Ikrafttrædelsesdato

Denne studieordning træder i kraft 1. august 2022.

Overgangsordninger

Studieordningen gælder for alle studerende på uddannelsen.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Automationsteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Automation Engineering.

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne opbygge, integrere og optimere styresystemer for maskiner, robotter og automatiske produktionsanlæg. Den uddannede vil kvalificere sig til at kunne planlægge, konfigurere og programmere fleksible automatiserede anlæg.

Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, svarende til 2 år. Uddannelsen er placeret på niveu 5 i kvalifikationsrammen for viodereående uddannelselser. 
De 120 ECTS- point omfatter:

1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Den uddannede har viden om:

1. fysisk og matematisk teori, der ligger til grund for tekniske systemer inden for automation
2. styrings- og reguleringstekniske begreber, teorier og metoder, der anvendes inden for automation, og forstår forskellige teknologiers anvendelsesmuligheder
3. netværksteknologier og protokoller, der kan anvendes til kommunikation på forskellige niveauer i et automatisk anlæg
4. innovationsprocesser, forretningsforståelse og projektledelse
5. centralt anvendt teori og metode

Færdigheder

Den uddannede kan:

1. anvende tekniske, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til dimensionering, design, programmering og konfiguration af styrings- og reguleringsanlæg inden for automation
2. vurdere praksisnære problemstillinger inden for mekanik, elektronik, styring, regulering, overvågning og kommunikation samt opstille og vælge løsningsmuligheder
3. formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer

Den uddannede er kvalificeret til at:

1. håndtere projektudvikling i alle faser ved strukturering, kvalitetssikring og dokumentation af løsninger under hensyntagen til gældende regler og standarder inden for automationsområdet
2. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
3. tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet
4. håndtere projektledelse i alle faser inden for det tekniske område
5. håndtere og optimere automatiske procesanlæg

De nationale fagelementer er organiseret i to temaer; Maskinen og Cellen. 

De fagelementer der hører til Maskinen er:

De fagelementer der hører til Cellen er:

Dertil er der også følgende nationale fagelementer:

De lokale fagelementer består af 2 temaer; Systemet (20 ECTS) og Forretningsforståelse (5 ECTS) samt 1 valgfag (5 ECTS). 

Temaet Systemet består af fagelementerne: Systemdesign af automatiske proces- og produktionslinjer, Procesregulering 2 og Komplekse robotsystemer.

Temaet Forretningsforståelse består af fagelementet: Forretningsforståelse.

I første halvdel af 4. semester skal den studerende gennemføre 10 ugers fuldtidsarbejde i en praktikvirksomhed.

Læringsmål for praktikken på uddannelsen

Viden

Den studerende har viden om og forståelse for:

1. relevante erhvervsmæssige funktioner, der varetages eller kan varetages af automationsteknologer i praktikvirksomheden

Færdigheder

Den studerende kan:

1. vurdere, opstille, formidle og afprøve sin viden om automationsteknologens arbejdsopgaver, arbejdsmetoder, redskaber og værktøjer i praktikvirksomheden
2. vurdere fagligt relevante problemstillinger defineret i samarbejde med praktikvirksomheden

Kompetencer

Den studerende er kvalificeret til at:

1. håndtere og gennemføre relevante automatikopgaver, som er aftalt med virksomheden
2. håndtere relevante situationer og problemstillinger på en måde, der er professionel i forhold til regler og normer på området
3. tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i forhold til automation, som er relevant for praktikopholdet
4. indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i praktikvirksomheden

ECTS-omfang

Praktikken har et omfang på 15 ECTS-point.

Antal prøver

Praktikken afsluttes med 1 prøve. Prøven er defineret i afsnit 5.

Reglerne i dette afsnit gælder ikke for professionsbacheloruddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet i studieordningen for optometristuddannelsen om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken. Nedenstående regler skal overholdes, hvis KEA skal vurdere, at praktikken er gennemført, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 5, stk. 2.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har det fastsatte antal ECTS point.

Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Ved arbejdspladspraktik, skal den studerende have været fysisk til stede i virksomheden. Har praktikvirksomheden en politik om, at ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil praktikanten også kunne gøre det – dog maksimalt to dage om ugen.

Den studerende skal have deltaget i studierelevante arbejdsopgaver og indgået i et relevant fagligt miljø.

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

På uddannelsen anvendes der et bredt udsnit af undervisnings- og arbejdsformer, f.eks.:

• Traditionel klasseundervisning
• Gruppearbejde
• Case-arbejde
• Fjernundervisning
• Flipped classroom
• Tværfaglig projektorganiseret undervisning
• Problembaseret
• Ekskursioner

Differentieret undervisning

Der er ikke differentieret undervisning på uddannelsen overordnet, men den enkelte underviser kan differentiere i forhold til den studerendes forudsætninger i sin undervisning.

Studiestartsprøven har til formål at afdække, om den studerende har påbegyndt uddannelsen, og om den studerende er studieaktiv i sådan en grad, at den studerende kan bestå det lettere faglige indhold, som studiestartsprøven indeholder.

Studiestartsprøven afvikles som en skriftlig prøve, der består af et eller flere emner fra det foreløbigt gennemgåede pensum. Studiestartsprøven bedømmes med bestået/ikke bestået, og alle emner skal bedømmes bestået særskilt for at bestå den samlede prøve.

Ved bedømmelsen Ikke bestået har den studerende ét ekstra forsøg. Ved dette andet forsøg er det alene de emner, der er bedømt Ikke bestået, der vil blive udmålt i andet prøveforsøg.

Bestås andet prøveforsøg ikke, udmeldes den studerende automatisk fra studiet. 

