1. januar 2019. Samtidig ophæves den hidtil gældende studieordning.
 

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i bygningskonstruktion. Den engelske titel er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management.

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver.

Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter:

1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.

3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.

Bygningskonstruktøruddannelsen er indplaceret på niveau 6 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. 

Viden

Den uddannede har:

1. udviklingsbaseret viden om og forståelse for de af professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning, udførelse, samt drift og vedligeholdelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver.
2. udviklingsbaseret viden om professionsrelevante videnskabsteoretiske begreber og metoder, samt kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder professionens anvendelse af digitale medier og værktøjer.
3. udviklingsbaseret viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og -organisation, og om samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv.
4. udviklingsbaseret viden om ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver.

Færdigheder

Den uddannede kan:

1. vurdere og anvende de for professionen relevante metoder til ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale værktøjer, standarder og systemer.
2. anvende relevant forskningsviden og -metode til løsning af komplekse byggefaglige problemstillinger.
3. vurdere teknologiske, organisatoriske og samfundsmæssige forhold i forbindelse med projektering af byggeri, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.
4. formidle praksisnær og faglig viden på baggrund af byggefaglig forskning og udvikling.

Kompetencer

Den uddannede kan:

1. håndtere planlægning, projektering, ledelse og udførelse af komplekse bygge- og/eller anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle.
2. håndtere kommunikation mellem byggeriets parter om projektering, udbud og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver.
3. håndtere bæredygtige, sociale, kulturelle og etiske forhold i udformning og bearbejdning af byggeprojekter samt indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
4. selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder og påtage sig ansvar inden for professionens virkefelt.
5. identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen.

Uddannelsen omfatter lokale fagelementer med et samlet omfang på 45 ECTS, hvoraf 25 ECTS udbydes som valgfag.

Uddannelsen indeholder følgende lokale fagelementer, der afvikles sammen med semestrets obligatoriske tværfaglige element.

Se nærmere oversigt over, hvilke valgfag, der udbydes på uddannelsen i KEAs fagkatalog: https://katalog.kea.dk/?Term=&StudyProgrammeType=Full&StudyProgramme=ArchitecturalTechnologyAndConstruction_Full&ProgrammeLevel=&TeachingLanguage=.

Praktikken består af fagligt arbejde og har til formål at ruste den studerende til arbejdet som bygningskonstruktør. Praktikken skal afvikles i en privat eller offentlig virksomhed/organisation i Danmark eller udlandet, der kan tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevant for professionen med dertil hørende vejledning.

Læringsmål for praktikken på uddannelsen

Viden

Den uddannede skal have udviklingsbaseret viden om og reflektere over:

1. det praktiske arbejde, som professionen indebærer, i den konkrete virksomhed, samt
2. den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, administrative samfunds- og arbejdsmæssige forhold.

Færdigheder

Den uddannede skal kunne

1. anvende og mestre bygningskonstruktørens metoder og redskaber i forhold til relevant beskæftigelse,
2. vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger i praktikken samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller, samt
3. formidle praksisnære problemstillinger og løsninger i forhold til praktiksted og interessenter.

Kompetencer

Den uddannede skal have kompetencer til at:

1. håndtere og omsætte komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger i arbejdssammenhænge til praksisnære løsninger i den konkrete virksomhed,
2. identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til praksis,
3. håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge,
4. selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder, og kunne påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik.
5. arbejde med faglige og komplekse problemstillinger inden for professionens område, i den konkrete virksomhed, samt
6. arbejde selvstændigt eller i samarbejde med andre i løsning af teoretiske og praktiske opgaver, i den konkrete virksomhed.

ECTS-omfang

Praktikken har et omfang på 30 ECTS.

Antal prøver

Praktikken afsluttes med én prøve.
 

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har et omfang på 15 eller 30 ECTS point.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en  praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Ovenstående regler gælder ikke for professionsbachelor-uddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Der undervises ud fra den forståelse, at læring bedst sker ved, at de studerende får mulighed for at arbejde med realistiske opgaver hentet fra eller med inspiration fra virksomheder inden for relevante brancher.

