Nærværende studieordning træder i kraft den 1. september 2019 og har virkning for de studerende, som påbegynder uddannelsen efter den 1. august 2019

Overgangsordninger

Studerende som har påbegyndt deres uddannelsen før 1. august 2019 følger den studieordning de er optaget på.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Vvs-installatør AK (AP Graduate in Service Engineering (Plumbing Technology).

Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, rådgive, installere, vedligeholde samt varetage driften af vvs-tekniske installationer.

Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, der er normeret til 120 ECTS point og er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.

Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter:

1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.

2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Viden

Den uddannede har udviklingsbaseret:

• Viden om teori og metode i forbindelse med matematiske og fysiske beregninger.
• Gældende love og regler.
• Viden om teknisk dokumentation.
• Viden om værktøjer og praksis i forbindelse med virksomhedsdrift og ledelse.
• Forståelse for delområders betydning for, og indflydelse på andre tilgrænsende faggrupper.
• Viden om begreber og metoder inden for entreprisehåndtering og forståelse herfor.
• Viden om projektering af gas- og vvs-tekniske anlæg på anvendelsesorienteret niveau og forståelse herfor.
• Viden om VVS-installationer og installationsarbejder på forsynings- og produktionsanlæg og forståelse herfor.

Færdigheder

Den uddannede:

• Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til brugere og samarbejdspartnere.
• Skal kunne anvende tidssvarende og relevante værktøjer til kommunikation og dokumentation.
• Skal kunne måle og vurdere data i relation til tekniske problemstillinger.
• Skal kunne vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger.
• Skal kunne vurdere og gennemføre praksisnære vvs-tekniske problemløsninger under hensyntagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold.

Kompetencer
Den uddannede:

• Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.
• Skal kunne håndtere udarbejdelse af udbuds‐ og tilbudsmateriale samt beregne og afgive tilbud.
• Skal kunne håndtere og lede installationstekniske opgaver, projekter og entrepriser i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang med anvendelse af den nyeste teknologi.
• Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde, herunder ledelse og drift i en installatørvirksomhed
• Skal kunne deltage i udviklingsorienterede arbejdsprocesser inden for det vvs-tekniske fagområde.

I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger, og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder.

Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, således at den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler en professionel kompetence og samtidig får kendskab til indholdet af et job som færdiguddannet installatør i virksomheden.

Læringsmål

Viden

Den uddannede

• Skal have udviklingsbaseret viden om professionens arbejdsopgaver og kendskab til metoder, redskaber og værktøjer.
• Skal have forståelse for virksomhedens opbygning og kultur.

Færdigheder

• Skal kunne anvende teori og metode fra fagelementerne med henblik på at løse afgrænsede praksisnære problemstillinger.
• Skal kunne vurdere og gennemføre arbejdsopgaver ved hjælp at arbejdsstedets arbejdsprocedurer.
• Skal kunne formidle løsningsforslag til relevante interessenter.
• Skal kunne vurdere og gennemføre relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden.

Kompetencer

• Skal kunne deltage i tværfaglige arbejdsprocesser.
• Skal kunne håndtere afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner.
• Skal kunne håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang.
• Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til VVS-branchen.

ECTS-omfang

Praktikken har et omfang på 15 ECTS-point.

Antal prøver

Praktikken afsluttes med én prøve.

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har et omfang på 15 eller 30 ECTS point.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en  praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Ovenstående regler gælder ikke for professionsbachelor-uddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Undervisnings‐ og arbejdsformer
Der vil blive anvendt et normalt bredt udsnit af undervisnings ‐ og arbejdsformer, fx:

• Traditionel klasseundervisning
• On-line undervisning
• Gruppearbejde
• Opgaver
• Case
• Ekskursioner
• Tværfaglig projektorganiseret undervisning
• Problembaseret læring
• Vidensdeling

Retningslinjer for differentieret undervisning

For at give hver enkelt studerende mulighed for uanset optagelsesbaggrund at kunne følge med i studiets forløb, lægges der på 1. semester vægt på at bringe de studerende frem til et fælles forståelsesniveau. Dette gøres ved at underviserne tilpasser undervisningen til de enkelte studerendes niveau.

Der afholdes ikke en studiestartsprøve. 

1. årsprøven består 2 prøver, som tilsammen udgør 1. årsprøven.

Prøve nr. 1 er med ekstern censur, som samlet skal bestås. Prøven består af tre delprøver. Delprøve 1 er i faget ”Sanitetsteknik (1 & 2)”, delprøve 2 er i faget ”Varmetekniske installationer og energieffektivitet (1 & 2)” og delprøve 3 er i faget ”Ventilation (1)”. Ud over det samlede bestå krav for Prøve nr. 1, skal delprøve 1 Sanitetsteknik (1&2) desuden bestås selvstændigt. Studerende skal deltage i alle delprøver og kan ikke udeblive eller aflevere blankt.

