Denne studieordning træder i kraft den 01.08.2018 og har virkning for alle studerende, som er eller bliver indskrevet efter denne dato.

Overgangsordninger

Denne nationale del af studieordningen træder i kraft den 01.08.2018 og har virkning for alle studerende, som bliver indskrevet på uddannelsen den nævnte dato eller senere.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi. På engelsk er betegnelsen Bachelor of Business Economics and Information Technology.

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne analysere, tilrettelægge, udvikle og implementere komplekse digitale løsninger med fokus på at forbedre og effektivisere forretningsprocesserne i organisationen. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til selvstændigt at varetage opgaver og indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer i relation til digitalisering af både den private og offentlige sektor.

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til 3½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til i alt 210 ECTS.

Økonomi og informationsteknologi er indplaceret på niveau 6 i kvalifikationsrammen.

Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter:

1) Uddannelseselementer med et samlet omfang 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.

3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har

• viden om og kan reflektere over praksis og central anvendt teori og metode inden for analyse, strategiudvikling, planlægning, realisering og styring af IT-drevne forretningsprocesser, samt udvikling, administration og vedligeholdelse af IT-produkter og -services,
• viden om og kan reflektere over tendenser i global økonomi i relation til strategisk planlægning af informationssystemer og IT-produkter og –services,
• viden om og kan reflektere over forskellige organisationsformer og finansielle og juridiske forhold i relation til udvikling af IT-systemer, -produkter eller -services,
• viden om og kan reflektere over interkulturelle relationers betydning for kommunikation med interessenter og aftagere til IT-produkter og -services,
• viden om og kan reflektere over praksis og metode i forskellige former for projektledelse, herunder kvalitetssikring, testmetoder og brugerinddragelse,
• viden om og kan reflektere over teori, praksis og metode ved konstruktion at IT-systemer, herunder omkostningsstyring, kravspecifikation, IT-arkitektur og udvikling af brugergrænseflader og
• viden om og kan reflektere over teori, praksis og metoder til kreativ processtyring af forretningsudvikling, entrepreneurship og innovation.

Færdigheder

Den uddannede kan

• anvende og integrere økonomisk og datalogisk teori og metoder til at identificere komplekse forretningsmæssige, konceptuelle og informationsteknologiske problemstillinger i virksomheder og udvikle løsninger inden for IT-systemer, -produkter eller services,
• vurdere og anvende metoder til analyse af internationale økonomiske tendenser i relation til IT-strategiske beslutninger,
• vurdere og begrunde valg af udviklingsmetoder, projektledelse og styring af kreative og innovative processer,
• vurdere og anvende metoder til analyse, test, brugerinddragelse og kvalitetssikring af IT-systemer, -produkter eller services,
• formidle praksisnære økonomiske og datalogiske problemstillinger og løsninger til interessenter og brugere med særlig vægt på IT-drevne forretningsprocesser og
• vurdere og integrere interkulturelle relationer i forretningsudvikling, markedsføring og projektstyring af IT-systemer, -produkter og services.

Kompetencer

Den uddannede kan

• håndtere udvikling af IT-baserede produkter, services og forretningsprocesser fra strategi til implementering med udgangspunkt i interessenter og brugere,
• håndtere anskaffelse og vedligeholdelse af komplekse IT-løsninger og integrationen med organisationens forretningsprocesser og øvrige IT-portefølje,
• håndtere interne og eksterne relationer i forbindelse med salg og markedsføring af IT-relaterede produkter eller services,
• lede og formidle et internationalt, tværfagligt samarbejde i arbejdsgrupper, herunder i arbejdsgrupper med betydelige forskelle i deltagernes uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund,
• håndtere kreative og innovative processer inden for forretningsudvikling, entrepreneurship og produktudvikling på IT-området og
• identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for økonomi og informationsteknologi.

Valgfag udgør 30 ECTS point af uddannelsen.

Læringsmål:

Viden

Den studerende har viden om og forståelse for:

• Den daglige drift i praktikvirksomheden.