I valg af projekt tages hensyn til, at projektet skal kunne rumme semestrets faglige udfordringer.

De studerende får mulighed for at bearbejde det givne projekt i flere af dets faser fra den indledende analyse til den konkrete realisering af projektet. I tilknytning til arbejdet med projektet stilles den studerende overfor realistiske problemstillinger, som skal løses med udgangspunkt i den givne teori, og organisere arbejdet, så tidsfristerne holdes. Undervejs trænes den studerende i også at kunne arbejde selvstændigt, således at den studerende er forberedt til at kunne gennemføre afgangsprojekt som en selvstændig opgave.

Igennem denne arbejdsmetode tilegner den studerende sig en forståelse for, hvorledes problemer afdækkes og analyseres, løsningsmodeller opstilles og den rigtige løsning vælges.

Indgår ikke i uddannelsen

Førsteårsprøven på 60 ECTS point ligger i afslutningen af 2. semester på uddannelsen. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

 

Bachelorprojektet skal sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Prøven i bachelorprojektet

Bachelorprojektet afslutter uddannelsen på sidste semester, når alle forudgående prøver er bestået. Der henvises generelt til gældende eksamensbekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, og den institutionelle del af studieordningen.

Prøveform

Der henvises generelt til gældende eksamensbekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, og pkt. 5.

Inden for de overordnede læringsmål formulerer den studerende et skriftligt oplæg til et Bachelorprojekt.

Problemstillingen skal være central for uddannelsen og professionen og skal minimum omfatte to af byggeriets traditionelle projekteringsfaser. Dette for at sikre, at bachelorprojekt indeholder et repræsentativt udsnit af uddannelsesmålene.

Problemstillingen, der udarbejdes i samråd med vejlederen og mest hensigtsmæssig i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed eller bygherre, skal redegøre for baggrund, fokusområder og faglige problemstillinger, som den studerende har til hensigt at bearbejde.

Bachelorprojektet eksamineres med forsvar på grundlag af det udarbejdede materiale enten ophængt på tavler eller præsenteret digitalt.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Orientering om tid og sted for sygeprøver findes på Fronter.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg.

Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter afgør eksaminator, hvorvidt den studerende må gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der skal udarbejdes et nyt projekt. Eksaminator afgør dette ud fra en vurdering af, hvorvidt den studerende vurderes til at kunne bestå den mundtlige prøve på baggrund af det skriftlige projekt.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes på Fronter.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

- Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven

- Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven

- At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat – se www.stopplagiat.nu).

- At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning.

- At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt. Der er ikke mødepligt til uddannelsens enkelte elementer.

Merit gør det muligt at bygge videre på allerede erhvervede kvalifikationer og derved undgå dobbeltuddannelser og det ressourcespild, der for den studerende og samfundet er forbundet hermed. Den studerende har ret til merit, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

Merit er resultatet af KEA`s vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af bygningskonstruktøruddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for det praktikforløb, der indgår i uddannelsen. Merit gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen – afhængig af mulighederne. Merit for centrale dele af en uddannelse kræver en høj grad af identitet mellem tidligere gennemført uddannelses- og praktikforløb og bygningskonstruktøruddannelsen. Meritvurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil almindeligvis være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende.

Merit gives alene på grundlag af formel dokumentation.
 

Der foretages løbede studieaktivitetskontrol af den studerende. Har den studerende ikke deltaget i undervisningsaktiviteter i to sammenhængende uger, eller når der i øvrigt er en begrundet formodning om, at den studerende ikke længere er studieaktiv, modtager den studerende en mail om, hvorvidt den studerende fortsat forsat er studieaktiv.

Har den studerende ikke inden for den i mailen fastsatte frist bekræftet sin studieaktivitet, modtager den studerende endnu en forespørgsel om fortsat studieaktivitet. Har den studerende ikke inden for den angivne tid bekræftet sin studieaktivitet, udskrives den studerende fra studiet.

Udskrivning ved manglende studieaktivitet

Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Dispensationsregler

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
 

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal – individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til KEA på kvalitet@kea.dk. Klager, der indgives af flere studerende i fællesskab, kan blive afvist.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.