Karakteren for prøve nr. 1 beregnes som en vægtet karakter af de enkelte delprøver. Sanitetsteknik (1 & 2) vægter med 10 ECTS point, Varmetekniske installationer og energieffektivitet (1 & 2) vægter med 10 ECTS point, Ventilation (1) vægter med 5 ECTS point. I alt 25 ECTS point.

Delprøverne i prøve nr. 1 tager udgangspunkt i det samme skriftlige projekt, som afleveres i 3 separate eksamenflows til de tre delprøver.

Det skriftlige projekt vægter med en tredjedel og den mundtlige præstation vægter med to tredjedele af de enkelte delprøver.

Såfremt en studerende ikke består samlet set og/eller Sanitetsteknik (1&2) ikke er bestået, skal den studerende til re-eksamen i det samme skriftlige projekt, som blev afleveret ved første prøveforsøg. Den studerende eksamineres mundtligt i den eller de delprøver, som den studerende ikke har bestået.

Prøve nr. 2 er med intern censur. Prøven består af tre delprøver, som samlet skal bestås. Delprøve 1 (kaldet Virksomhed) er i fagene ”Projektledelse og entreprisestyring”, ”Forretningsforståelse og virksomhedsdrift samt ”Kommunikation og formidlingsteknik. Delprøve 2 er i faget ”Teknisk beregning og delprøve 3 er i faget ”Teknisk dokumentation”. Studerende skal deltage i alle delprøver og kan ikke udeblive eller aflevere blankt.

Karakteren for prøve nr. 2 beregnes som en vægtet karakter af de enkelte delprøver. Delprøve 1 vægter med 15 ECTS point, delprøve 2 og 3 vægter med 5 ECTS point hver. I alt 25 ECTS point.

Delprøverne i prøve nr. 2 tager udgangspunkt i det samme skriftlige projekt, som afleveres i 3 separate eksamenflows til de tre delprøver.

Det skriftlige projekt vægter med en tredjedel og den mundtlige præstation vægter med to tredjedele af de enkelte delprøver.

Såfremt en studerende ikke består samlet set, skal den studerende til re-eksamen i det samme skriftlige projekt, som blev afleveret ved første prøveforsøg. Den studerende eksamineres mundtligt i den eller de delprøver, som den studerende ikke har bestået.

Den samlede karakter for 1. årsprøven består af karaktererne for Prøve nr. 1 (ekstern censur) samt Prøve nr. 2 (intern censur). Hver prøve vægtes med 50 pct. ved beregningen af den endelige karakter.

1. årsprøven skal bestås for at gå videre på 3. semester.

Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Den studerende skal udvælge et fokus for sit afsluttende eksamensprojekt, der knytter sig til fagområdets teori, metode og praksis. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. KEA skal godkende problemstillingen. Den studerende tilknyttes vejleder fra KEA i forbindelse med udarbejdelse af det afsluttende eksamensprojekt.

Prøven i det afsluttende eksamensprojekt

Eksamensprojektet afslutter uddannelsen på sidste semester, når alle forudgående prøver er bestået.

ECTS-omfang

Det afsluttende projekt har et omfang på 15 ECTS-point.

Prøveform

Prøven er en mundtlig og skriftlig prøve med ekstern censur, hvor der gives en samlet individuel karakter efter 7-trin skalaen for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Orientering om tid og sted for sygeprøver findes på Fronter.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg.

Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter afgør eksaminator, hvorvidt den studerende må gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der skal udarbejdes et nyt projekt. Eksaminator afgør dette ud fra en vurdering af, hvorvidt den studerende vurderes til at kunne bestå den mundtlige prøve på baggrund af det skriftlige projekt.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes på Fronter.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

- Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven

- Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven

- At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat – se www.stopplagiat.nu).

- At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning.

- At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele.

Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Ved studieaktivitet forstås aktiv deltagelse i undervisning og projektarbejder, rettidig aflevering af opgavebesvarelser, kursusarbejder og andre skriftlige arbejder i henhold til fag- og semesterbeskrivelser.

Udskrivning ved manglende studieaktivitet

Studerende, som ikke har bestået en eksamen inden for en sammenhængende periode på et år, udskrives af uddannelsen.

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal – individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til KEA på kvalitet@kea.dk. Klager, der indgives af flere studerende i fællesskab, kan blive afvist.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.