Studieordningen træder i kraft den 01.08.2020 og har virkning for de studerende, som indskrives efter den 01.08.2020.

Studerende som er optaget før 1.08.2020 følger den studieordning, de er blevet optaget på indtil 01.08.2021, hvorefter de overgår til denne studieordning.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i Smykker, Teknologi og Business (Bachelor of Jewelry, Technology and Business).

Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme (bachelorniveau).

Uddannelsen er tilrettelagt som en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point. Uddannelsen tager 3½ år.

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i smykker, teknologi og business er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer, der leder frem til innovative og kreative løsningsforslag inden for smykker.

Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter:

1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 165 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.

3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

Uddannelsen til professionsbachelor i smykker, teknologi og business er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer, der leder frem til innovative og kreative løsningsforslag inden for smykker.

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i smykker, teknologi og business skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har:

• udviklingsbaseret viden om og kan reflektere over nationale og globale markeder, smykke- og designtraditioner, væsentlige trends og valg af materialer samt spotte tendenser
•  udviklingsbaseret viden om og kan reflektere over det omgivende samfunds indflydelse på udformningen af et produkt i nutidigt og historisk perspektiv
• udviklingsbaseret viden om centrale begreber samt kan reflektere over anvendt teori og metode inden for markedskommunikation, herunder brand equity, branding, konkurrenceevne
• udviklingsbaseret viden om og kan reflektere over professionens praksis og anvendt teori og metode samt kan reflektere over brugen af materialer og teknikker inden for specialeområde.
   

Færdigheder

Den uddannede kan:

• anvende og mestre metoder, redskaber og begreber inden for fagområderne der knytter sig til professionen,
• anvende og mestre metoder og redskaber inden for redskabsanvendelse og materialeanvendelse i forhold til smykkeproduktion på en innovativ måde,
• anvende og mestre metoder og redskaber inden for kommunikation i relation til at kunne formidle praksisnære problemstillinger samt argumentationsteori,
• anvende og mestre professionens arbejdsmetode, strukturere designprocesser samt vælge relevante metoder inden for professionen samt vurdere, begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i forbindelse med produktets økonomiske kontekst,
• anvende og mestre metoder i forhold til markedsresearch og analyse med differentiering som formål, samt anvende viden om kommunikation og præsentation til formidling af problemstillinger, løsningsmodeller og produkter til samarbejdspartnere og brugere,
• gennem forståelse for samfundsstrukturer, kulturelle og subkulturelle fællesskaber, diskurser og semiotiske betydninger vælge, begrunde og formidle kommercielle løsningsforslag,
• identificere, vurdere og formidle relevante problemstillinger på baggrund af en aktuel virksomheds- og markedsanalyse, og idégenerere og udvikle konkrete begrundede løsningsforslag samt formidle løsningsforslag på en planlagt og tilrettelagt udstilling,
• planlægge produktionsprocessen ud fra et etisk og miljømæssigt perspektiv, udarbejde en forretningsplan indeholdende områder såsom patent, mønsterbeskyttelse, royalties og jura, vurdere og begrunde valg af relevante løsningsmodeller for et salgsforløb, samt udvikle salgsmaterialer, herunder at beskrive virksomhedens supply chain management og kvalitetssikring og
• formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger gennem ”Rapid prototyping”.
   

Kompetencer

Den uddannede kan:

