Denne studieordning træder i kraft 1. august 2022 og gælder for alle studerende på uddannelsen.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i design og business. Den engelske titel er Bachelor of Design and Business.

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne udvikle innovative og bæredygtige koncepter og produkter til mode- og livsstilsbranchen, baseret på et teoretisk og praksisnært afsæt. Uddannelsen kombinerer design med forretningsforståelse og kvalificerer den uddannede til at indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejder.

Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser.

Normering:  Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter:

1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning.

2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point.

3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points.

4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

Uddannelses engelske navn er Bachelor’s Degree Programme in Design and Business.

Uddannelsen Professionsbachelor i Design og Business kombinerer design med businessforståelse og business med designforståelse med det formål at uddanne medarbejdere til mode- og livsstilsbranchen som har kompetencer til at arbejde tværfagligt med forståelse for virksomhedens arbejdsgange og bæredygtige virksomhedskoncepter.

Viden
Den uddannede:

• Har viden om teori, metode og praksis indenfor mode- og livsstilsbranchen
• Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis indenfor professionen.

Færdigheder
Den uddannede:

• Kan reflektere over mode- og livsstilsbranchens praksis og anvendelse af teorier og metoder i relation til en praksisnær problemstilling
• Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor erhvervet samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.
• Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere.

Kompetencer
Den uddannede:

• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i professionel sammenhæng
• Kan selvstændigt udvikle innovative og bæredygtige koncepter og produkter til mode- og livsstilsbranchen baseret på et teoretisk og praksisnært afsæt.
• Kan kombinere design med forretningsforståelse og kvalificeret og selvstændigt indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejder
• Kan identificere egne læringsbehov og udvikle viden og færdigheder i relation til professionen.

Studieretningen Design (Sustainable Fashion Tech) har tillige læringsmålene

Viden
Den uddannede:

• Skal have viden om designteori, metode og praksis indenfor professionen med fokus på fagområderne design og teknologi.
• Skal kunne forstå og reflektere over designteori, metode, kommunikation og praksis.
   

Færdigheder

Den uddannede:

• Skal kunne anvende designmetoder og redskaber, der understøtter designudvikling og kommunikation og som har relevans for professionen.
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde, vælge og komunikere innovative og ansvarlige designløsninger.
   

Kompetencer
Den uddannede:

• Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af designløsninger.
• Skal kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde i forhold til designudvikling.

Studieretningen Business (Fashion management)  har tillige læringsmålene.

Viden
Den uddannede:

• Skal have viden om forretningsteori, metode og praksis indenfor professionen med fokus på fagområderne handel og supply chain management.
• Skal kunne forstå og reflektere over forretningsteori, metode og praksis.
   

Færdigheder

Den uddannede:

• Skal kunne anvende forretningsmetoder og redskaber der understøtter forretningsudvikling og har relevans for professionen.
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde, vælge og kommunikere innovative og ansvarlige forretnings koncepter.
   

Kompetencer
Den uddannede:

• Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af forretningskoncepter.
• Skal kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde i forhold til forretningskoncepter.

Studieretningen Marketing (Brand Design) har tillige læringsmålene.

Viden
Den uddannede:

• Skal have viden om marketing- og brandingteori, kommunikation, metode og praksis indenfor professionen med fokus på fagområderne konceptudvikling og management & strategi.
• Skal kunne forstå og reflektere over marketing-, og brandingteori, metode og praksis.
   

Færdigheder

Den uddannede:

• Skal kunne anvende marketing- og brandingmetoder og redskaber der understøtter marketing- og branding-udvikling og har relevans for professionen.
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde, vælge og kommunikere innovative og ansvarlige marketing- og branding-løsninger.
   

Kompetencer
Den uddannede:

• Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af marketing- og branding-løsninger.
• Skal kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde i forhold til marketing- og branding-udvikling.

Studieretningen Kommunikation og Trend (Communication Design and Media) har tillige læringsmålene.

Viden
Den uddannede:

• Skal have viden om kommunikationsteori, metode og praksis indenfor professionen med fokus på fagområderne konceptudvikling, innovation og trend.
• Skal kunne forstå og reflektere over kommunikationsteori, metode og praksis.
   