Færdigheder

Den studerende kan

• Anvende udvalgte metoder og teorier fra uddannelsen, som er relevante for udøvelsen af arbejdsopgaverne i praktikvirksomheden
• Anvende sin faglighed i praksis
• Reflektere over sin egen professionelle praksis

Kompetencer

Den studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger vedrørende

• praksisnære problemstillinger og løsning af problemer
• formidling af praksisnære problemstillinger og begrundede løsningsforslag
• Den studerende kan reflektere over behovet for udvikling af egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.
• Den studerende kan selvstændigt og professionelt kunne anvende viden, færdigheder og kompetencer opnået i løbet af uddannelsen til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig ansvar for relevante arbejdsopgavers udførelse.

Praktikken har et omfang på 30 ECTS-point.

Praktikken afsluttes med 1 intern prøve.

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har et omfang på 15 eller 30 ECTS point.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en  praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Ovenstående regler gælder ikke for professionsbachelor-uddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen på uddannelsen Økonomi og Informationsteknologi foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor der lægges vægt på de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for deres egen læringsproces, samtidig med at de aktivt modtager bidrag fra underviserne. Undervisningen foregår som en kombination af holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde – som regel med tværfaglige opgaver.

For at sikre optimal faglig læring og personlig udvikling hos den enkelte studerende anvender uddannelsen Økonomi og Informationsteknologi en række forskellige pædagogiske metoder med hovedvægt på dialog, diskussioner og projektarbejde. Undervisningen tilrettelægges, så der benyttes en mangfoldighed af metoder,  bl.a. holdundervisning, gruppearbejde, tværfaglige cases, teamsamarbejde, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projektarbejde.

Undervisningen gennemføres som en kombination af holdundervisning, forelæsninger, workshops, studiegrupper, øvelser og større projekter. Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

I uddannelsen indgår undervisningsmetoder, der sætter den studerende i stand til at udvikle selvstændighed og evnen til at omgås andre såvel som til at være nyskabende.

I det omfang, det er relevant, indgår undervisning i iværksætteri, innovation og samspil mellem forskellige kulturer i studiet.

International undervisning

Undervisningen foregår i et internationalt miljø, hvor mange forskellige nationaliteter er repræsenteret. Selvom man har valgt at gå på den danske linje, kan undervisningen i et eller flere fag eller dele deraf finde sted på engelsk. På den danske linje kan det forventes, at undervisningsmaterialet er helt eller delvis på engelsk.

Praksisnær læring

Undervisningen er tværfaglig og praksisnær. Den foregår hovedsagligt i åbne læringsmiljøer, som erstatter normal fagopdelt klasseundervisning. Læringsmiljøet er indrettet fleksibelt så studerende og undervisere kan mødes formelt og uformelt om tværfaglige problemløsninger i projekter og opgaver for organisationer og virksomheder.

 Faglig progression

Uddannelsen er bygget op omkring fire kerneområder, der hver er underopdelt i særskilte fag med hver sit sæt læringsmål. Kerneområderne, fagene og læringsmålene er fordelt på fire obligatoriske semestre, hvor der sikres en støt og logisk progression og kompleksitet. På femte semester eksponeres den studerende for specialisering og internationalisering. Praktikforløbet på sjette semester sikrer, at den studerende opnår viden om professionsfaglige forhold og lærer at løse praksisnære problemer. I det syvende semester sættes specialiseringen og praktikforløbet i perspektiv ved at der behandles praksisnære problemstillinger gennem anvendelse af teori og videnskabelig metode.

Projektarbejde

Erhvervsakademiet vægter projektarbejdsformen og erhvervskontakt højt. Gennem den projektorganiserede arbejdsform får den studerende vigtige erfaringer med gruppesamarbejde. Det problemorienterede studiemiljø giver den studerende erfaring med problemformulering og problemløsninger. Derfor er proces og metode til stadighed en vigtig del af læringsmiljøet og tillige en del af vurderingsgrundlaget ved prøver og eksamen.

Differentieret undervisning

Differentieret læring kan finde sted på grund af specifikke behov, men som udgangspunkt undervises alle studerende på samme niveau.