• håndtere idégenerering som et udviklingsredskab i forhold til komplekse problemstillinger i professionens praksis samt håndtere designmetode i komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge,
• håndtere selvstændige kompetencer inden for produktion af smykker, ud fra materiale- og funktionsmæssige problemstillinger og krav til smykkets udtryk i relation til markedet, individuelt samt i faglige og tværfaglige samarbejder,
• håndtere komplekse problemstillinger inden for forbrugeradfærd og forbrugertrends på baggrund af livsstil og differentiering, samt selvstændigt udvælge og anvende relevante segmenteringsmetoder og vedligeholde og håndtere en konkurrencedygtig og troværdig identitet for det enkelte smykke og koncept samt brand management,
• inden for planlægning af arbejdsproces selvstændigt håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i arbejds- og studiesammenhænge,
• på baggrund af viden om arbejde med form og æstetik selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, samt påtage sig ansvar inden for rammere af en professionel etik,
• ud fra viden om teori og metode inden for professionen identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdighed og kompetencer,
• håndtere produktudviklingsprocessens enkelte faser (idegenerering, screening, prototyping, produktion, pilottest, lancering, opfølgning betragtet ud fra et ressourcemæssigt perspektiv) og fasernes indbyrdes betydning samt omsætte komplekse idéer til konkrete, målrettede og konkurrencedygtige smykker og koncepter,
• observere, afkode og kode en effektiv eller latent kunde som udgangspunkt for en målrettet timing og penetrering af markedet, produkt og konceptudvikling, fastlæggelse, udvikling og styring af salgskoncepter, kundepleje og loyalitetsprogrammer,
• selvstændigt håndtere networking samt faglige og tværfaglige samarbejder til at udvikle innovative produkter og koncepter og
• selvstændigt håndtere faglige og tværfaglige samarbejder og udnytte relevante netværk i forbindelse med field research og problemløsning og afklare personlig og faglig kompetence samt individuel identitet i forhold til smykker og smykkekoncepter.

Da KEA er eneudbyder af uddannelsen, er alle fagene nationale fagelementer.

Kea er eneudbyder af denne uddannelse, derfor er alle uddannelsens fag nationale fagelementer. 

(30 ECTS)

Den obligatoriske praktik sikrer, at den studerende får et indblik i, hvordan det er at arbejde med et område, som uddannelsen kvalificerer til.

Målet efter endt praktik, at den studerende har (viden om):

• viden om og forståelse for praktikvirksomhedens fagområde i praksis samt kan identificere virksomhedens identitet i forhold til smykker, teknologi og business.
• viden om og forståelse for praksis samt skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk viden og dermed sikre forankring i professionen, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence.

Målet efter endt praktik, at den studerende kan (færdigheder):

• anvende og mestre metoder og redskaber inden for praktikvirksomhedens fagområde samt identificere relevant vidensbehov og indsamle viden i forbindelse med at udføre opgaver i virksomheden.
• analysere og vurdere praksisnære problemstillinger i forhold til praktikvirksomhedens praksis samt begrunde og vælge løsningsmodeller og demonstrere analytisk evne ved opgaveløsning i praktikvirksomheden.
• udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og faglig kunnen inden for professionen.
• formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt vælge og begrunde forskellige løsningsalternativer med relation til praksis til fagfæller, samarbejdspartnere og ikke-specialister.

Målet efter endt praktik, at den studerende kan (kompetencer):

• selvstændigt og professionelt indgå i tværfaglige samarbejder samt udnytte relevante netværk.
• selvstændigt og professionelt udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer.
• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i praktik sammenhæng og arbejde innovativt og nyskabende.

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har et omfang på 15 eller 30 ECTS point.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en  praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Ovenstående regler gælder ikke for professionsbachelor-uddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Undervisnings- og arbejdsformer tilpasses de enkelte uddannelseselementer for at fremme muligheder for at udvikle de studerendes professionelle kompetencer for at fungere selvstændigt som PBA i smykker, teknologi og business og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.

Undervisningen er organiseret, så den studerende møder forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvilket har til formål at fremme selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Der varieres mellem forelæsning, tværfaglige projekter, klasseundervisning, gruppearbejde, vejledning og selvstændigt arbejde samt problemorienterede opgaver. Der arbejdes både individuelt og i grupper, men i forbindelse med individuel læring opfordres de studerende til at nedsætte studiekredse, der kan støtte den enkelte studerende i lærings- forløb og opgaveløsninger.