Færdigheder

Den uddannede:

• Skal kunne anvende kommunikationsmetoder og redskaber, der understøtter udvikling af kommunikationsløsninger og har relevans for professionen.
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge innovative og ansvarlige kommunikationsløsninger.
   

Kompetencer
Den uddannede:

• Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til udvikling af kommunikationsløsninger.
• Skal kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde i forhold til udvikling af kommunkationsløsninger.

Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point:

1) Studieretning i Design tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1.

a. Design: Fagområdet indeholder analytisk og eksperimenterende designproces med det formål at udvikle identitetsskabende, konkurrencedygtige og bæredygtige designløsninger. Der er fokus på et begrundet materialevalg og anvendelse af industrielle forarbejdningsmetoder til at understøtte innovative designløsninger.

b. Teknologi: Fagområdet indeholder fremstilling af designprodukter med anvendelse af teknologi for at understøtte innovative, industrielle løsninger i forhold til materialevalg, prototyping, produktfremstilling og visualisering.

c. Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling og præsentation af designløsninger. Der er fokus på argumentation i til- og fravalg af kommunikative virkemidler i udviklingen af designløsninger.
 

2) Studieretning i Business tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1.

a. Handel: Fagområdet har fokus på forsyningsmarkedsforhold, internationale handelsforhold og virksomhedens strategiske arbejde med indkøb, leverandører, sourcing og CSR, med det formål at tilpasse parameterindsatsen og styrke virksomhedens konkurrenceevne.

b. Supply Chain Management: Fagområdet har fokus på virksomhedens strategiske arbejde med supply chain management, logistik, økonomi og produkttilpasning, herunder arbejde med relevante teknologier og processer med det formål at dække virksomhedens og det omgivende samfunds behov.

c. Kommunikation: Fagområdet har fokus på virksomhedens kommunikation, herunder forhandlingsteknik og tværkulturel kommunikation med leverandører og samarbejdspartnere, med det formål at understøtte virksomhedens interne og eksterne formidling af komplekse informationer.

3) Studieretning i Marketing tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1.

Konceptudvikling: Fagområdet arbejder analytisk, konceptuelt, kreativt, kommercielt og digitalt med virksomhedens brand med det formål at planlægge, udvikle og implementere innovative koncepter og produkter.

Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling af virksomhedens brand og koncept med fokus på behovsafdækning og netværksskabelse tilpasset forskellige medier. Der lægges vægt på at afdække brugeradfærd med henblik på at forstå behov og udvikle kommunikation.

Management og strategi: Fagområdet tager udgangspunkt i virksomhedens strategi og indeholder projektledelse og håndtering af forretningsrettede strategiske processer ud fra en branding- og marketingsorienteret tilgang. Analyse af markedsdata danner grundlag for bæredygtige og rentable beslutninger.

4) Studieretning i Kommunikation og Trend tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1.

a. Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling af virksomhedens kommunikationsstrategi og –koncept. Der lægges vægt på at designe budskaber og produkter i overensstemmelse med virksomhedens værdier og strategi samt målgruppers behov tilpasset det relevante medieforbrug.

b. Innovation: Fagområdet indeholder innovation i forhold til problemløsning, kommunikationsprocesser og mediestrategier. Der er fokus på argumentation i til- og fravalg af innovative metoder og virkemidler til værdiskabende kommunikation, services eller produkter.

c. Trend: Fagområdet indeholder kvalitative og kvantitative sociologiske og kulturelle analysemetoder med det formål at kunne identificere trend og tendenser samt målgruppers behov. Formålet er at afdække brugeradfærd og behov med henblik på at designe services og kommunikation.

NATIONALE FAGELEMENTER INDEN FOR STUDIERETNINGEN DESIGN (SUSTAINABLE FASHION TECH)

NATIONALE FAGELEMENTER FOR STUDIERETNINGEN INDEN FOR BUSINESS (FASHION MANAGEMENT)

NATIONALE FAGELEMENTER FOR STUDIERETNINGEN INDEN FOR KOMMUNIKATION OG TREND (COMMUNICATION DESIGN AND MEDIA)

NATIONALE FAGELEMENTER FOR STUDIERETNINGEN INDEN FOR MARKETING (BRAND DESIGN)

Formålet med praktikforløbet er at forene studiets teori og metode med den praksis som udøves i en virksomhed. Praktikforløbet skal kvalificere den studerende til at analysere, vurdere, planlægge og gennemføre projekter med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger

Læringsmål for praktikken på uddannelsen

Viden
Den studerende:

• Skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og anvendt teori og metode samt kunne reflektere over deres anvendelsesmuligheder i praktikvirksomhedens praksis.

Færdigheder
Den studerende:

• Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til opgaveløsning i praktikvirksomheden.
• Skal kunne researche og identificere relevant viden i forbindelse med opgaveløsning i praktikvirksomheden
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
• Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til virksomheden og brugere.

Kompetencer
Den studerende:

• Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i relation til konkrete problemstillinger i praktikvirksomheden
• Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en innovativ og professionel tilgang
• Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forhold til opgaver i praktikvirksomheden.

ECTS-omfang

Praktikken har et omfang på 15 ECTS-point.

Antal prøver

Praktikken afsluttes med 1 prøve.

Reglerne i dette afsnit gælder ikke for professionsbacheloruddannelsen i optometri. I stedet henvises til afsnittet i studieordningen for optometristuddannelsen om læringsmålene for praktikken og praktikkens længde.

Praktikken er et obligatorisk uddannelseselement, og aktiv deltagelse er en forudsætning for at bestå praktikken. Nedenstående regler skal overholdes, hvis KEA skal vurdere, at praktikken er gennemført, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 5, stk. 2.

Praktikkens længde er fastsat ovenfor.

Arbejdstiden skal være 37 timer/uge. Praktikken skal være ulønnet.

Kan du af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke være i praktik i 37 timer om ugen, kan du søge om dispensation til at være i praktik færre timer om dagen i en længere periode, så dit praktikforløb stadig har det fastsatte antal ECTS point.

Du skal være mødt i praktikvirksomheden mindst 80 % af tiden, du er i praktik.

På KEA er følgende praktikformer mulige:

• Arbejdspladspraktik i Danmark eller i udlandet
• Iværksætterpraktik i egen virksomhed

Ved arbejdspladspraktik, skal den studerende have været fysisk til stede i virksomheden. Har praktikvirksomheden en politik om, at ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra, vil praktikanten også kunne gøre det – dog maksimalt to dage om ugen.

Den studerende skal have deltaget i studierelevante arbejdsopgaver og indgået i et relevant fagligt miljø.

Inden praktikstart skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt, og arbejdsindholdet skal godkendes som studierelevant af KEA.

Praktikken er et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering.

Ved arbejdspladspraktik skal der være en person ansat i praktikvirksomheden, som kan give dig relevant faglig sparring.

Ved iværksætterpraktik i egen virksomhed, skal du selv finde en relevant, ekstern kontaktperson, der kan fungere som mentor.

Studerende, som har valgt iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

Som studerende skal du selv tage intiativ til at kontakte potentielle praktikvirksomheder for at indgå en praktikaftale inden praktikperioden starter, men KEA støtter dig i praktiksøgningsprocessen.

• Alle studerende får tildelt en praktikvejleder, som er en underviser fra uddannelsen, der kan hjælpe dig med fagspecifikke spørgsmål omkring praktikken
• KEA har en praktikkoordinator, der kan hjælpe dig med praktiske spørgsmål omkring praktikken
• KEA formidler praktikmuligheder på www.jobportal.kea.dk og på karrieremesser
• Du kan tilmelde dig KEAs mentorordning. KEAs mentorer er KEA alumner i job, og de kan guide dig i forhold til din praktiksøgning
• Du kan finde uddybende information om praktik og praktiksøgning på mit.kea.dk/praktik

Praktikken afsluttes med en prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Undervisningen organiseres således, at den studerende stifter bekendtskab med forskellige undervisnings- og arbejdsformer for derigennem at udvikle selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. KEA Design tillægger det særlig stor værdi, at den enkelte studerende er aktiv under studiet og tager et medansvar for kontinuerligt at opnå læring.

Uddannelsen er tilrettelagt i semesterforløb, hvor hvert semester er opdelt i moduliserede undervisningsforløb med læringsmål, der sikrer en kontinuitet i indlæringen. Undervisningen tilrettelægges som en kombination af teori og praksis og dele af undervisningen kan tilrettelægges som virksomhedsbesøg i det omfang, at de studerende støtter op om deltagelse i besøgene. Der varieres mellem bl.a. forelæsning, faglige og tværfaglige projekter, klasseundervisning og problemorienterede opgaver og der arbejdes både individuelt og i grupper. Denne varierende arbejds- og undervisningsform giver den studerende mulighed for faglig fordybelse, refleksion og selvstændigt arbejde samtidig med, at samarbejdsevne og evne til at se sammenhænge understøttes. De anvendte undervisningsformer fremgår af de enkelte fag- og modulbeskrivelser.
 

Professionsbachelor i Design og Business er en fuldtidsuddannelse, hvilket betyder, at du skal regne med i snit at bruge ca. 43 timer om ugen på din uddannelse. Den tid er delt op i forskellige aktiviteter, som fx undervisning og forberedelse. Hvis du vil have et godt uddannelsesforløb og en god eksamen, skal du være studieaktiv og bidrage til at skabe et godt samarbejde på dit hold. Det er også vigtigt, at du selv sørger for at få hjælp, når det er nødvendigt og her kan det være en god ide at hente hjælp hos din underviser eller studievejledningen. Studieaktiv betyder blandt andet, at du skal deltage aktivt i undervisningen, aflevere dine opgaver til tiden og gå til eksamen. Hvis du ikke deltager aktivt på studiet, kan det måske være svært at følge med i undervisningen eller finde medstuderende, der vil være i gruppe med dig.

Undervisning

Undervisning er skemalagt tid, hvor en eller flere undervisere er til stede i undervisningslokalet. Der er to typer undervisning på KEA:

• Teoribaseret undervisning: I den teoribaserede undervisning er det naturligt nok det teoretiske der er i centrum. Der vil altid være en eller flere undervisere til stede. Den teoribaserede undervisning kan fx bestå af interne og eksterne forelæsninger, klasseundervisning m.m.

• Praksisbaseret undervisning: Den praksisbaserede undervisning omsætter teorien til praksis, og den viden du har fået i den teoribaserede undervisning vil blive omsat til projekter og/eller produkter. Der vil altid være en eller flere undervisere til stede. Den praksisbaserede undervisning kan fx være øvelser i labs eller værksteder, casearbejde, workshops, virksomhedsbesøg, digitale øvelser, vejledning i forbindelse med projekter eller gruppearbejde, projektpræsentationer m.m.)

Undervisningen er hovedsagelig på dansk. Dog kan der i tilfælde af eksterne forelæsninger/forelæsere, ved valgfags- moduler, virksomhedsprojekter, samt samarbejder med internationale virksomheder, institutioner og studerende, gennemføres forelæsninger, undervisning og projektarbejde på engelsk.

Forberedelse

Forberedelse er den tid, hvor du selv eller sammen med en studiegruppe forbereder dig til faget/uddannelsen. Det kan fx være ved at læse noter fra undervisningen, se videooptaget undervisning, læse pensum, lave gruppearbejde, lave projektarbejde, arbejde på et af KEA’s værksteder, søge information, indsamle empiri, portfolio-arbejde, opgaveløsning, øvelser, gå på konference eller til udstillinger m.m.

Ikke relevant for denne uddannelse.

Krav til bachelorprojektet.

Bachelorprojektet dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

Bachelorprojektet skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal godkende problemstillingen.

Der henvises til beskrivelsen af krav til Bachelorprojektet.

Prøven i bachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet afslutter uddannelsen på sidste semester, når alle forudgående prøver er bestået.

ECTS-omfang

Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point.

Prøveform

Prøven er en mundtlig og skriftlig prøve med ekstern censur, hvor der gives en samlet individuel karakter efter 7-trin skalaen for projektet og den mundtlige præstation.

KEA tilbyder – efter ansøgning - særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning indgives senest 4 uger inden prøven.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.  Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Dette vil fremgå af KEAs eksamenssystem.

