Ikrafttrædelse
1. august 2019.

Overgangsordninger
Ingen.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen kort- og landmålingstekniker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Surveying and Mapping.

Viden
Den uddannede har viden om:
1. erhvervets praksis og de centralt anvendte teorier og metoder til indsamling, bearbejdning, og
2. præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning,
3. erhvervets kommunikationsformer og metoder til formidling af landmålingstekniske problemstillinger og geografiske data,
4. principper og modeller for virksomhedsetablering, drift og organisation,
5. de samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på landmåling og kortlægning, og
6. styringsmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i forhold til løsningen af opgaver inden for landmåling og kortlægning.

Færdigheder
Den uddannede kan:
1. anvende relevante metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning, herunder geografiske informationssystemer,
2. løse matrikulære opgaver og undersøge ejendomsretlige forhold,
3. vurdere opmålings- og afsætningsdata,
4. kvalitetssikre egne indsamlede data og udførte beregninger og præsentationer,
5. vurdere og kombinere kendt viden til indsamling, bearbejdning og præsentationen af stedbestemte data og opstille relevante løsningsmuligheder i forbindelse med opgaver inden for landmåling og kortlægning, og
6. vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger.

Kompetencer
Den uddannede kan:
1. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang,
2. deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for landmåling og kortlægning,
3. håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for landmåling og kortlægning,
4. inddrage teoretisk og erfaringsbaseret faglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger samt, afgrænse og definere sit professionelle handlerum i forbindelse med matrikulære opgaver, og
5. tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til landmåling og kortlægning i en struktureret sammenhæng.
 

Uddannelsen er ikke opdelt i studieretninger.

Formål

Formålet er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og arbejdsmæssige funktioner i en virksomhed, således at den studerende kan sætte disse i relation til uddannelsen og det efterfølgende arbejde inden for erhvervet. Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som kort- og landmålingstekniker og tilrettelægges med udgangspunkt i erhvervsforhold og kompetencebehov. Derved bidrager den i kombination med de øvrige uddannelseselementer til, at den studerende udvikler professionel kompetence.

For den studerende er målet med praktikken, at:
1. få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til kort- og landmålingsteknikerens viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdsområdet,
2. opleve en kort – og landmålingsteknikerens arbejdsopgaver gennem en længere periode,
3. arbejde med erhvervets og professionens opgaver i praksis,
4. afprøve den viden og de færdigheder, der er opnået på uddannelsen,
5. få erfaring med andre synsvinkler, arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete opgaver,
6. få ideer til emne for afgangsprojektet og ideer til hvor der kan søges viden om emnet, og
7. få knyttet kontakt til erhvervslivet

Læringsmål for praktikken

Viden
Den studerende skal have viden om:
1) de krav og forventninger en virksomhed har til kort- og landmålingsteknikere,
2) organisation og administrative rutiner i en virksomhed,
3) samarbejdsformer og kommunikationen i en virksomhed,
4) hvorledes kort- og landmålingsteknikerens viden og færdigheder indgår i løsningen af arbejdsopgaver i en virksomhed, og
5) de faglige emner den studerende inden praktikopholdet har opstillet som læringsmål.

Færdigheder
Den studerende skal kunne:
1) samarbejde om løsningen af arbejdsopgaver inden for erhvervet,
2) anvende de færdigheder der er opstillet som mål inden praktikopholdet

Kompetencer
Ved udgangen af praktikken skal den studerende have kompetencer til at:
1) identificere egne læringsbehov og reflektere over praktiske faglige forhold inden for den valgte del af branchen.

Regler for praktikkens gennemførelse

Praktikken er placeret i 3. semester og har et omfang på 15 ECTS-point.