Der afholdes en studiestartprøve på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen, § 11. Studiestartprøven er en lettere faglig prøve, baseret på den undervisning, der er gennemført inden prøven. Studiestartprøven afholdes inden for de første 2 måneder af uddannelsen.

Der er 2 forsøg til at bestå studiestartprøven. Studerende, som ikke består prøven, vil blive udskrevet fra uddannelsen.

Studiestartprøven er ikke omfattet af eksamensbekendtgørelsens kapitel 10, så der kan ikke klages over KEAs faglige vurdering af prøven.

Førsteårsprøven skal være bestået for at den studerende kan fortsætte på uddannelsens 2. studieår.

Bachelorprojektet skal sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået.

Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Formalia for projektet som udgør den skriftlige del af prøven:

• Indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag indregnes ikke i sidetallet
• Teksten skal kunne læses i sin helhed uden opslag i bilag (bilag er uden for bedømmelse)
• Antal anslag skal angives i opgaven
• Projektet skal skrives med 1 linjeafstand
• Der skal skrives med en læsevenlig skrifttype og størrelse

I projektet må der ikke forekomme citater uden kildehenvisning.

Projektet skal have et kildehenvisningssystem, som sikrer, at opgavelæseren til enhver tid kender - og evt. kan opsøge - kilden til udsagn, tabeller eller modeller

Citater uden kildehenvisning opfattes som afskrift og kan føre til afvisning af projektet

Der skal udarbejdes en udførlig litteratur- og bilagsliste. Især dokumentation for en eventuel udført fieldresearch er yderst vigtig.

Hvis projektet er fortroligt, skal dette tydeligt fremgå af forsiden og markeres i systemet ved digital aflevering.

Projektet kan enten udarbejdes individuelt eller i grupper af maksimalt to studerende.

Hvis flere skriver sammen som gruppe

Hvis to studerende skriver sammen som gruppe, skal problemformuleringen og opgavebesvarelsen give en grundigere og dybere behandling af emnet.

Omfang af professionsbachelorprojektet

• For studerende der skriver alene, maks. 40 normalsider
• For to studerende der skriver sammen, maks. 55 normalsider

En normalside er lig med 2.400 anslag inklusive mellemrum og fodnoter. Illustrationer der understøtter materialet, tæller ikke med i beregningen.

Prøven i professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet afslutter uddannelsen på sidste semester, når alle forudgående prøver er bestået.

Prøveform

Prøven er en mundtlig og skriftlig prøve med ekstern censur, hvor der gives en samlet individuel karakter efter 7-trin skalaen for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.

ECTS-omfang

Professionsbachelorprojektet har et omfang på 20 ECTS-point.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Orientering om tid og sted for sygeprøver findes på Fronter.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg.

Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter afgør eksaminator, hvorvidt den studerende må gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der skal udarbejdes et nyt projekt. Eksaminator afgør dette ud fra en vurdering af, hvorvidt den studerende vurderes til at kunne bestå den mundtlige prøve på baggrund af det skriftlige projekt.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes på Fronter.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

- Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven

- Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven

- At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat – se www.stopplagiat.nu).

- At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning.

- At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Der er ikke fastsat regler om mødepligt, men regler og kriterier for studieaktivitet.

Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele.

Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Studerende forventes at deltage aktivt i deres studie. Dette betyder at der forventes aktiv deltagelse i undervisningen og projektarbejdet, samt rettidig aflevering af opgaver og andre afleveringer. Studerende forventes at holde sig opdaterede via deres personlige KEA-mail og på KEAs IT-platforme. Al kommunikation vedrørende studiet sker på disse platforme.

Studerende skal aflevere alle opgaver, der bliver meldt ud ved starten af semestret, eller starten af det pågældende fag, og som er identificeret som bundne forudsætninger.

Udskrivning ved manglende studieaktivitet

Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Dispensationsregler

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal – individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til KEA på kvalitet@kea.dk. Klager, der indgives af flere studerende i fællesskab, kan blive afvist.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.