Automationsteknolog (EAK inden for automationsteknologi)
Studieordningens rammer
Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven).
Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dog ikke for optometristuddannelsen).
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (kun optometristuddannelsen)
Fagområder
Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:3:2:1.
1) Styringsteknologi: Fagområdet indeholder styringsteknologi, systemdesign og integration af automatiske enheder, designforforståelse af el-tekniske og automatiske enheder, dimensionering og teknisk dokumentation efter gældende standarder.
2) Reguleringsteknologi: Fagområdet indeholder konfiguration, programmering, simulering og idriftsættelse af PLC-systemer, samt mekanisk forståelse af reguleringsteknologi.
3) Robotteknologi og projektudvikling: Fagområdet indeholder konfiguration og programmering, simulering og idriftsættelse af robotter, der indgår i produktionslinjer, samt procesforståelse efter gældende standarder og kommunikationsteknologi til styring af automatiske anlæg.
4) Forretningsforståelse og projektledelse: Fagområdet indeholder forretningsforståelse, herunder økonomi, kvalitets- og ressourcestyring med henblik på assistering af rådgivnings- og konsulentopgaver. Herudover indeholder fagområdet projektstyring og innovativ problemløsning i relation til automationstekniske anlæg.
Optagelse på uddannelsen
Optagelse på uddannelsen sker i henhold til reglerne i adgangsbekendtgørelsen.
Der henvises til Kea.dk for nærmere bestemmelser om optagelse på Top Up uddannelser.
Oversigt over uddannelsen
Internationalisering
KEA opfordrer til, at elementer af uddannelsen til automationsteknolog gennemføres i udlandet. Dette vil styrke den studerendes erfaringer og kompetencer inden for tekniske løsninger. På automationsteknologuddannelsen på KEA anbefales det at benytte 4. semester til udlandsopholdet. Dvs. forlægge praktikperioden og/eller afgangsprojektperioden helt i et eller flere udlande.
Som udgangspunkt gælder der samme regler for godkendelse af forløbene i udlandet som i Danmark.
KEA’s center for international koordinering – KEA Global – kan hjælpe med planlægningen af udlandsophold.
Obligatorisk eksamenstilmelding
Påbegyndelse af et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Det er ikke muligt at afmelde sig prøver på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen, § 6, stk. 3.
Prøver på uddannelsen
El-teknik og Matematik & Fysik - Intern
Prøve i fagelementet Maskinen - Intern
Prøve i fagelementet Cellen - Ekstern
PLC-systemer - Intern
Teknologi- og Projektudvikling - Intern
Prøve i fagelementet Systemet - Intern
Komplekse robotsystemer - Intern
Prøve i fagelementet Forretningsforståelse - Ekstern
Prøve i valgfag - Intern
Praktikprøve - Intern
Afsluttende projekt - Ekstern
fordelt på prøverne
Eksamensforudsætninger
Eksamensforudsætninger - afleveringer, deltagelsespligt m.v.
For at kunne deltage i en eksamen kan der være visse forudsætninger, der skal være opfyldt.
En forudsætning kan være flere forskellige ting fx aflevering af en opgave, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.
Manglende opfyldelse af en eksamensforudsætning betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamenen og at der er brugt et eksamensforsøg.
Det skal fremgå af fagkataloget for hvert fag eller studieordningen, hvilke forudsætninger der er for det pågældende fag eller eksamen.
Beståelse af førsteårsprøven
Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.
Andre regler for uddannelsen
Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen.