Denne studieordning træder i kraft den 01.08.2021.

Studieordningen gælder for de studerende, der påbegynder uddannelsen efter ikrafttrædelsesdatoen.

Overgangsordninger

Studerende, som er påbegyndt uddannelsen før ikrafttrædelsesdatoen, følger studieordningen af 1. august 2020 indtil 1. juli 2022.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Energiteknolog AK (AP graduate in Energy Technology).

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at rådgive vedrørende energieffektivisering og optimering inden for bl.a. el- og vvs-installationer, industriprocesser og byggeri, samt at varetage opgaver inden for nævnte på tværs af faggrænser med fokus på bæredygtige løsninger. Uddannelsens erhvervssigte er mod energirådgivning, entreprenørskab og innovation inden for byggeri-, proces- og industrienergi.

Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, svarende til 2 år. Uddannelsen er en erhvervsakademiskuddannelse, dvs. niveau 5 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

De 120 ECTS-point omfatter:

Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter:

1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en energiteknolog skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har:

a) Udviklingsbaseret viden om teorier, begreber og metoder inden for bygningers konstruktion, bygningstekniske installationer, transport-, proces- og produktionsanlæg samt alternative og nye energiformer.

b) Forståelse for styring og regulering af installationer og anlæg.

c) Viden om gældende love og regler inden for området.

d) Forståelse for fagområdernes grundlæggende engelske terminologi.

e) Forståelse for praksis og erhvervslivets anvendelse af teori og metode.
 

Færdigheder

Den uddannede kan:

f) Dokumentere løsninger i forhold til autorisationsmæssige krav og bestemmelser.

g) Foretage energiberegninger på baggrund af projektmateriale.

h) Vurdere praksisnære problemstillinger løsningsmuligheder, der tilgodeser samarbejdspartneres og brugernes økonomi og miljø, samt projektere og energioptimere energisystemer.

i) Integrere viden om tekniske, økonomiske, organisatoriske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med projektering og dimensionering.

j) Håndtere dimensionering af installationer på grundlæggende niveau og idriftsættelse af systemer inden for teknisk installation.
 

Kompetencer

Den uddannede kan:

k) Rådgive om praktisk energioptimering, energiforsyning i byggeri samt industrielle procesanlæg.

l) Tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til tekniske muligheder, samarbejdspartnere, brugere og politiske strategier i en struktureret sammenhæng.

m) Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang nationalt og internationalt

Valgfag på energiteknologuddannelsen vælges ved flertalsafstemning i den aktuelle klasse ud fra en liste over de valgemner, der udbydes.

KEAs udbud inden for valgfrie elementer varierer i forhold til udvikling, interesser og løbende behov fra aftagerne. 

Der kan følges andre udbud på KEA eller anden udbyder. Det skal dog være relevant, have samme niveau eller højere i flg den danske klassifikationsramme for livslang læring og udgøre samme antal ECTS som planlagt for valgfaget. Der ydes ikke økonomisk støtte til et eksternt forløb.

Praktikken skal sikre praksisnærhed og udvikling af erhvervsrettede faglige og personlige kompetencer mod det selvstændigt udøvende. Den studerende skal kunne løse praktiske problemstillinger på et metodisk grundlag med inddragelse af relevante teorier og modeller og herigennem bidrage til gennemførelsen af værdiskabende aktiviteter i virksomheden. Praktikken kan danne grundlag for tema til afgangsprojektet.

Læringsmål for praktikken på uddannelsen

Viden

Den uddannede har:

• udviklingsbaseret viden om praktikvirksomhedens praksis samt central anvendt teori og metode inden for praktikfunktionen og den pågældende branche
• forståelse for praksis og central anvendt teori og metode i praktikfunktionens erhverv samt kan forstå praktikfunktionens praksis og anvendelse af teori og metode.

Færdigheder

Den uddannede kan:

• anvende centrale teorier og begreber, der knytter sig til beskæftigelse inden for praktikfunktionens erhverv,
• vurdere praksisnære problemstillinger for virksomheden og opstille løsningsmuligheder i relation til praktikfunktionen,
• formidle praksisnære problemstillinger og begrundede løsningsforslag til kunder, samarbejdspartnere og brugere i relation til praktikfunktionen.

Kompetencer

Den studerende kan:

• håndtere udviklingsorienterede situationer i praktikopholdets sammenhænge,
• deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i praktikvirksomheden med en professionel tilgang i relation til praktikfunktionen
• i en struktureret sammenhæng, tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet inden for praktikfunktionen.

ECTS-omfang

Praktikken har et omfang på 15 ECTS-point.
 

Antal prøver

Praktikken afsluttes med 1 prøve.
 

Placering i uddannelsen

10 uger i starten af uddannelsens sidste halvår. Perioden afsluttes efter d 1. marts.

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har et omfang på 15 eller 30 ECTS point.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en  praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Ovenstående regler gælder ikke for professionsbachelor-uddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Der vil blive anvendt et bredt udsnit af undervisnings- og arbejdsformer, der skal sikre effektiv læring, bl. a:

• Traditionel klasseundervisning
• Gruppearbejde
• Cases
• Spil og rollespil
• Ekskursioner
• Tværfaglig projektorganiseret undervisning
• Problembaseret læring
• Videndeling
• Cooperative learning
• eBook

Undervisningen afvikles praksisnært og professionsrettet.