På uddannelsen indgår der en kombination af teori og praksis, og der er en meget praksisnær tilgang til undervisningen. Mange opgaver og projekter bliver udarbejdet i samarbejde med en virksomhed. Undervisningen er tilrettelagt i modulforløb, hvor hvert modul har selvstændige overordnede læringsmål, der sikrer en kontinuitet i indlæringen.

Undervisningens omfang tager udgangspunkt i at det er et fuldtidsstudie. Det er vigtigt, at den enkelte studerende er aktiv under studiet, og tager et medansvar for kontinuerligt at opnå læring. Det en forudsætning, at nye studerende har en bærbar computer ved studiestart.

Undervisningssproget på uddannelsen er primært dansk. Den anvendte litteratur på uddannelsen er primært på dansk, men der vil undervejs i uddannelsen forekomme tekster og materialer på andre sprog end dansk. Det forventes, at den studerende kan tilegne sig den viden, der er behov for, uden KEA skal afsætte ekstra ressourcer til hjælp for den studerende.

Studiestartsprøven har til formål at afdække, om den studerende har påbegyndt uddannelsen, og om den studerende er studieaktiv i sådan en grad, at den studerende kan bestå det lettere faglige indhold, som studiestartsprøven indeholder.

Studiestartsprøven afvikles som en skriftlig prøve, der består af et eller flere emner fra det pensum som er gennemgået inden for de første 2 måneder af uddannelsen. Studiestartsprøven bedømmes med bestået/ikke bestået.

Der er 2 forsøg til at bestå studiestartprøven. Bestås andet prøveforsøg ikke, udmeldes den studerende automatisk fra studiet.

Der er ikke krav om, at studiestartprøven afholdes, hvis uddannelseschefen vurderer, at det ikke er nødvendigt at afholde prøven.

Førsteårsprøven består af den eller de prøver, der skal bestås på første og andet semester på uddannelsen. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

(15 ECTS-point)

Bachelorprojektet består af en skriftlig bacheloropgave samt et eller flere produkter, der forsvares ved en mundtlig prøve.

Bachelorprøven skal, sammen med uddannelsens øvrige prøver, vise at uddannelsens læringsmål er opnået. 

Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling.

Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. KEA godkender problemstillingen inden bacheloropgaven skrives.

Professionsbachelor projektets formål er at give den studerende lejlighed til på en selvstændig måde at udføre et projektarbejde omfattende eksperimentel, empirisk, teoretisk og praktisk behandling af en konkret problemstilling inden for områderne i uddannelsen. Projektet skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for det godkendt emne og skal dokumenteres i en bacheloropgave og i et eller flere produkter.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Orientering om tid og sted for sygeprøver findes på Fronter.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg.

Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter afgør eksaminator, hvorvidt den studerende må gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der skal udarbejdes et nyt projekt. Eksaminator afgør dette ud fra en vurdering af, hvorvidt den studerende vurderes til at kunne bestå den mundtlige prøve på baggrund af det skriftlige projekt.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes på Fronter.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

- Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven

- Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven

- At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat – se www.stopplagiat.nu).

- At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning.

- At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele.

Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Studerende forventes at deltage aktivt i deres studie. Dette betyder at der forventes aktiv deltagelse i undervisningen og projektarbejdet, samt rettidig aflevering af opgaver og andre afleveringer.

Hvis en studerende ikke udviser studieaktivitet, vil den studerende blive sendt en advarsel og blive indkaldt til et opfølgningsmøde. Hvis ikke den studerende herefter fortsat ikke viser studieaktivitet vil den studerende blive udmeldt fra studiet og meldt studieinaktiv til SU-styrelsen (hvis relevant).

Studerende forventes at holde sig opdaterede via deres personlige KEA-mail og på Fronter. Al kommunikation vedrørende studiet sker på disse platforme.

Studerende skal aflevere alle opgaver, der bliver meldt ud ved starten af semestret, eller starten af det pågældende fag, og som er identificeret som bundne forudsætninger, for at kunne gå til prøve.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal – individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til KEA på kvalitet@kea.dk. Klager, der indgives af flere studerende i fællesskab, kan blive afvist.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.