Hvis en studerende på grund af akut sygdom ikke kan deltage i en prøve eller aflevere sin opgave, skal den studerende straks og inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen, melde sig syg ved at udfylde en sygemeldingsblanket i KEAs blanketsystem. KEA skal derudover modtage en lægeerklæring som dokumentation for akut sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

En studerende der bliver akut syg under en prøves afvikling, skal også dokumentere, at vedkommende har været syg den pågældende dag. KEA skal have modtaget lægeerklæring seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

Ved længerevarende sygdom skal den studerende også have meddelt dette til KEA inden kl. 16 på dagen for prøven/afleveringsdagen. Dette gøres ligeledes i KEAs blanketsystem. Længerevarende sygdom skal også dokumenteres ved en lægeerklæring. KEA skal have modtaget lægeerklæring for længerevarende sygdom seneste fem hverdage efter prøvens afholdelse/afleveringsfristen for opgaven.

Har den studerende ikke meldt sig syg inden for fristen, godtages meddelelsen ikke, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende også brugt et eksamensforsøg.

Den studerende afholder selv udgiften til lægeerklæring.

Omprøver

Ved ikke bestået prøve eller ikke fremmøde ved prøve er den studerende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Omprøven kan være identisk med næste ordinære prøve.

Ved mundtlige prøver baseret på skriftlige projekter vejleder eksaminator eller underviser om, hvorvidt den studerende bør gå til omprøve i samme projekt som i det første ordinære forsøg, eller om der bør udarbejdes et nyt projekt eller et tillæg til projektet. Vejledningen sker ud fra en vurdering af, om det skriftlige projekt virker fagligt stærkt nok til at den studerende vil kunne forsvare det mundtligt til en bestået karakter. Vejledningen har ingen indflydelse for karaktergivningen ved omprøven, og er ikke nogen garanti for, at den studerende består omprøven.

Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår omprøve afholdes. Orientering om tid og sted for omprøver findes normalt i Wiseflow.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra KEA i en kortere eller længere periode og/eller tildeles en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn, (plagiat – se www.stopplagiat.nu),

2) forfalsker,

3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele.

Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Studerende forventes at deltage aktivt i deres studie. Dette betyder, at der forventes aktiv deltagelse i undervisningen, samt rettidig aflevering af opgaver og andre afleveringer. KEA Design vurderer den enkelte studerendes studieaktivitet efter følgende kriterier:

Manglende aflevering af bundne forudsætninger

Ved manglende aflevering af bundne forudsætninger, som de angives i de enkelte modulbeskrivelser, vil den respektive underviser aftale ny frist for aflevering med den studerende, eller en afløsningsopgave gives.

Manglende overholdelse af vigtige frister

Studieaktiviteten vurderes også ud fra den studerendes overholdelse af vigtige frister, eksempelvis aflevering af praktikkontrakt.

Manglende deltagelse i prøver og eksamener

Studieaktiviteten vurderes også ved manglende aflevering af eksamensopgaver og ved udeblivelse fra mundtlig eksamen.  

I alle ovenstående tilfælde kan den studerende blive kontaktet på sin KEA-mail af studieadministrationen med henblik på en afklaring om studieaktivitet. Studerende forventes derfor at holde sig opdaterede via deres personlige KEA-mail og ved manglende tilbagemelding efter gentagne forsøg på at få kontakt til den studerende kan den studerende blive udmeldt af studiet. 

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, således som det er tilrettelagt af KEA. Er der regler om mødepligt til dele af uddannelsesforløbet fremgår det af studieordningen. For uddannelser eller dele heraf, hvor der ikke er mødepligt foretages den løbede studiefremdriftskontrol af underviserne. Hvis underviserne mener, at den studerende ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter i min. 2 uger eller har en anden begrundet formodning om, at de studerende ikke længere er aktiv, så sendes en meddelelse ud fra studieadministrationen til den studerende med forespørgsel om hvor vidt den studerende fortsat er aktiv på studiet. Hvis den studerende ikke inden for en tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende fortsat er studieaktiv, sendes endnu en meddelelse fra studieadministrationen til den studerende med en forespørgsel
om den studerende er studieaktiv. Hvis den studerende heller ikke indenfor tidsfrist på en uge bekræfter at vedkommende er studieaktiv, så meldes den studerende ud fra uddannelsen idet det antages at den studerende ikke længere er aktiv på uddannelsen grundet den studerendes vedvarende passivitet. Studerende der har fået bevilliget orlov eller på anden måde er fraværende med gyldig grund er ikke omfattet af ovenstående.

Indskrivningen på uddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller i fællesskab med de øvrige udbydere af uddannelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 11, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal indgive en klage til KEA på kvalitet@kea.dk.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.