. klager over prøver.

    Studerende, der ikke består studiestartprøven på et af de 2 forsøg, vil blive udskrevet fra uddannelsen.

  • Førsteårsprøven

    Førsteårsprøven består af de to prøver, som er på uddannelsens to første semestre. Begge prøver skal være bestået inden udgangen af 1. studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.

Beståelse af førsteårsprøven

Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.

  • Afsluttende projekt

    Læringsmålene for afgangsprojektet er identisk med uddannelsens læringsmål, der fremgår ovenfor.

    Afgangsprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at forstå erhvervets praksis og anvendelse af erhvervets metoder i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. KEA godkender problemstillingen.

    Prøven er en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i et afsluttende eksamensprojekt, der er udarbejdet individuelt eller i grupper. Projektet udarbejdes individuelt eller i grupper med anvendelse af de metoder, teknikker og værktøjer, der er anvendt i undervisningen.

    Hvis flere studerende udarbejder projektet sammen, skal problemformuleringen og opgavebesvarelsen give en grundigere og dybere behandling af emnet.

    Det individuelle skal være ét eller flere af opgavens afsnit, som udarbejdes af hver enkelt studerende i gruppen med angivelse af navn. Det skal tilstræbes, at de individuelle dele har samme omfang. Det skal tydeligt angives, hvilke afsnit der er fælles, og hvilke afsnit der er individuelle med angivelse af, hvem der har skrevet hvilke afsnit.

    Det er tilladt, at flere end de ovenfor nævnte afsnit er fælles, men de fælles afsnit må maksimalt udgøre halvdelen af opgaven.

    Der gives én samlet karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Prøven bedømmes efter 7- trinsskalaen, og er med ekstern censur.

  • Særlige prøvevilkår

    KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

    Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

  • Syge- og omprøver

    Sygeprøve

    En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Dette vil fremgå af KEAs eksamenssystem.

    Hvis en studerende på grund af akut sygdom ikke kan deltage i en prøve eller aflevere sin opgave, skal den studerende straks og inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen, melde sig syg ved at udfylde en sygemeldingsblanket i KEAs blanketsystem. KEA skal derudover modtage en lægeerklæring som dokumentation for akut sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    En studerende der bliver akut syg under en prøves afvikling, skal også dokumentere, at vedkommende har været syg den pågældende dag. KEA skal have modtaget lægeerklæring seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Ved længerevarende sygdom skal den studerende også have meddelt dette til KEA inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen. Dette gøres ligeledes i KEAs blanketsystem. Længerevarende sygdom skal også dokumenteres ved en lægeerklæring. KEA skal have modtaget lægeerklæring for længerevarende sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

    Har den studerende ikke meldt sig syg inden for fristen, godtages meddelelsen ikke, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

    Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende også brugt et eksamensforsøg.

    Den studerende afholder selv udgiften til lægeerklæring.

    Omprøver

    Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

    Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter vejleder eksaminator eller underviser om, hvorvidt den studerende bør gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der bør udarbejdes et nyt projekt eller et tillæg til projektet. Vejledningen sker ud fra en vurdering af, om det skriftlige projekt virker fagligt stærkt nok til at den studerende vil kunne forsvare det mundtligt til en bestået karakter. Vejledningen har ingen indflydelse for karaktergivningen ved omprøven, og er ikke nogen garanti for, at den studerende består omprøven.

    Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes normalt i Wiseflow.

    Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

  • Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd

    Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

    Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

    Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra KEA i en kortere eller længere periode og/eller tildeles en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

    Snyd er eksempelvis:

    1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn, (plagiat – se www.stopplagiat.nu),

    2) forfalsker,

    3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

    4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

    5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

    6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

    7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

    8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

    9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

    Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

     

    Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Andre regler for uddannelsen

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen.

  • Regler om mødepligt

    Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt. Der er ikke mødepligt til uddannelsens enkelte elementer.

  • Merit

    Merit gør det muligt at bygge videre på allerede erhvervede kvalifikationer og derved undgå dobbeltuddannelser og det ressourcespild, der for den studerende og samfundet er forbundet hermed. Den studerende har ret til merit, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

    Merit er resultatet af KEA`s vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af bygningskonstruktøruddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for det praktikforløb, der indgår i uddannelsen.

    Merit gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen – afhængig af mulighederne. Merit for centrale dele af en uddannelse kræver en høj grad af identitet mellem tidligere gennemført uddannelses- og praktikforløb og bygningskonstruktøruddannelsen.

    Meritvurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil almindeligvis være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende.

    Merit gives alene på grundlag af formel dokumentation.

    Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
    Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

    Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele.

    Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

    Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

    Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

    Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

  • Kriterier for vurdering af studieaktivitet

    Der foretages løbede studieaktivitetskontrol af den studerende. Har den studerende ikke deltaget i undervisningsaktiviteter i to sammenhængende uger, eller når der i øvrigt er en begrundet formodning om, at den studerende ikke længere er studieaktiv, modtager den studerende en mail om, hvorvidt den studerende fortsat er studieaktiv.

    Har den studerende ikke inden for den i mailen fastsatte frist bekræftet sin studieaktivitet, modtager den studerende endnu en forespørgsel om fortsat studieaktivitet. Har den studerende ikke inden for den angivne tid bekræftet sin studieaktivitet, udskrives den studerende fra studiet.

  • Udskrivning ved manglende studieaktivitet

    Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
    om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

    Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

  • Dispensation

    KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

  • Klage over eksamen

    Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 11, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

    Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

    Hvordan skal du klage? Du skal indgive en klage til KEA på kvalitet@kea.dk.

    Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

    Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

    Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.