Førsteårsprøven består samlet af temaerne Maskinen og Cellen og de dertilhørende prøver. Indholdet af og udmålingen af prøverne for de to temaer fremgår af 'Prøver på uddannelsen' ovenfor.

Maskinen og Cellen er to prøver, der hver især skal være bestået for at bestå førsteårsprøven.

Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår for at kunne fortsætte på andet studieår.

Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Problemstillingen skal indeholde flere uddannelseselementer.

Prøven i det afsluttende eksamensprojekt

Eksamensprojektet afslutter uddannelsen på sidste semester, når alle forudgående prøver er bestået.

Prøven er en mundtlig og skriftlig prøve med ekstern censur, hvor der gives en samlet individuel karakter efter 7-trin skalaen for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Gruppen må højst være på 3 studerende. Prøven evalueres på baggrund af de fastsatte krav ovenfor, den godkendte problemformulering samt uddannelsens slutmål.

Prøven kan først finde sted efter, at praktikprøven samt uddannelsens øvrige prøver er bestået.

ECTS-omfang

Det afsluttende eksamensprojekt har et omfang på 15 ECTS-point.

Prøveform

Det skriftlige projekt skal indeholde elementer fra minimum 2 af kerneområderne i uddannelsen. Det skal omfatte de problemstillinger, der er beskrevet i den af KEA godkendte og underskrevne problemformulering.

Til den mundtlige prøve afsættes der følgende antal minutter til eksamination inkl. votering og karaktergivning afhængig af gruppens størrelse:

• For studerende, som arbejder individuelt: 50 min. Tid til fremlæggelse: 20 min.
• For grupper á 2 personer: 100 min
• For grupper á 3 personer: 150 min

Rapporten, som udgør den skriftlige del af prøven, skal indeholde:

• Forside med titel og navn
• Indholdsfortegnelse
• Resume/synopsis
• Indledning med præsentation af problemformuleringen, projektafgrænsning og tilgang til projektet (problemformuleringen skal fremgå med nøjagtig samme ordlyd som i det dokument, vejleder har underskrevet)
• Baggrund, teori, metode, analyse, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af komponenter mm. til besvarelse af problemformuleringen
• Konklusion (konklusionen konkluderer på problemformuleringen) 
• Perspektivering
• Litteraturliste
• Bilag indledt med en bilagsliste (bilag skal være nummererede). Den underskrevne og daterede problemformulering skal vedlægges som bilag.

Det afsluttende eksamensprojekt har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse:

• For studerende, som arbejder individuelt, skal rapporten have et omfang af minimum 18 sider og maksimum 23 sider + bilag
• For grupper á 2 personer skal rapporten have et omfang af minimum 22 sider og maksimum 27 sider + bilag
• For grupper á 3 personer skal rapporten have et omfang af minimum 27 sider og maksimum 32 sider + bilag

En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Et billede, en figur, et skærmudklip af programkode og andre illustrationer tæller som 500 tegn. Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i antal normalsider.

Rapporten afleveres som én samlet PDF-fil. Bilag afleveres som én eller flere filer i PDF-format som ekstramateriale til afleveringen. Ved flere separate bilag vedhæftet som ekstramateriale skal PDF-filerne navngives med bilagsnummer (Bilag X) og titel på bilaget. En samlet bilagsoversigt skal fremgå af rapporten.

Den eksamensafholdende uddannelsesinstitution sørger for, at censorer får adgang til de aktuelle projekter i forbindelse med projektets aflevering.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Dette vil fremgå af KEAs eksamenssystem.

Hvis en studerende på grund af akut sygdom ikke kan deltage i en prøve eller aflevere sin opgave, skal den studerende straks og inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen, melde sig syg ved at udfylde en sygemeldingsblanket i KEAs blanketsystem. KEA skal derudover modtage en lægeerklæring som dokumentation for akut sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

En studerende der bliver akut syg under en prøves afvikling, skal også dokumentere, at vedkommende har været syg den pågældende dag. KEA skal have modtaget lægeerklæring seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

Ved længerevarende sygdom skal den studerende også have meddelt dette til KEA inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen. Dette gøres ligeledes i KEAs blanketsystem. Længerevarende sygdom skal også dokumenteres ved en lægeerklæring. KEA skal have modtaget lægeerklæring for længerevarende sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

Har den studerende ikke meldt sig syg inden for fristen, godtages meddelelsen ikke, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende også brugt et eksamensforsøg.

Den studerende afholder selv udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter vejleder eksaminator eller underviser om, hvorvidt den studerende bør gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der bør udarbejdes et nyt projekt eller et tillæg til projektet. Vejledningen sker ud fra en vurdering af, om det skriftlige projekt virker fagligt stærkt nok til at den studerende vil kunne forsvare det mundtligt til en bestået karakter. Vejledningen har ingen indflydelse for karaktergivningen ved omprøven, og er ikke nogen garanti for, at den studerende består omprøven.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes normalt i Wiseflow.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra KEA i en kortere eller længere periode og/eller tildeles en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn, (plagiat – se www.stopplagiat.nu),

2) forfalsker,

3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Mødepligt i sig selv er ikke en forudsætning for at kunne gå til eksamen. Det er dog et krav for at være på uddannelsen, at den studerende er studieaktiv. Se regler for studieaktivitet nedenfor under 'Kriterier for vurdering af studieaktivitet'.

Da uddannelsen er praksisbaseret og størstedelen af læringen faciliteres og understøttes i undervisningssituationen, opfordres den studerende til at deltage i al undervisning for at opnå det fulde læringsudbytte.

Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele.

Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Den studerende vurderes som studieaktiv, såfremt den studerende deltager i undervisningen, som den er planlagt

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 11, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal indgive en klage til KEA på kvalitet@kea.dk.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.