Når internationale og europæiske normer og standarder indgår i undervisningen eller er relevante i en opgave eller et projekt, skal den studerende kunne inddrage sådanne tekster på fremmedsprog. Fremmedsprog omfatter på denne uddannelse engelsk.

For at give hver enkelt studerende mulighed for, uanset optagelsesbaggrund, at kunne følge med i studiets forløb, lægges der i starten af 1. semester vægt på at bringe de studerende frem til et fælles forståelsesniveau. Dette opnås ved at planlægge varierede undervisningsforløb og organisere undervisningen i projektarbejde, hvor den studerende arbejder med emnerne ud fra egne præferencer.

Studiestartprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen, dvs. været studieaktiv og lært det grundlæggende, faglige stof i perioden indtil prøvens afholdelse. Studerende ved energiteknologuddannelsen skal bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen.

Studiestartprøven afholdes ca 1 md efter ordinær studiestart. Bedømmelsesresultatet meddeles den studerende få dage efter prøvens afholdelse. En evt omprøve afholdes ca 1 uge efter den ordinære studiestartsprøve.

Studiestartprøven har intern bedømmelse og bedømmes med "Bestået" eller "Ikke bestået".

Eksaminationen 
Prøven vil være en række opgaver i grundlæggende faglige elementer fra uddannelsens første modul.

Beståelse
Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en (og kun en) omprøve, der afholdes kort tid efter den første og inden d 1/10.Den studerende har således to forsøg til at bestå studiestartprøven. Studiestartprøven er ikke omfattet af reglerne i eksamensbekendtgørelsen vedr klager over prøver.
 

Førsteårsprøven

For projektet gælder formkrav. Førsteårsprøven skal dokumentere i hvor høj grad den studerende har nået læringsmålene for de nationale og lokale uddannelseselementer i det første hele studieår. Der afgives én samlet bedømmelse.

Beståkrav

Hvis den studerende opnår bedømmelsen 00 eller -3, er prøven ikke bestået og der er brugt 1 forsøg. Eksaminanden er automatisk tilmeldt en omprøve, der afholdes inden næste undervisningsperiode starter.

Eksaminanden har 3 forsøg til at bestå prøven. Bestås prøven ikke senest ved 3. forsøg, udmeldes den studerende fra uddannelsen.

Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.

Krav til det afsluttende projekt

Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. KEA skal godkende problemstillingen.

For afgangsprojektet gælder formkrav. Manglende opfyldelse af kravene til projektbesvarelsen kan medføre afvisning af projektet, og den studerende vil have brugt et eksamensforsøg.

ECTS-omfang

Det afsluttende eksamensprojekt har et omfang på 15 ECTS-point.

Prøven i det afsluttende eksamensprojekt

Eksamensprojektet afslutter uddannelsen, når alle forudgående prøver er bestået.

Prøveform

Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Prøven er med ekstern censur, og der gives en samlet individuel karakter efter 7-trin skalaen for projektet og den mundtlige del.

Eksaminationen

Afgangsprøven er individuel, mundtlig og tager udgangspunkt i en skriftlig projektbesvarelse udarbejdet af eksaminanden.

Der gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Vægtningen mellem skriftligt arbejde henholdsvis den mundtlige præstation er 40/60.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Orientering om tid og sted for sygeprøver findes på Fronter.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg.

Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter afgør eksaminator, hvorvidt den studerende må gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der skal udarbejdes et nyt projekt. Eksaminator afgør dette ud fra en vurdering af, hvorvidt den studerende vurderes til at kunne bestå den mundtlige prøve på baggrund af det skriftlige projekt.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes på Fronter.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

- Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven

- Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven

- At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat – se www.stopplagiat.nu).

- At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning.

- At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Det forventes at studiet følges 100%. Se mere herom under kriterier for studieaktivitet.

Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele.

Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Den studerende skal være aktiv på sit studium. Studieaktiviteten er også forudsætningen for modtagelse af Statens Uddannelsesstøtte, SU.

Kriterier for studieaktivitet

Den studerende skal deltage i tilrettelagt klasseundervisning, ekskursioner og projektarbejde, samt rettidig aflevering af alle opgavebesvarelser, kursusarbejder og andre skriftlige arbejder.

Udskrivning ved manglende studieaktivitet
Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Studiestartsprøven medregnes ikke.

1. meddelelse
Hvis underviserne finder, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger, eller har en anden begrundet formodning om, at den studerende ikke længere er aktiv, sendes en skriftlig meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om den studerende fortsat er aktiv på studiet.

2. meddelelse
Hvis den studerende inden for en tidsfrist på en uge ikke bekræfter at vedkommende er studieaktiv, sendes den anden meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel om den studerende hensigt med at følge uddannelsen.

3. meddelelse
Hvis den studerende inden for tidsfrist på en uge heller ikke bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen, idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal – individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til KEA på kvalitet@kea.dk. Klager, der indgives af flere studerende i fællesskab, kan blive afvist.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.