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har et omfang på 15 eller 30 ECTS point.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en  praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Ovenstående regler gælder ikke for professionsbachelor-uddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Undervisnings- og arbejdsformer

På uddannelsen undervises ud fra den forståelse, at læring bedst sker ved, at de studerende får mulighed for at arbejde med så virkelighedstro opgaver som muligt. Derfor tages i undervisningen udgangspunkt i virkelighedsnære opgaver, ofte hentet fra virksomheder i branchen. I valg af projekt tages hensyn til, at projektet skal kunne rumme semestrets faglige udfordringer.

De studerende får mulighed for at bearbejde det givne projekt i flere af dets faser fra den indledende analyse til den konkrete realisering af projektet.
I tilknytning til arbejdet med projektet stilles den studerende over for realistiske problemstillinger, som skal løses med udgangspunkt i den givne teori.
Projektarbejdet sker normalt i grupper på mellem 3 og 5 studerende, der i fællesskab skal planlægge og organisere arbejdet, så tidsfristerne holdes. Undervejs trænes den studerende i også at kunne arbejde selvstændigt, således at han/hun er forberedt til at kunne gennemføre afgangsprojektet som en selvstændig opgave.

Differentieret undervisning

Ikke aktuelt.

Læsning af tekster på fremmedsprog

Der læses kun tekster på dansk.

Indgår ikke i uddannelsen.

Prøven på 2. semester skal være bestået inden udgangen af 1. studieår, før den studerende kan fortsætte på uddannelsen.

Krav til det afsluttende projekt
Afgangsprojektet er en individuel opgave, som skal udarbejdes på grundlag af en praksisnær problemstilling, der er godkendt af institutionen. Den studerende udvælger og formulerer problemstillingen alene eller i samarbejde med en virksomhed. På baggrund af problemstillingen udføres projektet således, at den studerende kan dokumentere forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode. KEA godkender problemstillingen.

Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen?
Indgår i bedømmelsen.

Anvendelse af hjælpemidler
Alle hjælpemidler er tilladt.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Orientering om tid og sted for sygeprøver findes på Fronter.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg.

Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter afgør eksaminator, hvorvidt den studerende må gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der skal udarbejdes et nyt projekt. Eksaminator afgør dette ud fra en vurdering af, hvorvidt den studerende vurderes til at kunne bestå den mundtlige prøve på baggrund af det skriftlige projekt.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes på Fronter.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

- Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven

- Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven

- At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat – se www.stopplagiat.nu).

- At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning.

- At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt. Der er ikke mødepligt til uddannelsens enkelte elementer.

Merit gør det muligt at bygge videre på allerede erhvervede kvalifikationer og derved undgå dobbeltuddannelser og det ressourcespild, der for den studerende og samfundet er forbundet hermed. Den studerende har ret til merit, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

Merit er resultatet af KEA`s vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af uddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for det praktikforløb, der indgår i uddannelsen. Merit gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen – afhængig af mulighederne. Merit for centrale dele af en uddannelse kræver en høj grad af identitet mellem tidligere gennemført uddannelses- og praktikforløb og uddannelsen.

Meritvurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil almindeligvis være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende. Merit gives alene på grundlag af formel dokumentation

Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel
Der foreligger ingen formelle aftaler

Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel
Der foreligger ingen formelle aftaler.

Der foretages løbede studieaktivitetskontrol af den studerende. Har den studerende ikke deltaget i undervisningsaktiviteter i 2 sammenhængende uger, eller når der i øvrigt er en begrundet formodning om, at den studerende ikke længere er studieaktiv, modtager den studerende en mail om, hvorvidt den studerende fortsat er studieaktiv.

Har den studerende ikke inden for den i mailen fastsatte frist bekræftet sin studieaktivitet, modtager den studerende endnu en forespørgsel om fortsat studieaktivitet. Har den studerende ikke inden for den angivne tid bekræftet sin studieaktivitet, udskrives den studerende fra studiet.

Udskrivning ved manglende studieaktivitet
Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal – individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til KEA på kvalitet@kea.dk. Klager, der indgives af flere studerende i fællesskab, kan blive afvist.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.